Test: Coolermaster Aquagate Mini R120

Køling d.  27. maj. 2005, skrevet af Polarfar 11 Kommentarer.  Vist: 9475 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: ..
Produktet distribueres i DK af: ..
Link til producentens website: ..

Montering og test


Ved første øjekast må jeg indrømme at jeg tænkte "sikke da en gang plastikskrammel". En stor sort plastikindsvøbt klods med en billigt udseende radiator i aluminium, sat sammen med et par sorte gummislanger. "Det kan da umuligt hamle op med mit 12mm DangerDen RBX system".

Monteringen af sættet foregik med manualen i hånden, da det ikke var 100% indlysende hvorledes Coolermaster havde tænkt sig at det skulle samles. Man skal også holde tungen lige i munden og gætte lidt, for den engelske oversættelse er ikke helt fejlfri, men dog forståelig nok. En ting jeg ikke bryder mig om ved monteringen, er muligheden for at sætte hovedet skævt på.



På billedet ses det, at beslaget skal skrues fast på bagpladen med møtrikker, og her opstår der en mulighed for fejlmontering hvis man strammer en skrue for meget til en start, så det handler om at dreje hver møtrik en halv omgang af gangen, indtil det sidder rigtigt. En anden ulempe ved denne monteringsform er, at hvis man vil skifte sin CPU, så er der ingen anden vej end at pille bundkortet ud også, med mindre man laver et hul i bundkortets monteringsplade lige bag CPU'en, så man kan afmontere køleren.

Det tog en halv time at få køleren monteret ( ...nåja...og lave hul i føromtalte monteringsplade :b ) og det gik forholdsvis nemt og smertefrit. Skruerne klemmer sig ned i et par vibrationsdæmpende gummiringe på motherboardet, og det fungerer fint.

Så er det tid at tænde for maskinen. Følgende setup er brugt :

∙ ASUS P4P800-X mobo
∙ Intel P4 3.0 northwood
∙ 2x256MB PC3200 dual channel ram
∙ GF5900XT grafikkort
∙ Windows XP Pro

Følgende køleopstillinger blev brugt

1 : Coolermaster Aquagate Mini R120
2 : DangerDen RBX 12mm / 17x17cm heatercore m. 120mm Pabst (7V) / Hydor L30 pumpe

Til at fyre op under CPU'en bruger jeg to samtidige tråde af Prime95 torturetest, en med Small FFT's, og en med in-place Large FFT's. CPU-Z dokumenterer resten. Jeg bruger Motherboard Monitor til aflæsning af temperaturen i CPU, både ved 3.0GHz ( 82watt ) og overclocket til 3.6GHz ( 105watt ). Ved 12Volt lyder Coolermasters blæser som en industristøvsuger, og man køber jo ikke vandkøling for at få mere larm i stuen, så den blev i begge tilfælde stillet til 7Volt, og Aquagaten siger næsten ingenting ved denne indstilling. DangerDen systemet er ligeledes monteret med en 7Volt Blæser.

Rumtemperatur 19 C ved alle tests.



Screenshots ved 3.0@3.0 ved 1.525Vcore og 100% Load


Screenshots ved 3.0@3.6 ved 1.600Vcore og 100% Load


Der er kun sølle 2 graders forskel, ved 3.6GHz og 100% LOAD, på mit monstersetup med RBX og 12mm slanger, og så denne "plasticklods" fra Coolermaster - det er jo lige før man græmmes. Arh.men jeg har så haft fornøjelsen af at samle mit anlæg selv.nemlig !
Coctail
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-05-2005 17:34:02
Svar/Indlæg:
2353/24
rigitg god test du har lavet! :) det er dog en skam at du ikke har mulighed for at måle temperaturen med en probe.



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
27-05-2005 18:18:14
Svar/Indlæg:
14079/622
Rigtig fino test, meget velskrevet :)

Men kunne godt tænke mig at du havde sammenlignet med en boxkøller, og noget highend luft. Men okay man ved jo ca hvor det ligger..

Hvad er prisen på sådan en fætter ? :D



GargaZol
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-05-2005 18:39:08
Svar/Indlæg:
431/26
Godt være jeg har misset det, men hvor lange er de slanger, og hvor nemt bukker/knækker de?



DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-05-2005 23:09:52
Svar/Indlæg:
2786/120
Det var dog imponerende :o
Var der nogen der sagde, at mit næste køb bliver vand?? :e
(efter RAM self... :00 )

mVH.
Toke :)



DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-05-2005 23:15:58
Svar/Indlæg:
2786/120
BTW.
Hvor kan det købes i DK???
www.shg.dk har det ikke under vand køling... ?:(

MVH.
Toke :)



Oxize
 
Superbruger
Tilføjet:
28-05-2005 00:19:38
Svar/Indlæg:
1328/55
Jeg er enig med #1

Det er virkelig en skam at du ikke har fået målt med en ekstern probe. Personligt stoler jeg ikke på onboard probes, da de i rigtig mange tilfælde måler enten forkert eller ustabilt... Og så specielt når nu det er en køletest er selv 2-3 grader en stor forskel...



Ironfox
 
Superbruger
Tilføjet:
28-05-2005 08:42:11
Svar/Indlæg:
382/37
Dejligt at se at der ikke skal så meget mere til. Nu hvor man ikke har så meget tid som før bliver man nok mere og mere til de nemme løsninger.

Ville meget gerne se et sådan komplet system med kølinge af gfx og chipset samt mosfet.
Men det vil nok altid blive for gør det selv manden



SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-05-2005 15:49:29
Svar/Indlæg:
3011/103
Du kommer ikke ind på, hvor høj kølehovedet/pumpen/reservoiret er, og hvor meget pumpen ca. larmer. Kan jeg få en indikation om dette?

Længden på slangerne ville også være en lækker information, da de ser ud til at være ret korte.



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
28-05-2005 20:33:44
Svar/Indlæg:
2309/846
#3 slangerne er ca 30cm - de rækker fra pumpen og til bagsiden af kabi, og du skal volde dem før de knækker. Men ja, de er ret korte.

#8 70x85x70mm - sorry :r . Ved 7Volt larmer min NorthQ 400watt lownoise PSU (21dB) mere end Aquagaten.
blæseren er opgivet til 21-35dB.

Hvad angår onboard probes så har jeg ikke oplevet at det skulle være specielt ustabilt/unøjagtigt. Men jeg skriver det bag øret til næste gang.

Og spørg mig ikke hvorfor SHG ikke er lagerførende.

Polarfar



Jesse
 
Superbruger
Tilføjet:
03-06-2005 19:36:16
Svar/Indlæg:
1373/34
Fed lille test. Godt skrevet



Evers
 
Superbruger
Tilføjet:
05-06-2005 13:07:34
Svar/Indlæg:
226/21
Nogen der ved hvor dette sæt kan købes i Danmark? :)