Produktet er venligst udlånt af: http://www.MidtData.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.MidtData.dk
Link til producentens website: http://www.MSI.com.tw
Kortet
Da jeg testede 2 stk. MSI NX6600GT i SLI sagde jeg at man skulle lede lang tid for at finde et kønnere syn - her er det så, 2 stk. Geforce 6800Ultra med hver 512MB RAM. Det er vidst kun 2 Geforce 7800GTX der kan slå dem eller måske 2 ATi R520 i Crossfire.
Går vi lidt tættere på det ene kort, så ser det ud til at være 100% reference design med grønt PCB og den sædvanlige aluminiumskøler og radial blæseren. Det undrer mig hvorfor det ikke er alle RAM chips, der er kommet under køleren.
Kortet er ganske langt og vil måske sidde i vejen for nogen - f.eks. kan 2-3 S-ATA porte på test bundkortet ikke bruges med et af disse grafikkort installet.
På bagsiden ser det stadig ud til at være reference, men der er kommet et par ekstra RAM chips til og igen undrer jeg mig over, at det kun er nogle af dem, der er blevet udstyret med en køleprofil.
Øverst det fine stik, som gør det muligt at køre SLI.
Kigger man på mulige tilslutninger, så har MSI valgt at sætte 2 DVI stik på deres NX6800Ultra og selvfølgelig det sædvanlig TV-out stik.
Vender vi kortet 180 grader finder vi det sædvanlige PCI-E strømstik og opdager samtidig, en lille ting der alligevel ikke er helt reference. Under fanducten er køleprofilen delvist udskiftet med kobber og det er derfor MSI har tilføjet "Copper Ultra" under specifikationer. Det kan kun være godt for støjniveauet.