Smartphone/tablet d. 22. november. 2013, skrevet af LlamaAgenten 0 Kommentarer. Vist: 13844 gange.
Kamera
Frontkameraet er på 1,3MP og kan optage i HD ved 30 FPS. Kameraet bag er et 13 MP kamera, der understøtter FullHD optagelse ved 30 FPS.
Kameraet tager generelt ret skarpe billederne, men desværre er farverne ret matte. Derudover er der ret voldsom støj ved himlen til venstre.
Bilens kurver står ganske skarpt, og på trods af belysningen i baggrunden er billedet ikke undereksponeret.
Her ses igen den voldsomme støj i toppen af billedet, hvor der ligefrem er lange kasser af kompressionsfejl. Det kunne tyde på, at det opstår i overeksponerede områder.
4G/LTE
Hastighedsmæssigt er det svært at teste hvor hurtig Ascend P2 er på 4G/LTE netværket, da masternes båndbredde deles mellem brugerne. I Odense er den højeste hastighed jeg opnåede på Telenors netværk dog 52,18 Mbit ned og 15,29 Mbit op, hvilket må siges at være ganske pænt.
Daglig brug
Det mærkes hurtigt, at HUAWEI i mange år har lavet antenner. Telefonen kan fange signal hvor min egen Samsung Galaxy Note ikke kan, og har overhovedet ikke det samme antal udfald på en togtur som jeg normalt oplever.
Batteritiden er rigtig god. Ved meget tungt brug, dvs. uafbrudt browsing, musik og spil i 5 timer om dagen, synkronisering med GMAIL samt enkelte opkald og SMS'er havde batteriet en levetid på to dage. Derudover er skærmens IPS panel ganske fint, og med opløsningen på 1280x720 pixels står billeder og tekst skarpt, især ved mørke billeder overrasker skærmen, da der er mange detaljer der kan gå tabt - men det gør de ikke her.
På næste side vil vi se nærmere på et par benchmarks.
Anmeld
Information