Test: Trust SP-6100P 5.1 Surround Speaker set

Lyd d.  13. juni. 2005, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 11874 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: ..
Produktet distribueres i DK af: ..
Link til producentens website: ..

Styreenhed/forstærker


Den såkaldte styrenehed er en lille integreret forstærker med indgange til front / bag og center/subwoofer, og dertil en ekstra line-in på forpladen til eksterne enheder som bærbare CD/MP3 afspillere. Smart lille feature, der gør at jeg kan bruge forstærkeren uafhængigt af lydkort eller DVD afspiller. Der følger kabler med til analog tilslutning af DVD eller lydkort, samt et lille minijack mellemkabel til førnævnte eksterne enheder. Men altså ingen digitalindgang. Okay, det havde jeg nu heller ikke forventet, så det skal ikke trække ned. Jeg savner dog muligheden for at tilslutte mine hovedtelefoner.



Der er mulighed for individuel lydstyrkeregulering af alle kanaler samt en MasterVolume. Så er der en knap til at skifte fra 5.1 til 2.1 (alm. stereo) hvis man skulle ønske at høre musik, og selvfølgelig en Powerknap og en moderigtig blå lysdiode, der lyser alt for kraftigt. Man sidder og kniber øjnene sammen når man skal skrue op og ned. Her kunne designeren godt have valgt en anden mere afdæmpet type.



Bagpladen indeholder kun lige det der skal være af ind- og udgange. Stikkene er standard phonostik som på en almindelig hi-fi forstærker.





Satellithøjttalerne




Der er ikke så meget at sige om de 5 satellitter. De er lavet af grå plast og er kun lige store nok til at indeholde en 6,5cm (2.5") mellemtone/diskant. Fronten er dækket af sølvgråt stof.



Bagpå er der en mærkat der indikerer placeringen af højttaleren, og et lille hul der skal sørge for at lyden bliver reflekteret bagud også - det kalder Trust for Rear Reflex, og det skulle hjælpe til at fremhæve lyden.





Subwoofer


En Subwoofers opgave er at spille de allerdybeste toner, som regel alt under 100hz. Her er toner så dybe at mennesker ikke kan opfatte hvor de kommer fra. Det er derfor man tit ser en sådan højttaler lagt ind under sofaen, for det betyder i princippet ikke noget hvor i rummet man placerer den. Det stiller nogen krav til den mekaniske udførelse at spille i det dybe leje. Konstruktionen skal være klippestabil, ellers vil enheden rasle og vibrere uhensigtsmæssigt. Trust har fornuftigt nok valgt at lave deres subwoofer af træ i stedet for plast.



Udover tilslutningen til forstærkeren, er der kun en grå basrefleksport synlig på fronten. Et kig ind gennem porten afslører at der er tale om en hybridkonstruktion. En blanding af et lukket og et basrefleks kabinet. Et lukket kabinet har den fordel at man får godt styr på højttalerenhedens frekvenskurve, til gengæld spiller det ikke dybe toner særlig højt, med mindre man laver et meget stort kabinet. En basrefleks konstruktion sørger for at sætte luften inde i højttaleren i bevægelse, og så afstemmer man en luftkanal (basport) til en bestemt frekvens hvor de dybe toner så bliver fremhævet. Man kan således få dyb bas fra en forholdsvis lille kasse. Hybriden skulle så gøre begge dele, både give en stram og veldefineret bas, og spille meget dybt. Jeg husker fra min tid som selvbygger, at disse hybridkonstuktioner er hundesvære at afstemme, så det er interessant at se om fabrikken har gjort sig umage.
Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-06-2005 21:24:10
Svar/Indlæg:
2353/24
testen lever fuldt op til mine forventninger til Trust :00 billigt og kvaliteten er også i den grad derefter.