Layout / Design
SB750 er holdt i et stilrent design, og rent designmæssigt har jeg intet at sætte fingeren på. Jeg syntes proportionerne er gode, og en hvide højglans plastik finish ser godt ud. Kurverne, hvor skærmen møder foden, ligger godt til hinanden og generelt er den flot at se på.
Det er en forholdsvis tung skærm. Den står godt på bordet og er overraskende let at tilte med uden at være løs i leddet.
Her er en stribe billeder, som jeg har nuppet fra Samsung's hjemmeside.
Som I kan se på billederne ovenfor er der virkelig lagt nogle tanker bag designet.
Normalt er jeg ikke meget for den fimse-hvide højglans-finish, eller hvide gadgets i det hele taget, men jeg syntes alligevel, at Samsung har formået at lave en rigtig flot skærm. Det asymetriske design og den klassiske sort-hvid kombination er en fryd for øjet.
Det ærgrer mig lidt at rotations-funktionen er blevet ofret til fordel for et fancy design. Der vil jeg gerne have funktionalitet frem for design. Men det er den evige diskussion om godt eller skidt design. Til gengæld er højtalerene skjulte og skæmmer ikke fronten. Når jeg nu alligevel er i gang med at kritisere den funktionelle del af layoutet, så jeg også gerne at de havde lavet VESA-mount på skærmen. Det ville dog også se forholdsvis latterligt ud at skærmen hang i et vægbeslag, med den udformning, som foden / standeren har. Så den lader jeg ligge denne gang.
Dette er hvad der er af ind- og udgang på bagsiden af SB750. Billedet taler vist for sig selv og behøver ikke at blive udpenslet yderligere.
Der er en lille pil der peger på et skruehoved til højre for de to HDMI-indgange. Denne giver ingen mening. Jeg har virkelig undret mig over den lille pil.
Vi kigger på software på næste side.