Test: Fractal Design ARC midi R2

Kabinetter d.  30. april. 2013, skrevet af Renissen2 4 Kommentarer.  Vist: 12619 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 728,00
Produkt udlånt af: Fractal Design
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design

 

.

Kabinettet ser umiddelbart ganske elegant og stilrent ud. Både Toppen og fronten har stålmesh gitter i en formstøbt plasticdel. I venstre side af kabinettet er der isat en acrylplade med et par karakteristiske "afhuggede" hjørner der giver et bedre look end bare en aflang plade. Akryl ruden er pænt stor, 270 mm i bredden og 290 mm i højden, så der er god "indsigt" til hardwaren på den anden side.

    

Og yderligere et par billeder fra fractal design af fronten og bagsiden, som jo også ser ganske fornuftige ud.

Så er sidepladerne kommet af, og der er fri adgang til det indre. Til venstre øverst ses 2 af de 3 R2 blæsere på 140 mm. I bunden ser man gummityllerne som alle hullerne til kabelføringen har. I midten venstre er der 7 PCI udvidelses pladser. i højre side foroven er der plads til 2 stk. Optiske drev og nedenunder sidder 2 harddisk bure. Det øverste kan indeholde op til 5 stk. 3,5" harddiske eller 5 stk. SSD. Det lilleneden under holder max. 3 af samme slags.

Her vises det hvordan man kan konfigurere systemets harddiskbure til forskellige opsætninger af hardwaren.

Når optiske drev skal isættes, må man have hele fronten hevet af. Det foregår ved at man tager et godt greb i underkanten af frontpladen og trækker til. Så slipper de 6 plastlåse som er vist i de røde cirkler. En lidt billig, men absolut effektiv løsning. Herefter fjernes forpladerne til drevene på almindelig vis ved at trykke ind på hver side af tappene.

Her har jeg afmonteret topfilteret, som sidder i toppladen med 2 stk. fingerskruer. Det er en gang skumgummi holdt på plads af en plastramme og med nogle ombuk af meshgitteret hele vejen rundt.. Det kan IKKE kommes i en gang vand, fractal design anbefaler i stedet at man støvsuger det.

 

Her hvor PSU'en skal sidde, er der isat en gummiliste hele vejen rundt. Desuden er der 4 gummidupper som PSU'en kan hvile på, og de to ting er jo lækre at se for de vil helt sikkert medvirke til at dæmpe vibrationer fra hardwaren i kabinettet. 

Så er vi nået ned i bunden, og her sidder et stort filter som dækker 2 blæserpladser, og det er jo også rart at se. Det afmonteres let ved at tage fat i "fingergrebet" som er rundingen man kan se i venstre side. Altså tages filteret ud og ind fra bagsiden. Der er plaststyr i begge sider. Dette filter er lavet udelukkende i plast, så det kan man roligt stoppe en tur under vandhanen. Her ses også de kraftige gummiindsatse som kabinettet står på. De er indsat i "forkromede" plastringe, og de forreste er noget større end de bageste. Hele foden/støttepunktet holdes på plads af en skrue i midten.

Frontens filter afmonteres let ved at man trykker indad på overkantens hjørner, som er fjederbelastede. Herefter kan man vippe filteret udad og fjerne det helt fra fronten. Det er lavet ligesom filteret i toppen af skumgummi og skal derfor støvsuges ind imellem. Hvis man vil installere en blæser mere, så er det også herigennem dette hul at skruerne til blæseren skal monteres. Der er huller til både 120 mm og 140 mm blæsere.

Bagsidens blæser kommer fint af med luften gennem det stormaskede mesh med store sekskantede huller. I overkanten af kabinettet er der også en længere række med meshhuller. De 7 +1 PCI pladser har også alle sammen fået en hvid metalplade ligeledes med en slags mesh, så der kan passere luft. Hvad man vil bruge den sidste PCI plads til er lidt efter egen smag, men en I/O plade med et par stik vil være et godt bud, eller eventuelt en lille blæser til at fjerne varme med. Som det ses, er vandfolket blevet hægtet af med dette kabinet, der er ingen huller til slanger noget sted.

Tak til fractal design for billeder på denne side som ikke har logo.

 

Så monterer jeg hardware på næste side. 

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-04-2013 08:16:18
Svar/Indlæg:
1363/125
Udmærket, har selv dette kabinet og til en pres af 699 kr så havde jeg svært ved at finde et der så bare lidt stilfuldt ud og ikke var fyldt med LED blæser osv. ;) Kunne dog godt have undværet det glas i siden og gjort plads til blæser. Det virker os lidt "billig" når man tager fat ved det, på afstand ser det cool ud. Ellers elsker jeg pladsen til alle de store blæser m.m.


Torment
 
Overclocker
Tilføjet:
30-04-2013 09:15:57
Svar/Indlæg:
463/62
Jeg har den første version som jeg er igang med et mod på og elsker bare det kabinet så gode vandkølings muligheder :D


Vagten29
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-10-2013 23:03:43
Svar/Indlæg:
166/14
Jeg har også lige købt det kabinet og kan kun sige at jeg er
super glad for det, især at der er plads til at sætte vandkølings radiatoren i toppen.. Jeg er gået fra et Cooler master silensio 550 til dette og er faldet over 10 grader i temp på mit vand.. Super kabinet syntes jeg og masser at godt airflow.. Har dog vendt min blæser bag ved om til at blæse ind i kabinettet , så mine blæse på radiatoren er de eneste der blæser den varme luft ud opad. Det virker super.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Vagten29 d. 20-10-2013 23:05:37.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2013 01:05:03
Svar/Indlæg:
2897/83
Jeps, har også overvejet dette kabinet til næste build, men vil gerne have et der oser at lidt mere luksus, med aluminium.