Layout / Design
Scythes Slip Stream 140XT serie er en blæser uden de helt store visuelle virkemidler. Blæseren er udarbejdet i almindeligt sort plast som man ofte ser OEM blæsere i. Byggekvaliteten skal dog siges at være helt i top, her er ikke meget at sætte en finger på, hverken slør i lejet, skrøbelige dele eller lignende. Scythe har designet blæseren efter deres "small center hub & wide blade" design, hvor et lille center og bredde finner gør det muligt at flytte mere luft sammenlignet med mere normale design.
![](/images/literature/2013/23055/Front-slant-left_04.jpg)
Der hvor der er sket den største ændring i forhold til den forrige Slip Stream serie er blæserrammen, der er fuldstændigt re-designet for at sikre et højt airflow og mindst mulig turbulens i luften.
![](/images/literature/2013/23055/Frame-bottom_04.jpg)
Scythe har desuden valgt at gøre brug af både 120mm og 140mm monteringshuller, hvilket gør at blæseren kan bruges i et væld af kabinetter. Man skal dog stadig være opmærksom på om rammen kan være der, da denne selvfølgeligt stadig måler 140mm selvom den monteres i 120mm hullerne.
![](/images/literature/2013/23055/Top-Right-Corner_04.jpg)
På næste side sætter vi de 4 blæsere på prøve.