Test: ATi CrossFire Preview

Grafikkort, AMD/ATI d.  31. maj. 2005, skrevet af red_martians 7 Kommentarer.  Vist: 4954 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

Dual grafikkort rendering


ATi's kort kan bruge 4 forskellige renderings-metoder til at udnytte de to grafikkorts samlede ydeevne:
  • Supertiling-rendering
  • Scissor-rendering
  • Alternate-Frame-rendering
  • SuperAA-rendering

    ATi var dog hurtigt ude at love at mindst en af disse renderingsmetoder vil kunne bruges på alle 3D-spil. Det lyder meget positivt i mine øre, når ATi ikke nødvendigvis er tvunget til at spilproducenterne understøtter teknologien. Især Supertiling skulle være meget kompatibelt.
    Samtidig skulle det være muligt at skifte mellem de forskellige indstillinger og single og dual grafikkort uden at skulle genstarte.

    Supertiling Rendering
    Idéen er meget simpel, da man lader grafikkortene skiftevis lave små firkanter af skærmbilledet. Fidussen er at næsten uanset hvordan du placerer et objekt vil arbejdet mellem de to processorer blive ret ligeligt fordelt


    Billeder af Supertiling


    Scissor-rendering er en renderingsform vi tidligere har stiftet bekendtskab med hos nVidia. nVidia kalder den SFR (Split-Frame-Rendering) men det er, så vidt jeg kan forstå, det samme.
    Scissor kører altså de to grafikkort omkring et variabelt vandret linie. Over linien arbejder det ene grafikkort og under linien det andet grafikkort. Bliver arbejdet for hårdt for det ene grafikkort rykker linien sig lodret, indtil arbejdet er ligeligt fordelt mellem grafikprocessorene.


    Billeder af Scissor-render


    Alternate Frame Rendering har vi også tidligere stiftet bekendtskab til, også bedre kendt som AFR. Grafikkortene skiftes til at beregne hvert andet billede. Dette skulle ifølge ATi være den metode der giver den højeste framerate.


    Billede af Alternate Frame Rendering


    Disse 3 renderingstyper har til hovedformål at øge ydeevnen, men ATi har også tænkt på den lidt mere oversete gruppe. Altså dem der ønsker en bedre billedkvalitet. Derfor har de opfundet SuperAntiAliasing-rendering.

    SuperAA er en renderingsform der udnytter de samlede kræfter til at give op til 14samples antialiasing. Metoden har de allerede i form af TAA(Temporal AntiAliasing) Det gøres ved at man skifter mellem 2 forskellige sub-pixel-mønstre ved hvert og hvert andet frame. Med 4xTAA ser billedet reelt ud som 8xFSAA.



    Ved at kigge på billedet kan vi se resultatet af TAA, men hvis vi nu kalder Frame 1 og 2, for grafikkort 1 og 2, vil vi reelt se det samme. de to billeder vil derefter blive lagt oven i hinanden og det samlede billede vil have udnyttet de to grafikkorts samlede regnekraft til at fjerne de sidste tendenser af jagies. Og det er netop den måde at SuperAA fungerer på.
    Er man virkelig FSAA-fan er dette en super ting, da man nu kan se detaljer som man aldrig tidligere har kunne se. Men det kan også bruges i spil, hvor at processoren er blevet flaskehals. Hæver man for FSAA i sådan et spil, vil man kunne opnå næsten gratis antialiasing.
    Med SuperAA bliver 8x,10x,12x og 14x FSAA mulige udover de gamle 2x, 4x og 6x. Om de gamle fungerer med SuperAA ved jeg ikke.

    Det som er den store nyhed er, at ATi faktisk lover at alle 3D-spil vil kunne kører med minimum en af disse renderings-metoder, således at man helt sikkert kan bruge sine dual-grafikkort til noget.

    Teknisk set burde Crossfire-grafikkortene kunne bruges i alle dual PCI-e 16x-slots (fysiske) så som nVidia SLI. Det er helt op til chipsæt-fabrikanten at de vil understøtte crossfire-produkter, eller rettere ikke vil gøre. Dvs. at på de kommende Via Dual-GFX og intel 945/955-bundkort og evt. nVidia-SLI vil man muligvis kunne bruge disse grafikkort uden problemer. Dog skal man stadig huske på, at det kun er Xpress200 der officielt understøtter CrossFire og derfor også er det eneste man vil yde support på.
    Alt efter hvilke grafikkort man kobler sammen, vil driverne optimere grafikkortene til at arbejde optimalt sammen, så man får mest muligt ud af ydelsen. Her ser jeg lidt det svage led, da det må være en ret kompleks sammenkobling der finder sted.


    Et normalt X850XT der kan bruges til "slave"-kort, CrossFire-versionerne ligner udseendemæssigt meget om standard-kortet, dog mangler dog TV-out, og det ene DVI-stik har ca. dobbelt så mange huller og er beregnet til sammenkoblingen mellem de to grafikkort, samt udgang til den ene skærm



    Her kan Master-grafikkortet ses, og det specialle DVI-stik der skal kunne varetage både skærmsignal og signalerne fra det almindelige grafikkort. Et almindelig DVI-stik kan ikke passe heri


    Der vil komme 3 CrossFire-grafikkort(master-cards)

    Radeon X850CF 256MB pris 549$ (beregnet til alle X850-grafikkort)

    Radeon X800CF 256MB pris 299$ (beregnet til alle X800 og X850-grafikkort)

    Radeon X800CF 128MB pris 249$ (beregnet til alle X800 og X850-grafikkort)

    X850CrossFire burde arbejde med X850XT-hastigheder
    X800CrossFire burde arbejde med X800XL-hastigheder
    X800Crossfire vil være uden ekstra strømstik hvor X850CrossFire vil have brug for ekstra strøm.
  • Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    31-05-2005 09:28:34
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    Jeg sidder og kommer helt i tvivl her :)

    Du skriver at man kan bruge alle bundkort med 2 fuldt udstyrede PCI-E x16 porte - f.eks. nForce 4 SLI bundkort.

    Nu spørger jeg så, hvad med nForce 4 Ultra bundkort hvor der er 2 stk. PCI-E x16 slots på, som stadig kan kofigureres til hver at køre PCI-E x8 frem for at det ene kører PCI-E x1 og det andet PCI-E x16?

    DFIs Ultra-D bundkort har jo denne løsning: http://www.dfi.com.tw/Product/...

    Kunne være nice nok hvis Crossfire kunne køre herpå, på trods af at det ikke er et SLI mobo :e



    Lars
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    31-05-2005 09:32:05
    Svar/Indlæg:
    3712/44
    Hmm, jeg ville da være villig til at teste om ikke det skulle kunne virke på mit bundkort... :p :e

    Det bliver spændende at se hvad det kan yde og hvordan stabilitet og kompabilitet er IRL.



    red_martians
     
    Moderator
    Tilføjet:
    31-05-2005 09:46:54
    Svar/Indlæg:
    7881/1165
    #1: ATi fortalte os, at det teknisk set skulle være muligt at bruge alle bundkort med 2stk fysiske 16x slots.. som f.eks. det nForce4 Ultra og intel-SLI.
    ATi skulle ikke have sat nogen spærringer op (siger de selv) men hvis bundkort-producenten har, er de selvfølgelig afskåret denne mulighed. Men det er jo noget vi vil forsøge når et test-setup ankommer til os.

    #2: Jeg har set det i virkligheden. og det scorede over 200% ekstra i Splinter-selv (lowest frames per second) og omkring 150-180% generelt.



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    31-05-2005 09:51:32
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #3 lyder godt at Ultra bundkort kan bruges - hvis altså de procenter passer.

    Det virker tilsyneladende en del bedre end SLI, der maks giver 180%... I 3DMark.... og alt fra > 100 % til 160% i alle andre spil.



    Lars
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    31-05-2005 09:55:47
    Svar/Indlæg:
    3712/44
    red_martians > Det lyder SÅ godt. Glæder mig til at blive "indviet" :e

    Jeg må se at ha' fat i 1x 850xt og så et 1x 850 crossfire kort så... Med mindre R520 når at komme inden. Vrrrrooommm... :p



    red_martians
     
    Moderator
    Tilføjet:
    31-05-2005 10:07:10
    Svar/Indlæg:
    7881/1165
    #3: jeg siger ik det virker... og ATi sagde heller ikke at det virkede. Men de sagde at teknisk er der intet der ligger i vejen for at det ikke skulle virke. Kun software-mæssigt. og Hvis nVidia har lagt en spærring ind i deres SLI-driver.. Så kan det altså ikke lade sig gøre.



    Lars
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    31-05-2005 10:36:12
    Svar/Indlæg:
    3712/44
    Lad os nu se hvad der sker. Jeg har i alt fald set en gut på overclockers australia køre SLI på mit bundkort (Asus P5WD2) med den gamle beta 66.75 driver og det spillede fint. Så Nvidia har tilsyneladende blokeret for alt andet end nforce 4 SLI i sriverne. Men det kan altså fungere i praksis, hvis Nvidia vil. Og når ATI melder ud som de gør, kan ATI's crossfire ret sikkert også komme til at virke.

    Når begge spillere er på banen, mon så ikke man trods alt hellere ser at sådan én som mig f.eks. køber 2 grafikkort fra en selv frem for ét eller 2 fra konkurrenten? Især hvis man alligevel ikke får solgt et bundkort til mig. Det skal blive spændende at følge.