Test: Noctua NH-U14S

Køling d.  12. juni. 2013, skrevet af Lyngze 9 Kommentarer.  Vist: 10855 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 556,00
Produkt udlånt af: Noctua
DK distributør: Komplett.dk

Kassens indhold

 

 

Til Noctuas NH-U14S får vi det meste udstyr til at montere køleren. En rigtig fin detalje er at der medfølger en hel tube af Noctuas NT-H1 kølepasta, som er kendt for at være en af de bedste på markedet.
Desuden medfølger der lav-støjs adapter og montering til en ekstra blæser, Noctua skriver selv, at det er beregnet til endnu en NF-A15 blæser, men andre blæsere kan også fint bruges.

Noctua inkluderer også et lille metal-emblem til dit kabinet hvis det også skal kunne ses udenpå, at du har en Noctua køler indeni. Endnu en ting som Noctua vedlægger køleren er en dejlig lang skruetrækker som er nem at komme til med og som passer perfekt til de medfølgende skruer.

En ting der er værd at bide mærke i, er at det medfølgende monteringsudstyr ikke understøtter de ældre 775 og 1366 socket fra Intel samt at der ikke er bagplade inkluderet til AMD montering.
Dette er dog ikke umiddelbart noget problem, da Noctua kvit og frit udstyrer alle der har købt en af deres kølere med monteringskit til socket 1366/775. AMD brugere skulle desuden ikke have problemer, da kølerens monteringskit er kompatibelt med den bagplade der er med AMD bundkort som standard.



 

Liste over tilbehør / Kassens indhold:

  • 1 stk. NH-U14S køleprofil
  • 1 stk. NF-A15 PWM blæser
  • 1 tube NT-H1 kølepasta
  • 1 stk. Lav-støjs adapter
  • SecuFirm2 monterings kit (Intel 2011, 1156, 1155, 1150 og AMD AM2(+), AM3(+), FM1, FM2 (bagplade påkrævet))
  • Anti-vibrationspuder og blæser-clips til montering af en ekstra blæser
  • Anti-vibrationslister
  • Noctua Metal kabinet-emblem
  • Skruetrækker


På næste side tager vi et kig på de tekniske specifikationer.

Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2013 10:26:15
Svar/Indlæg:
1363/125
Fine resultater og udmærket test. Oplevede du, at de 140 mm, piver lidt ved max rpm? Jeg har fået byttet mine 2, og synes stadig jeg kan høre en tone. Nok bare mig. 😀


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
12-06-2013 19:35:05
Svar/Indlæg:
686/80
Jo tak, jeg oplevede ikke selv at blæserne larmede ved max RPM, de sagde praktisk talt ikke en lyd, men nogen er måske også mere følsomme overfor den slags end andre... 🙂


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2013 19:59:18
Svar/Indlæg:
1363/125
Okay, så det nok bare mig. 🙂


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2013 22:51:42
Svar/Indlæg:
5874/1287
Hvorfor skulle du nu også lige bruge sådan et kabinet???
Det er magen til mit, og nu er mit shopping-gen gået i aktion, bare fordi jeg nu VED denne køler kan være der 😕

God test 🙂


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-06-2013 12:13:44
Svar/Indlæg:
331/7
Kan ikke helt ser udfra billederne - kan den tage høj profile ram, hvis man har et bundkort hvor køleren vil stikke ind over rammene.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af VojenZ d. 14-06-2013 12:16:25.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
15-06-2013 16:51:34
Svar/Indlæg:
686/80
#4
Det er fordi vi er nogen meget meget onde hardware-folk, der elsker at tirre vores brugere til at købe nyt dejligt hardware! 😀

#5
De Corsair Dominator ram jeg har brugt i testen kunne ikke være under køleren nej... så med et setup hvor rammene sidder tættere på CPU-soklen, så vil der muligvis være problemer.


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-06-2013 22:21:06
Svar/Indlæg:
2897/83
Er der egentligt en grund til at vælge closed loop vandkølere over 140mm luftkølere?

(Bortset fra hvis man har et lille kabinet)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 15-06-2013 22:21:36.


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-06-2013 22:30:34
Svar/Indlæg:
331/7
#7 Dem der går op i udseende måske - closed vandkøling giver et mere "clean" look.

Desuden er de bedste closed vandkøling bedre end luft kølere, såsom Kraken X60 og H100i fra Corsair.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
16-06-2013 10:14:36
Svar/Indlæg:
686/80
#7
Der er også en smule ydelsesmæssigt, f.eks. yder den Corsair H90 vi også har testet en 3 grader bedre ved 3.6GHz end Noctuas NH-U14S, men ja, ellers er det nok mest et spørgsmål om smag og plads. En stor vandkøler fylder jo også næsten mere end en 140mm luft, men kan placeres anderledes så den ikke er i problemer med andet i kabinettet.