Test
Testmaskinen består af :
NAS: 2 Seagate Barracuda ST31000524AS
Stationær: Gigabyte GA-790FXTA-UD5 med en AMD Phenom II 1090T @ 3.7GHz. 16 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz RAM. Windows 7 Pro 64 bit.
Router: Linksys E3200 Dualband router.
Programmer:
ATTO Disk Benchmark v.2.46
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.3
Testmetode
Alle benchmarks er kørt indtil de (i forlængelse af hinanden) - har genereret tre resultater, uden nævneværdig forskel.
Udover de ovennævnte værktøjer er NAS'en hastighedstestet ved at kopiere filer internt på NAS'en og frem og tilbage mellem NAS'en og den stationære, for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:
4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.
Der er testet som netværksdrev.
Herunder er et skærmbillede af et ATTO Disk Benchmark samt CrystalDiskMark, som jeg brugte til første test af NAS'en, tilsluttet som netværksdrev. Jeg har tilladt mig at sammenligne med konkurrenten fra Synology, en Synology DS712+ NAS med næsten samme specifikationer. Hvorfor, vil nogen spørge - for at få et indblik i konkurrencen mellem disse to, som prismæssigt og indholdsmæssigt ligner hinanden. Den store forskel er nok softwaren, jeg er kommet til at holde af QNAPs nye software og det er godt klaret af QNAP - eftersom jeg før nærmest var 100% Synology fan, især på softwaresiden. Nu er jeg absolut til begge producenter. Her er testet i RAID0:
Qnap TS269L Synology DS712+ Qnap TS269L Synology DS712+
Her er testresultaterne for Qnap'en i RAID1 og vi runder 100 MB/s konsekvent:
Herunder et spændende testresultat med grafer med 1 GB RAM og 3 GB RAM. Overførselshastighederne giver en lille men mærkbar forskel med 2 GB RAM ekstra i QNAP'en. Denne QNAP TS-269L har tempoet i orden, jeg er imponeret over hastighederne:
Mediecenter-delen er også særdeles interessant. Alt fungerer fint og upåklageligt, jeg måtte investere i et trådløst tastatur og mus - ellers kommer man ikke langt med mediecenteret. Enklere tilslutning fås ikke til TV'et, man monterer det medfølgende HDMI kabel mellem QNAPen og TV'et, tænder og så kører det hele, jeg må rose QNAPs fjernbetjening, køber man den med, er billedet fuldendt. Man klarer sig nu alligevel sagtens uden, blot man har et trådløst tastatur og mus. Se en illustration af TV'ets skærmbillede herunder:
Jeg er en ældre udgave af en test-skribent og har ofte undret mig over menneskers fascination af medie-centre o.l. Vil jeg se en film, så sætter jeg en film i min DVD-afspiller, vil jeg høre musik, sætter jeg en musik-CD i afspilleren osv. Sådan er det ikke mere. Nu kan jeg nyde alt min musik i en skøn blanding af mine favoritnumre, har jeg gæster, kan de nyde musikken i baggrunden, tilsat billeder fra mit job i udlandet gennem mange år.. mulighederne er mange og TV'et behøver ikke at være en dominerende faktor.. trods alt.
Jo, jeg har nu også set "lyset" i et medie-center og fordelene i det (uden at det forstyrrer gæsterne). Herunder er en række skærmbilleder af mit TV, de viser blot en lille bid af QNAPens fortrinligheder, der er masser af muligheder, både i setup og udseende. Nu må du ikke klandre mig for kvaliteten af billederne, det ér ikke let at få perfekte billeder af et kørende TV:
Hele denne test har været en fornøjelse, man kan høre sin NAS.. selvfølgelig, men støjniveauet er absolut rimeligt (min mening og smag), den er hurtig undtagen med opdateringer af soft- og firmware, dét tager en mindre krig men Qnap er tilgivet for denne ene anke.
Jeg håber at du har fået indtryk af denne QNAP TS-469L NAS og mulighederne i og med den.
Lad os komme til konklusionen på næste side: