Test: Test Shuttle SZ77R5 Barebone

Barebones d.  02. juli. 2013, skrevet af Renissen2 9 Kommentarer.  Vist: 19881 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2772,00
Produkt udlånt af: Shuttle
DK distributør: DCS

Test

 

 

 

Testmaskine 1 består af :

Bundkort/barebone: Shuttle SZ77R5
Cpu: Intel I7-3770K
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: 4x2 GB Kingston Hyper X KHX 1600
PSU: Indbygget 500W
Hard disk: Western Digital 500 GB Blue Sata 3
Køling: Indbygget Shuttle ICE 2 Køler

 

Testmaskine 2 (til sammenligning) består af :

Bundkort: Asrock Z77 Extreme 4
Cpu: Intel I7-3770K
Grafikkort: AMD HD 7770
RAM: 4x2 GB Kingston Hyper X KHX 1600
PSU: Chieftech 650W Nitro Series Extreme Silent 
Hard disk: Western Digital 500 GB Blue Sata 3

Køling: Antec H2O 920 v4 Sponseret af Antec. 

 

Programmer:

3Dmark03
3Dmark05
3Dmark06
3Dmark Vantage
SuperPI 1,5
Sciencemark 2
Cinebench 10
Cinebench 11,5
PCmark Vantage



 

 

        

Vi lægger ud med et par billeder af standard indstillingerne som jeg kørte testene i og allerede her kan man se en markant forskel i temperaturerne på de to systemer. Til Venstre er det Shuttle SZ77R5.

 

Tak til Freak_Master for test beskrivelserne herunder. 

SuperPI 1M: 
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i December 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billiard (1,241,100,000,000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom super computer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.

 

Som det fremgår af grafen er der ikke den helt store forskel på de to systemer, men det er jo heller ikke så mærkeligt når store dele af hardwaren er den samme på begge.

 

3Dmark: 
3Dmark fra firmaet Futuremark er kendt af de fleste inde for dette fag. Programmet kører forskellige grafiske tests, hvor nogle af disse bliver kørt på kun CPU'en for også at teste den. Programmet udregner til sidst en samlet score, og det er denne der bliver vist i grafen.

 

 

Også her i 3DMark testene ligger systemerne rimelig tæt på hinanden dog er der en lille gevinst til Asrocks fordel.

 

Cinebench 10: 
Cinebench 10 tester hvor hurtigt CPU'en kan lave et billede, både ved brug af en enkelt kerne/tråd og ved fuld udnyttelse af alle kerner/tråde CPU'en har. Der er også en grafisk test, der bruger OpenGL som render.

 

Her i cinebench 10 vender billedet med stor fordel til Shuttlen.

 

Cinebench 11.5: 
Version 11.5 af foregående test. Denne version tester kun CPU'en med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet point system end version 10 gør, som det nok kan ses på grafen. I OpenGL får vi gennemsnits FPS istedet for point, og CPU'en får betydeligt lavere point end i version 10.

 

Her i version 11,5 af cinebench går det igen rigtig fint for Asrock systemet, men igen så er det marginaler vi snakker om nemlig kun ca. 2 fps.

 

Sciencemark: 
Sciencemark måler, hvor mange Gflops CPU'en har ved at lave forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en score ud, som er den, der vises på grafen.

 

.

I regnekraft testen er det umiddelbart Asrock systemet der her sparker lidt mere fra sig.

 

PCmark Vantage: 
PCmark fra Futuremark måler næsten alle aspekter af et system, hvor der bliver testet hvor hurtigt systemet kan vise hjemmesider, hvor hurtigt der kan vises billeder, film og spilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, samt harddiskens hastighed bliver testet. Hver kategori får deres egne point, og en samlet score bliver udregnet. På grafen vises hver individuel kategori samt den samlede score, som Futuremark har valgt at kalde "PCmarks".

 

I PCMark Vantage klarer Shuttlen sig faktisk rigtig godt og bliver kun overgået i Gaming, hvilket kunne tyde på at shuttlens komponenter er rigtigt godt sammensat og optimeret ved standard speed.
 
 
 
 
 

Overclocking

          

Her har jeg så forsøgt at overclocke shuttlen (til venstre)så meget som muligt. Jeg lagde friskt ud med 4,8 ghz som en IB 3770K sagtens skulle kunne klare og jeg måtte desværre hurtigt erkende at jeg havde sat forventningerne noget for højt. Det var ikke muligt at afvikle PCMark Vantage normalt det blev ved med at gå ned. Det endte så med at jeg måtte ned på 4,6 Ghz for at Shuttlen ville køre stabilt. Det var så åbenbart på grund af at CPU'en blev for varm, så vi nåede grænsen for ICE2 køleren der. Jeg havde endda CPU'en helt oppe og snuse til de 105 grader ind imellem. For nu at være fair overfor Shuttlen så har jeg naturligvis heller ikke overclocked Asrocksystemet til mere end de 4,6 Ghz, men det er da trods alt 700mhz mere end turbofrekvensen ved standardclock.

 

Her igen SuperPI og den har fået sig et ordentligt boost alligevel er Asrock systemet lidt langsommere i den lange 32M test i 1M ligger de næsten lige.

 

 

Igen viser Asrock systemet tænder i 3DMark testene. Men igen det er jo marginaler, da det jo er en point score.

 

 

I OpenGL klarer Shuttlen sig igen fantastisk og løber med det hele.

 

 

Her I Cinebench 11,5 er det så tæt på dødt løb mellem de to systemer at forskellen slet ikke er værd at nævne.

 

 

I ScienceMark 2 hvor det drejer sig om videnskabelig regning klarer Asrocken det igen en smule bedre en den testede Shuttle.

 

 

Igen en lidt blandet pose bolcher, men umiddelbart er Asrock systemet suverænt til Gaming, musik og kommunikation. Til gengæld klarer Shuttlen at løbe med alle de andre testdele.

 

 

På næste side ser vi på konklusionen.

 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
02-07-2013 23:36:47
Svar/Indlæg:
4295/306
Tak for en super test og gennemgang!

Er der nogle nyheder omkring hvornår Shuttle kommer med en Z87 barebone til Haswell?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-07-2013 23:45:22
Svar/Indlæg:
2045/273
Tak for roserne.... 😀

Naa der plejer jo lige at gå et stykke tid fra når nye sokler frigives til shuttle er klar med deres udgave, men på den anden side hvorfor dog vente når forskellen alligevel ikke er særlig markant på Z77 og Z87. 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 02-07-2013 23:46:17.


RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-07-2013 11:25:23
Svar/Indlæg:
45/3
Hvordan forholder det sig med støj på de små maskiner der?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-07-2013 12:59:02
Svar/Indlæg:
2045/273
#3

Ved normal brug som arbejdsmaskine er den helt tyst. Men begynder man at game på den ja så stiger temperaturen jo også på CPUen og blæseren bliver mere hørbar. Kører man så ovenikøbet med overclocket CPU så er der desideret tale om irreterende støj da blæseren så kører fuldt knald.

Hvis man i den situation stadig vil have en minipc, så må man nok ty til alternative køleløsninger som den vi tidligere har præsenteret på Shuttle maskinen SX79R5 Det er så en vandkøling fra Asetek der er blevet monteret her: http://hwt.dk/Test/22303/Asete...

😀


_Letni
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-07-2013 20:42:22
Svar/Indlæg:
3090/261
Nogen der ved hvornår der kommer en på markedet til z87.


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-07-2013 21:10:28
Svar/Indlæg:
2235/138
Hvis du kigger på hvornår Z77 er kommet på marked, og hvornår at Z68 kom så skal du næppe forvente et Z87 det næste gode stykke tid.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
10-07-2013 00:19:50
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Hvis du kigger på hvornår Z77 er kommet på marked, og hvornår at Z68 kom så skal du næppe forvente et Z87 det næste gode stykke tid.

Fonneren- skrev d. 09-07-2013 21:10:28


Som jeg også skrev i #2 😀


rrm
 
Ny Bruger
Tilføjet:
11-07-2013 22:47:24
Svar/Indlæg:
3/1

Hvis du kigger på hvornår Z77 er kommet på marked, og hvornår at Z68 kom så skal du næppe forvente et Z87 det næste gode stykke tid.

Fonneren- skrev d. 09-07-2013 21:10:28


http://global.shuttle.com/prod... ser det ud til at der kommer en SH87R6 og på facebook skriver de at der kommer Z87 senere på året (https://www.facebook.com/Shutt... ).

Både denne og den kommende ser meget interessent ud. Kender i nogle steder man kan se den i aktion?


fhansen82
 
Overclocker
Tilføjet:
08-08-2013 00:05:37
Svar/Indlæg:
72/3