Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: 
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 5500,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Innovation/Teknologi


GK110 er det ophidsende navn for den GPU, nVIDIA kørte i stilling tilbage i februar måned.
Chippen er en moppedreng på 551 kvadratmilimeter, som lader til at være fuldstændig kompromisløst designet, med 7 millioner transistorer. Til sammenligning har GTX 680 bare 3,5 millioner transistorer, hvilket vidner om, at der er sket ting og sager siden da.
 

  GeForce GTX 780  GeForce GTX TITAN GeForce GTX 680
GPU GK110 GK110 GK104
GPU transistorer 7,1 millioner 7,1 millioner 3,54 millioner
GPU fabrikationstek. 28nm (@TSMC) 28nm (@TSMC) 28nm (@TSMC)
Stream processorer 2304 2688 1536
Teksturenheder 192 224 128
ROPs 48 48 32
GPU clock 863 MHz 837 MHz 1006 MHz
GPU turbo clock 902 MHz 876 MHz 1058 MH<
RAM type GDDR5 GDDR5 GDDR5
RAM mængde 3072 MB 6008 MB 2048 MB
RAM bus 384-bit 384-bit 256-bit
RAM båndbredde 288,4 GB/s 288,4 GB/s 192,26 GB/s
TDP(strømforbrug) 250 Watt 250 Watt  


Første kort der landede med gigantchippen var GeForce GTX TITAN. Navnet alene udstrålede overlegenhed - og da vi testede kortet så vi, at TITAN ikke var nogen papirtiger. Ydelsen mere end tangerede det dobbeltchippede GeForce GTX 690: En ny konge, til en pris der var en konge værdig, var født.



 

GeForce GTX 780 er det første kort i 700-serien fra nVidia, men både ligner, dufter og smager(!) af TITAN. Trods det anderledes navn er GTX 780 nemlig lillebror til TITAN. Faktisk er de 2 grafikkort stort set enægede tvillinger. Forskellen er, at nVIDIA har deaktiveret visse elementer i chippen, sparet på hukommelsen, samt ændret lidt på chippens hastighed.

Kigger man på antallet af “kerner” - også kaldet stream processorer - har GTX 780 2304 af slagsen, mens storebror har 2688. Ligeledes er antallet af teksturenheder skåret ned fra 224 til 192. Til gengæld er antallet af ROPs intakt - og så er clock hævet fra 837 MHz på TITAN til 863 MHz på lillebror.

Det eneste sted, hvor nVIDIA virkelig har skåret ned er på hukommelsen. TITAN kan bryste sig af hele 6 GB RAM, mens GTX 780 må lade sig nøje med 3 GB, hvilket dog også burde være rigeligt - det burde ikke betyde det store, med mindre man vil køre 2 kort i SLi. Værd at bemærke er, at der fortsat er tale om GDDR5-RAM på 6 GHz på en 384 bit bus, der leverer 288,4 GB/s.

Strømforbruget opgives fortsat til 250 Watt, hvilket er højt, men standard for highend grafikkort. Faktisk er det relativt lavt set i forhold til den voldsomme ydelse. Ydermere kan det betyde, at der kan være et overclockingpotentiale gemt i kortet til de hardcore drenge.

 

Tak til Emillos for dette afsnit

Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-06-2013 23:10:44
Svar/Indlæg:
1271/38
Så Titan har meget svagt mere brute-force end 780 når det angår virkeligt hårde beregninger, mens 780 faktisk er stort set ligeså godt i den lange ende.

Beklageligt for Titan ejerne, godt for forbrugerne da 780 er jævnt meget billigere. 🙂


Xargo
 
Ny Bruger
Tilføjet:
13-06-2013 01:03:35
Svar/Indlæg:
17/2
mit nye build med 2x 780'er glæder mig for sindsygt!