Smartphone/tablet d. 03. oktober. 2013, skrevet af @ngler 0 Kommentarer. Vist: 19568 gange.
Nokia har i snart en del tid, i meget grove træk, haft to design udtryk. Det ene er den klassiske store runde bløde hjørner, fx. Lumia 610, 710, 620, 820 og deres mere firkantet design som N9, E7, Lumia 800, 900, 1020, 920 og ikke mindst Lumia 720. Dog er der variationer i hvordan top og bund ser ud. Denne gang er den ikke flad som fx Lumia 900 men pænt afrundet hele vejen rundt. Faktisk så er der Lumia 925 over designet.
Lumia 920, 620 og 820 virker noget buttede i deres design og ligger lige omkring de 10 mm i tykkelse. Lumia 925 er den tyndeste med 8,5mm og 720 er lige 0,5 mm tykkere. Kanterne er pænt afrundet og det giver et ret godt greb på telefonen og den er meget nem at glide ned i bukselommen. Sammenlignet med Lumia 820 som har samme skærmstørrelse er der betydeligt bedre feel og greb i hånden i L720. Måske er Lumia 720 den Windows Phone 8 som ligger bedst i hånden i skarp konkurrence med HTC Windows Phone 8X.
Lumia 720 er en rigtig velbygget og lækker telefon. Telefonen er lavet som unibody, dvs. at telefonen er støbt sammen som mange af Nokias topmodeller. Det gør at L720 virker meget solid og helt uden knirkelyde. Man kunne frygte at Nokia ville undlade yderligere muligheder end de indbygget 8gb hukommelse, men nej. Ligesom simkortet er der en lille slæde, så er der også plads til et microSD kort helt op til 64gb. Noget som Nokia godt kunne lave på deres topmodeller! Det gør telefonen noget mere fleksibel og et godt 32GB kort koster måske 200kroner.
Materialevalget er højkvalitetsplastik. I modsætning til mange asiatiske modeller så virker den ikke billig, bl.a. fordi den er mat i overfladen. Faktisk fungerer materialevalget rigtigt godt nu da telefonen er gul.
Venstre side er traditionelt set helt uden knapper, men der er et lille hul til udløseren af slæden til microSD kortet.
Højre side har volumen op, tænd / sluk skærm og den dedikeret kamera knap. L720 er en større telefon, men ved at powerknappen er placeret nogenlunde i midten af er den nem at nå med fingeren.
Toppen er der minijackstik og et lille hul til udløseren til simkort slæden.
Bunden er der microUSB stik til ladning og dataoverførelse samt et lille hul til mikrofonen. Telefonen skulle dog have to mikrofoner for bedre lydkvalitet, men hvor Nokia har gemt den anden er et godt spørgsmål.
Bagsiden er der kamera, blitz og tre små metalconnectere til trådløs ladning. Til Lumia 720 kan man købe et snap on cover så man kan oplade via en trådløs oplader. Selve løsningen er ikke super elegant, da det ikke er indbygget eller det er hele coveret man skifter som på L820. Da L720 ikke er en highend telefon, kan det tilgives. Et lille rundt gitter afslører hvor den eksterne højttaler sidder.
Fronten er dækket af sort gorilla glass 2 og er hævet fra den tynde kant som holder glasset. Det giver en virkelig lækker følelse af at hele fronten er skærm. Under selve displayet er der de obligatoriske (alle wp8 telefoner har dem) tre WP8 touchknapper tilbage, hjem og søg. I toppen sidder der lyssensor og et frontkamera.
Anmeld
Information