Opsætning af NAS'en:
Opsætningen af denne Thecus N2520 NAS var en fornøjelse. Alt forløb gnidningsfrit og let, men man skal dog lige have én ting "i mente". Når man installerer sin NAS, så skal man først - og under alle omstændigheder, opdatere sin firmware.. intet andet. Når man så har genstartet sin NAS, så kan man opdatere alt det andet bagefter. Så undgår man hårrivende oplevelser, som reset af NAS, afinstallering og geninstallering af firm- og software. Problemet er, at den nye XBMC, som også er opdateret, ikke fungerer med den "gamle" Thecus brugerflade (Thecus-OS).
Man snupper den medfølgende CD og sætter i sin PC (efter at have monteret sin NAS og tilsluttet den sin Router eller PC), og kører CD'en. Se nedenstående ill.:
Jeg syntes at denne del af installationen er selvforklarende og det kører helt af sig selv. Bemærk dog at brugerfladen er på Engelsk eller andre sprog, det fås ikke på Dansk.
Man kan oprette et Thecus-ID og få alle muligheder derigennem:
Som det ses nedenfor, så er her alle muligheder for at styre sin NAS med en dejlig (og opdateret) brugerflade:
Som jeg før har noteret, så skal man opdatere sit Thecus OS før man opdaterer noget andet software. Se nedenfor:
Jeg må absolut rose Thecus for deres Thecus-OS (styresystem). Det er lækkert at arbejde med og Thecus er, så absolut, oppe på siden af de skarpeste konkurrenter - helt sikkert. Brugerfladen er intuitiv korrekt og en fornøjelse at benytte. Jeg er sikker på, at selv nybegyndere indenfor NAS-verdenen også vil kunne benytte en Thecus-NAS uden det store besvær. Husk dog at brugerfladen ikke kan fås på Dansk.
Nu er NAS'en opsat, lad os så se nærmere på softwaren på næste side: