Test: Samsung S24B750V Monitor

Test
 

I modsætning til mange andre former for gadgets og hardware, er lyd - og i dette tilfælde billede - ofte udsat for meget subjektiv vurdering. Det bliver også tilfældet her. Jeg vil prøve at være så objektiv som muligt og forsøge at uddybe mine forklaringer, når det bliver for subjektivt.

Til test af skærmen har jeg brugt Flatpanels.dk's Monitor Test og Passmark's MonitorTest. Billederne er taget i næsten mørke med et Canon EOS 400D. Derudover har jeg også testet med lidt spil og film.
Samsung-skærmen er tilsluttet via HDMI.
Der er sammenlignet med Asus VK278Q.
Input-lag er testet mod en 17" Zitech-skræm fra før årtusindskiftet.

Trailing / ghosting / slør og input-lag

Til at starte med kan jeg fortælle, at skærmen er ganske udemærket at spille på. Der er stort set ingen ghosting - ikke noget mit øje opfatter. Jeg fangede det på billede et par gange, men det er ikke noget at skrive hjem om. Selv ved meget høj kontrast var der ikke noget synligt slør.

Når nu der ikke er nogen nævneværdig ghosting eller slør, vil det være passende at skrive lidt om input-lag'et.
Jeg har testet med en gammel CRT-skærm og kørt med samme billede på begge skærme, så det på den måde er selve skærmens input-lag der bliver målt på. Der er ingen forsinkelse på signalet fra grafikkortet.
En CRT-skærm har som bekendt ikke noget input-lag, da et old school billedrør ikke har nogen chip / billedmotor, der først skal kode signalet om til panelets input. Dette er umuligt at eliminere helt, men en god gamer-skærm skulle gerne være omkring 7-10 ms. om at "oversætte" grafikkortets output til panelets input. 

Herunder er der et par billeder af begge skærme ved siden af hinanden mens timeren kører. Selv om tælleren viser sekunder i tusinddele, viser flere af de billeder jeg tog under testen, at der "kun" tælles i hundrededele. Altså to decimaler. Den skifter dog tredje decimal af og til, men det er ikke noget der har nogen betydning på en 60 Hz skærm, fordi den kun kan generere 60 billeder pr. sekund.
Skærmen til venstre er Samsung og højre er den aldrene CRT.

Det lykkedes mig at tage disse to billeder uden slør. De viser, at input-lagget ligger mellem 20 og 30 ms. Det er helt fint og ganske brugbart. Hvis man går meget op i sin reaktionstid er det nok i overkanten. Men ved casual gaming og non-FPS mærker man nok ikke den store forskel.

Sort-nuancer

Folk taler ofte om hvor god sort en skærm har. Det lyder i mine ører helt sort.. Sagen er den, at ved overgangen fra sort til hvid har mange paneler svært ved at vise tydelig synlig forskel på f.eks. 3% hvid i forhold til 5% hvid.
Det er meget svært at se på billederne at der rent faktisk er synlig forskel på 0% til 3% til 6% hvid. Der går en del farveinformation tabt ved konverteringen fra RAW til .JPEG. Men jeg kan tilføje, at når jeg sammenligner med min egen Asus VK278Q, formår Samsung SB750V virkelig at få sort-nuancerne til at stå skarpt. Den er mange gange overlegen og tåler faktisk slet ikke sammenligning. Billederne herunder giver ikke helt skærmen den kredit den fortjener på dette område.

Farvenuancer

Vi er lidt ovre i samme boldgade, som når man taler om sort-nuancer. Her drejer det sig bare om skærmpanelets evne til at gengive forskelle ved overgangene fra f.eks. sort til grøn.
Her klarer skærmen sig også glimrende, og der er tydelig forskel på de enkelte niveauer i testen.

Nuancerne i farverne fremstår klart i forhold til hinanden, og der er ikke nogen steder, hvor forskellige kombinationer får billedet til at blive sløret, som det f.eks. er tilfældet med min egen skærm. Her kan en rød-grøn kombination få de enkelte pixel til at sløre de omkringliggende pixels. Jeg kunne på ingen måde fremkalde det problem på Samsung S24B750V, uanset hvilken kombination jeg prøvede.
Selve styrken af farverne er dog lidt mat i det. Selv efter en kalibrering kunne et meget farverigt billede godt se lidt tamt ud i forhold til min egen skærm. Der var ikke samme liv i farverne og en stærk orange farve blev lidt lunken at se på ved en sammenligning. Dog vinder Samsung-skærmen på nuancerne, hvor det f.eks. var meget tydeligt at se overgangene i en svag blå gradient, som på min egen skærm godt kunne fremstå næsten helt ensfarvet.

Resten...

Jeg kommer nok ikke uden om backlight bleeding, som er et fænomen hvor man på en næsten sort skærm kan se den lyskilde som lyser LCD-panelet op. Det skinner en smule igennem nogle steder på skærmen, som bløde lysbobler, og kan godt få et meget mørkt billede til at se lidt forvasket ud. Problemet er betydelig mindre på fladskærme, som bruger LED'er til baggrundsbelysning, end det er på skærme som bruger katoder.
Samsung SB750V har lidt af det. Det er meget lidt og det har ikke været muligt at fange det på kameraet. Billedet ovenfor, nederst til højre, er det tætteste jeg kommer på at fange backlight bleeding på kamera. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke gjorde ret meget ud af det, da det alligevel næsten ikke var værd at bemærke.

Lyden fra de indbyggede højttalere er en slem omgang. Det er ikke den værste lyd jeg har hørt fra indbyggede højttalere, men det er bestemt heller ikke den bedste. Det er umuligt at finde detaljer i musik, og lydbilledet er nærmest ikke eksisterende. De kan godt bruges, hvis man ikke ejer kritisk sans og / eller ikke har andet at gøre med. Men selv en YouTube-video, hvor lyden i forvejen ikke er for god, er nærmest uudholdelig at høre på. Stemmer bliver druknet, fordi mellemtonen er så ringe, og bas er der ikke noget af.

Læs med på næste side og se den endelige dom.