Test: Enermax Blue Viper CS-718-B

Kabinetter d.  20. juli. 2005, skrevet af TroelsOlesen 6 Kommentarer.  Vist: 12276 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.enermax.de
Produktet distribueres i DK af: http://www.bsmultimedia.dk/
Link til producentens website: www.enermax.de

Design

Dette kabinet er et tydeligt eksempel på et flot og stilrent kabinet. Kabinettet er holdt i en helt sort finish, hvor det er tydeligt at se de har været grundige med malingen. Ved mange malede kabinetter får man den fornemmelse, at malingen bliver ridset bare man rør ved kabinettet, men ved dette kabinet får man ikke den følelse.



Kabinettets indvendige design, er næsten identisk med Sharkoon Silvation, som tidligere har været testet her på hardware-test.dk. Der er 4 stk. 5'1/4" drevpladser, 2 stk. 3'1/2" eksterne drevpladser og 6 interne 3'1/2" pladser. Strømforsyningen er placeret øverst i kabinettet, lige oven over harddisk pladserne. Dette gør at harddiskene bliver kølet en smule.



På bagsiden af bundkorts pladen, kan man se at der er lavet hul til gennemføring af ledninger. Dette er meget praktisk hvis man ønsker at have et nogenlunde organiseret kabinet. Bagpå kabniettet kan man i bunden se en af de 2 blæsere som udgør vindtunnelen, og lidt lidt højere oppe, kan man se at der på venstre side, er monteret beslag, således at man kan sætte en hængelås på sit kabinet.

Blæserstyringen


Enermax har valgt at forsyne dette kabinet med en specielt designet blæserstyring. I toppen af kabinettet finder man et display og 2 knapper. Displayet er baggrunds belyst med blåt lys og kan aflæses blæser RPM og kabinet temperaturen. Knapperne kan bruges til at vælge om man ønsker temperaturen oplyst i Celsius eller Fahrenheit, desuden kan knapperne også bruges til at indstille en temperatur alarm.



I bunden af kabinettet finder man en stor drejeknap, som bruges til at indstille hastigheden på blæserene. Desværre har blæserstyringen ikke nogen start funktion, så når computeren startes, så skal drejeknappen minimum stå til halv kraft ellers står blæserene stille.

En anden ting, som er lidt uheldigt ved denne blæser styring, er dens placering. selve styrekredsløbet for blæserstyringen er placeret i bunden af kabinettet, som ikke er et særligt praktisk sted at placere den. Men heldigvis kan denne nemt flyttes.

Front panel
Ud over displayet til blæserstyringen, så sidder der også et front panel i toppen af kabinettet. Der er tale om et standard I/O-panel, som findes på mange kabinetter i dag. Der er 4xUSB porte, en firewire port og Front Audio (mikrofon og hovedtelefon).



Toppen af kabinettet er også der hvor man finder power og reset knapperne. Disse knapper er ligesom resten af kabinettet udført i sort malet metal.

Vindtunnelen
Som en af de mere utraditionelle ting, har enermax valgt at installere en vindtunnel i bunden af kabinettet. Dette har de gjort fordi der er større mulighed for at køle processoren når der er mere airflow.

Desværre kan denne vindtunnel også være anledning til problemer. Hvis man for eksempel har et grafikkort med køler på bagsiden, eller en stor CPU køler/chipsæt køler. I sådanne tilfælde kan der være problemer med fysisk at have plads til vindtunnelen. I mit tilfælde var der dog ingen problemer.



Der er mulighed for at udskifte en del af vindtunnelen, således at man ændre på området, hvor der skal køles. Desværre dækker den udvidede model kun over strømstik og kabler, ikke noget som kræver køling. Så i forbindelse med min test har jeg valgt at benytte vindtunnel modellen med mindst volumen, for at opnå bedst CPU køling.

Innovative Ideer
Ud over vindtunnelen, så er der også et par andre innovative tiltag i dette kabinet. Blandet andet skal man kun bruge værktøj til at instalere bundkortet. Alle andre steder i kabinettet er skrue frit.

Der er også mulighed for at montere en ekstra 80mm blæser forrest i kabinettet. Denne blæser monteres simpelt og enkelt ved at trykke blæseren ind i en plastikboks. Dette er noget nemmere end at skulle skrue blæseren fast.



Indstikskortene er også et sted hvor enermax har fundet en alternativ løsning. Indstikskortene holdes fast ved hjælp af en plastik klemme, hvilket også her gør brugen af skruer unødvendig. Desværre så sidder indstikskortene forholdsvist løst, så man kan nemt komme til at vrikke lidt i et kort ved montering af stik og kabler.



Et tredje smart påfund, kan ses bag på kabinettet. I stedet for skruer har de valgt at montere nogle skyde låse, så man også her slipper for værktøj.



Bygningskvalitet
Kabinettet ser som sagt pænt og stilfuldt ud. Men det er kun designet som er godt ved dette kabinet. Kabinettet er bygget i stål og fronten er af aluminium, og det føles virkelig som om at det er kvalitet.

Men desværre er der nogle små områder som ikke er helt perfekte:

  • Enermax logoet sidder ikke helt fast.
  • Front klappen, sidder på en måde så den kan klapre, hvis man rør ved den.
  • Blæser justerings knappen, sidder heller ikke alt for godt fast, og den føles ikke så godt som de store volume knapper man finder på Hi-fi udstyr.
  • Sliskerne til drev montering er lavet af let metal som meget blødt. Dette bevirker at de ændrer form efter meget få monteringer.

  • Men overordnet set så er det kvalitet.

    hamderD
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-07-2005 09:44:31
    Svar/Indlæg:
    7263/260
    God test Troels - rigtig god! ;)

    Faktisk et dejligt kabinet 8)



    sko
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-07-2005 09:54:44
    Svar/Indlæg:
    1954/464
    Hej Troels...

    God test..!

    Kabinettet minder godt nok designmæssigt meget omkring Sharkoon Kabinettet...som desværre skuffede mig lidt...

    men godt at se at Enermax er istand til at lave noget lidt bedre, selvom jeg rent umiddelbart ville sige at designet indvendigt er næsten identisk med Sharkoon..

    men stadig god test.. ;)



    Coctail
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    21-07-2005 13:46:38
    Svar/Indlæg:
    2353/24
    Rigtig god test som også er godt skrevet 8) Rart at se den er meget detaljeret med nogle gode grafer.

    Syntes fronten ligner meget coolermasters stacker kabinet.



    mfcods
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-07-2006 00:00:09
    Svar/Indlæg:
    4222/223
    Der nogen af billederne der ikke kan vises af kabinettet



    Sajmon
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-07-2006 00:04:47
    Svar/Indlæg:
    6624/113
    Kan du ikke bare kigge på mit?



    Cyber-Frog
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-07-2006 08:21:09
    Svar/Indlæg:
    830/15
    Det er nu synd at det "vender forkert" :00 :e