Test: Cooler Master V-series 1000W Gold+

Strømforsyninger d.  15. juni. 2013, skrevet af Polarfar 6 Kommentarer.  Vist: 11472 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1552,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: MMD.dk

Test


Som vanligt er testobjektet blevet spændt for vores hjemmebyggede PSU tester, der kan trække op til 2800 watt, med 200 ampere på 12V linien alene. I princippet er det en kæmpestor effektmodstand, med digital styring så vi kan kontrollere hvor meget effekt der afsættes. Der er desuden udtag til måling af spænding og ripple/noise.

 


Jeg har fordelt 12V linien ud over fire modstande, og belastet den op til 80,25 ampere, hvilket er 2,75 ampere fra maks. Det er især effektiviteten ved 20, 50 og 100% der er interessante, da 80+ Gold certificeringen foreskriver 88-92-88% effetivitet ved de tre punkter. Måleskemaet ser ud som følger.

 

3V (V)  3V (A)    5V (V)    5V (A)  12V  (V)  12V  (A)   Watt ud   Watt ind  Effektivitet %   Load   
3,33 2 5,01 2 12,05 7 100 111 89,9  
3,28 4,25 4,96 4,25 11,98 14 200 219 91,1 20%
3,26 5 4,93 5 11,94 22 300 326 92,3  
3,23 5,75 4,91 5,75 11,90 30 400 433 92,4  
3,22 5,75 4,89 5,75 11,88 38,5 500 540 92,6 50%
3,21 5,75 4,87 5,75 11,84 47,25 600 653 91,9  
3,18 6,75 4,86 6,75 11,79 55,25 700 767 91,3  
3,17 7,5 4,85 7,5 11,76 63,5 800 882 90,7  
3,16 7,75 4,83 7,75 11,72 72,25 900 1000 90,0  
3,14 8 4,82 8 11,67 80,25 1000 1118 89,5 100%
-------- --------- ----------- --------- ------------ X-load ------------- ----------- ------------------ --------
  0,5   0,5   16,5 200 217 92,2  
  1,75   25   6,25 200 231 86,6  
  25   9,5   6,25 200 237 84,5  


V1000 har tydeligvis ingen problemer med at holde sig inden for 80+ Gold specs, men overrasker på den anden side heller ikke voldsomt.  Først ved fuld skrue kommer vi lidt under 90% effektivitet. I Cross-load målingen kan vi se at det er 12V linien der er styrende. Effektiviteten på 5V og 3,3V er ikke høj i forhold til.

På positivsiden har vi støjtallene, der er meget lave i stort set hele arbejdsområdet. Først ved fuld udstyring af 12V linien rammer vi stadigt beskedne 40mV ripple på 12V siden, og det jeg har kunnet måle på 3,3V og 5V linierne er i området 10-15 mV, svarende til stort set ingenting. Virkelig flot. Dog synes jeg spændingerne falder lidt rigeligt. Tid til lidt grafisk behandling. Jeg har tilføjet tendenslinier for at vise hvor 80+ Gold og Silver ligger på kurven. I spændingsdiagrammet har jeg tilføjet en max/min linie ved 12V spændingen for at markere tolerencen.




 

Støj, akkustisk

Hvis der er noget Cololer Master har helt styr på, så er det low-noise blæsere. V1000 Gold PSU'en er i den meget pæne ende hvad angår støj fra blæseren, og det er faktisk først når vi runder 800W at man begynder at lægge mærke til lufgennemstrømningen. Så hvis du lige som jeg selv hører til de støj-overfølsomme, så er V1000 Gold en klar kandidat til at strømføde din næste vandkølede triple SLI monster gamer rig.

 

Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-06-2013 11:08:31
Svar/Indlæg:
1495/69
"De nye Haswell cpu'er fra Intel stiller nye krav til dit valg af PSU"

Hvilke krav er der tale om?


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
15-06-2013 11:21:29
Svar/Indlæg:
978/63
Ingen, det er bare fis.. Alle PSU'er af kvalitet kunne i forvejen kører med Haswell.


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-06-2013 12:17:53
Svar/Indlæg:
331/7
Tror det bliver min nye psu. Jeg har silent pro gold nu fra coolermaster og det er den bedste psu jeg har haft og jeg har også haft kvalitets psu fra corsair og XFX.


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
15-06-2013 15:57:14
Svar/Indlæg:
1442/81
#3 Du kunne jo også overveje at kigge i retning mod Seasonic x-1050.

Den ligger i samme prisleje (Dags dato: 1589.-): http://www.edbpriser.dk/stroem...

Og bliver anbefalet som den mest støjsvage i dens klasse:
http://www.silentpcreview.com/...





Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-06-2013 00:12:40
Svar/Indlæg:
5874/1287
#1 rygterne siger, at Haswell kan skrue så langt ned for strømforbruget, at ældre PSU'er ikke kan styre det. Men om det _kun_ er rygter, eller om det _kun_ gælder meget gamle PSU'er ved jeg ikke 😉


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-06-2013 00:14:14
Svar/Indlæg:
3565/372
Det har noget med powerstate C6 at gøre, dog skal det satme være en gammel PSU, før der opstår problemer 😛