Test: Synology DS 213Air

NAS Server d.  06. december. 2012, skrevet af da9els 11 Kommentarer.  Vist: 15047 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: da9els
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2110,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: n/a

Introduktion


Synology har sendt os endnu en NAS til test, som på overfladen ligner mange af deres andre modeller til forveksling. Men, som med flere af Synology's andre produkter er det det indre der tæller. Synology DS213air er ingen undtagelse. Der er her tale om en NAS med indbygget WiFi-modul, som virkelig gør noget ved anvendelsesmulighederne.

De sidste mange år har NAS-servere lignet hinanden meget og valget af NAS er ofte blevet afgjort af den medfølgende software, ydelsen og / eller sikkerheden. Men her på det seneste er der begyndt at komme nogle produkter på markedet, som ændrer på det vi er vant til at se. Blandt andet har Thecus lanceret deres N5550, som udover at være en glimrende NAS også rummer muligheden for at kunne fungere som surf-maskine og medie center.
Jeg tror at den slags "udvidelser" er noget vi kommer til at se mere og mere af. Det er i hvert fald noget, som kan gå hen og blive ret populært, når man ser på hvad der er at vinde ved at have NAS / server, HTPC, surf-maskine, personlig cloud mm. samlet i en og samme maskine.

Jeg kan med det samme røbe at denne NAS ikke er noget fart-monster, men det vejer WiFi-delen - alene, op for. At den så yderligere er spækket med Synology's fantastiske Disk Station Manager-software er kun et kort mere i ærmet.

For at give et billede af hvad en NAS egentlig kan bruges til har Synology lavet dette billede, som illustrerer hvordan sådan en enhed sættes sammen med resten af maskinerne i hjemmet.

 

Synology har været på storage-markedet i mange år og har efterhånden leveret en hel del forskellige modeller til både hjemmet og virksomheden. Modeller som kan klare hastigheder på over 1GB/s!

 

Her er hvad Synology skriver om sig selv på deres hjemmeside:

"Synology er grundlagt i 2000. Synology er et ungt og energisk firma, der er dedikeret til udvikling af højtydende, pålidelige og fleksible samt miljøvenlige Network Attached Storage (NAS)-produkter. Vores mål er at levere brugervenlige løsninger og god kundeservice, som opfylder behovet i virksomheder, hjemmekontorer og blandt individuelle brugere og familier."

Vi ser nærmere på kassens indhold på næste side:

 

Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-12-2012 12:31:20
Svar/Indlæg:
2235/138
Som der bliver nævnt er deres software virkelig en fryd at arbejde med, har jeg intet imod at betale lidt ekstra for.

Havde selv overvejet denne, men valgte at undvære WIFI og smide 200 kr ekstra for deres 413j med plads til 4 diske.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
06-12-2012 16:40:52
Svar/Indlæg:
4438/91
#1 .. Det er også en feature, som helt sikkert skiller sig ud og egentlig kun er attraktiv hvis man ikke har et godt WLAN i hytten i forvejen.
DS413j er også lækker 🙂


Knægten
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-12-2012 19:53:52
Svar/Indlæg:
145/2
Fin lille test....at man så kan tilføje wifi m. en dongle selv på 209-modellen er så underordnet 😀
forstår dog ikke at du giver den 2 i ydelse men stadig roser den?
Anyway - thumbs up for en fin test :yes:


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-12-2012 20:14:32
Svar/Indlæg:
4438/91
#3 .. Ifht. prisen yder den ikke voldsomt imponerende. At den så samtidigt med ligger noget under hvad den er opgivet til, pynter heller ikke på resultatet.
Men produktet, som helhed, er kanon godt stykket sammen. Jeg syntes det er et plus at man ikke skal ud og lede efter en WiFi-dongle, selv. Og at der samtidigt er muligheden for at bruge den som AP, klient og router, er en kanon feature.
Ydelsen fejler ikke noget, for jeg havde ingen problemer med at streame til flere enheder samtidigt eller downloade og kopiere på samme tid.

Tak 🙂 Rart at arbejdet bliver værdsat.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-12-2012 20:17:28
Svar/Indlæg:
4438/91
Som en opdatering til artiklen vil jeg lige smide et link til DSM 4.1 Live Demo, så man kan se hvad Disk Station Manager er for noget og hvorfor jeg er så begejstret for det.
Det er selve webinterfacet til NAS'en, hvor der er mulighed for at se funktioner og egenskaber. Endnu et smart tiltag fra Synology 🙂

http://kortlink.dk/synology/a7...
Bruger: admin
Pass: synology


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af da9els d. 12-12-2012 21:12:09.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
26-07-2013 07:25:57
Svar/Indlæg:
7/1
Jeg har et udmærket WLAN system, men kunne godt tænke mig en NAS med forbindelse til mit halvgamle Sony TV uden DLNA. Jeg har kigget på DS213J, da jeg alle steder ser Sonology anbefalet, men kan ikke finde nogen modeller med mulighed for kabel tilslutning til TV'ets HDMI port. Nogen forslag?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
26-07-2013 08:46:14
Svar/Indlæg:
4438/91
#6 .. Det smarteste du kan gøre der er at købe en HDMI Android stick og streame via den. Du kan få en fornuftig en til omkring 500.
Men der findes NAS'er med HDMI-out. Der er du bare ofte begrænset af codecs ol.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
29-07-2013 16:57:13
Svar/Indlæg:
7/1
Tak for svar - og i øvrigt stor ros til redaktionen for den glimrende hjemmeside med mange gode informationer. Da jeg er helt ny mht NAS - og endnu ikke har købt den - kunne jeg godt tænke mig at høre dine kommentarer til følgende:

1. Vi har en W7, en iMac samt diverse iPads, iPods og iPhones i huset. Jeg har flere eksterne backup harddiske, men vil gerne have det samlet. Desuden gerne mulighed for at se alle mine filer over internettet.

2. NAS skal også samle en del musik, have mulighed for iTunes samt at man kan lytte til musikken fra NAS på diverse trådløse modtagere.

3. Jeg forstår, at den nævnte HDMI stick skal monteres på TV, så der ikke er specielle krav til indgange bag på NAS? Er det samme funktion som på en Apple TV boks?

4. Er der et sted på jeres side en generel beskrivelse for dummies om hvordan man bedst mulig udnytter en NAS?

5. Jeg er ude efter en NAS i god kvalitet og mest mulig fremtidssikret. Hvilken model vil du evt. Foreslå?

Ja, det blev til en del spørgsmål, men jeg håber du vil have ulejligheden med at øse lidt af din store viden og erfaring.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-07-2013 21:50:44
Svar/Indlæg:
4438/91
#8 .. Uhh! Du kan evt. oprette en tråd i forum'et eller kigge dig omkring på de forskellige producenters hjemmesider og se hvad de egentlig tilbyder.


#10
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-07-2013 01:56:08
Svar/Indlæg:
5750/124
#8 Jeg prøver lige at give lidt hjælp her, efter bedste evne (selvom jeg ligesom #9 vil anbefale dig at lave en tråd med dine spørgsmål, i forum -> opret tråd)

1: Jeg har en DS213 (ikke j eller air) hvor at jeg har samlet alt mit "skrammel", samt noget fra mine forældre, nabo(/delvis sambo), firma backup (krypteret) osv. Jeg har adgang til det hele over internettet via et program der hedder netDrive, inkl. mit musikbibliotek i mediaplayer.
Der er endvidere mulighed for at bruge den som en cloud-server, inkl. automatisk backup og deling/upload af nyeste version af filer på flere enheder (hvis du kender fx dropbox, så er det samme princip).

2: Se hovedsageligt 1, men kort fattet: jeg har på min DS213 kørt hvad du ønsker på WP8, W7 og Android 4.2 og ser ingen problemer for at det ikke skulle fungere på æbleprodukter.

3: Jeg vil klart kigge efter en anden løsning end en NAS med HDMI-udgang, grundet de ekstra omkostninger som jeg kun tror er store (har jeg ej undersøgt).

4: Bedst mulig udnyttelse af en NAS er individuelt. For mig er det primært backup's, streaming og have et versions filsystem ala dropbox.

5: Jeg vil til en hver tid foreslå min DS213. Jeg kører kun med en enkelt disk, men kan trække op mod 80MB/s på kablet netværk, og kan udenproblemer lave flere ting på dne, på én gang. Derudover er den utrolig let at arbejde med, også selvom man ikke er en haj til det hele. Derudover så er google en god ven, hvis man ikke er helt med på hvordan at man fx forwarder en bestemt port, så man kan komme i kontakt med sin NAS udefra internettet af osv. Men store dele af det er også automatiseret, og jeg tror også at der til mange routere, findes automatiserede løsninger igennem NAS'en til fx at åbne porte 🙂

Ellers, surf lidt rundt omkring på nettet, Synology og Qnap er to af de store spillere på markedet for lidt mere seriøse NAS-bokse og op efter, hvilket er hvad jeg tror du søger grundet dine mange enheder der evt. skal tilgå disken samtidigt.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
30-07-2013 14:12:10
Svar/Indlæg:
7/1
Tak for hjælpen - jeg opretter en ny tråd ang. NAS>TV-mulighederne.