Test: Scythe Kaze Chrono

Køling d.  25. oktober. 2013, skrevet af Lyngze 4 Kommentarer.  Vist: 7001 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Scythe
DK distributør: DCS

Layout / Design

 

Så er det blevet tid til at kigge på hvad Scythes Kaze Chrono egentligt er for noget. Ved første øjekast er der ikke det helt store at sætte en finger på, Scythe har valgt et lidt specielt display med store tetrislignende tal. Blæserstyringen tilbyder foruden styring af blæserne visning af hastigheden for op til 4 tilsluttede blæsere, temperaturen i enten Celcius eller fahrenheit målt fra op til 4 tilsluttede temperatur sensorer samt tiden.



For at skifte mellem de forskellige indstillinger blæserstyringen tilbyder og skrue op og ned for blæser hastigheden bruges de 8 frontknapper, hvor der sidder 4 på hver side af displayet. Dette fungerer ganske godt og man er egentligt ikke specielt meget i tvivl om hvordan man kommer rundt til de forskellige funktioner. Et tryk på speed, temp eller time bringer dig til den pågældende funktion og hvis man allerede er på enten temp eller speed kan man med et ekstra tryk taste sig videre til de næste enheder, som er markeret med de lille tal til venstre ved visning af hastighed og temperatur på billedet ovenover. En ting jeg dog fandt en smule svært var at holde styr på hvilket blæsere og temp enheder 1, 2, 3 og 4 svarede til rent fysisk og ikke bare som nogen tal på et display.

Den sidste knap på blæserstyringens højreside er display knappen som varierer styrken på displayets baggrundsbelysning. Variationen sker i 4 niveauer som vist på billedet ovenfor. Dette fungerede faktisk rigtigt fint og jeg havde personligt ikke noget problem i at finde et passende niveau, hverken i fuldt dagslys eller når det var helt mørkt, bliver man træt af blæserstyringen kan man også slukke helt for lyset, her er det dog temmelig svært at se noget på displayet.

En af de ting jeg personligt havde det lidt svært med er de førnævnte knapper på fronten. De 8 knapper er temmeligt nemme at benytte og der er intet galt med layoutet her. Jeg synes dog knapperne larmer lige lovligt meget når man klikker på dem og virker egentligt lidt billige. Knapperne virker dog sjovt nok ikke skrøblige på nogen måde, de er bare en kende hårde at trykke på og larmer en del når de bliver trykket på.


 



Installationen i kabinettet er faktisk ganske simpel, den foregår fuldstændig som en hvilken som helst anden 5.25" drive bay enhed, som fæstnes enten med kabinettets egen indstallations brackets eller de medfølgende skruer hertil. Blæserstyringen passer perfekt ind i kabinettets front. Man kan måske diskutere om den blanke finish blæserstyringen har passer sammen med det mattere look kabinettet har, men det er nok forskelligt fra person til person hvad man synes.

   

På bagsiden ser vi den rå indmad i blæserstyringen. Det er også her tilslutningen af blæsere og temperatur sensorer foregår samt de personlige konfigurationer det er muligt at lave på enheden. Til højre ses de 4 blæsertilslutningspins hvor det er muligt at tilslutte blæserne direkte eller med forlængerkablet imellem blæser og blæserstyring.

Den 5. tilslutning fra højre er strømtilslutningen til blæserstyringen som skal tilsluttes et 4-pin molex stik med det medfølgende kabel. Når vi bevæger os lidt længere til de sidste 3 pinsets begynder det at blive lidt mere tricky. de første 8 pins skal ses som 4 par af 2, hvor hvert par kan tilsluttes en temperatursensor. De to jumpers helt til venstre bruges henholdsvist til at skifte temperaturvisningen mellem celsius eller fahrenheit og til at slå den indbyggede alarm fra eller til.

 

Test


Nu har vi efterhånden snakket en del om hvad blæserstyringen kan, men kun meget lidt om hvordan den så er at bruge. Overordnet set synes jeg faktisk ganske godt om blæserstyringen, den giver en simpel måde at styre dine blæsere i PC'en på, samtidigt med at den giver dig godt med info om hvad der sker mens du gør det, både hastighedsmæssigt, samtidigt med at den kan holde øje med temperaturen i kabinettet.

Som tidligere nævnt synes jeg måske at knapperne er en smule hårde at trykke ind og larmer temmeligt meget, hvilket godt kan få dem til at virke en smule billige og lidt trælse at bruge hvis man konstant klikker på dem for at justere sine blæsere. Ved normalt brug synes jeg dog ikke dette er et specielt stort problem. På den lyse side giver blæserstyringen mulighed for at styre dine blæsere med en rimelig præcision.

Med mine kabinet blæsere var det muligt at regulere hastigheden med ca. 60RPM per tryk på plus/minus knappen, hvilket til de flestes behov vil være nok til at finde et behageligt hastighedsniveau, hvor der er et godt sammenspil med ydelse og støjniveau. En ting jeg dog lagde mærke til under brug var at der var en smule forsinkelse mellem man trykkede på knappen og til at hastigheden blev opdateret på displayet, dette skyldes selvfølgeligt at enheden viser blæserens faktiske hastighed og ikke den teoretiske/beregnede.

Temperatur aflæsningen var også ganske god, jeg kunne med de 4 temperatur sensorer placeret rundt omkring i kabinettet følge godt med i temperaturen i de forskellige dele af kabinettet. Temperatur sensorerne virkede også til at have rimeligt hurtig feedback, man kunne hurtigt se en ændring hvis man førte sensoren hen mod en varmekilde og ligeledes når den blev fjernet igen.

Som det også er nævnt tidligere virkede de 4 forskellige lysniveauer i displayet passende til brug i både lys og mørke, og hvis man slet ikke vil have lys i displayet er det også muligt at slukke for dette. Et minus jeg opdagede ved brug i mørke er at der ikke er nogen form for belysning eller markering af knapperne i mørke. Det betyder at man i et mørkere rum hurtigt kommer til at rode efter den rigtige knap, især hvis man ikke kan huske hvilke knapper der lige sidder hvor.


På næste side tager vi dagens konklusion

RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2013 15:57:19
Svar/Indlæg:
45/3
Designet er pænt! Jeg savner lidt en blæser styring der kan trække alle mine blæsere.
Nogen der kender en der kan klare 9 stk?


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
26-10-2013 22:10:53
Svar/Indlæg:
686/80
Umiddelbart kan jeg kun lige finde blæserstyringer der kan klare op til 6 blæsere på edbpriser... Det er dog muligt at tilslutte flere blæsere til en styringsport ved brug af et Y-kabel (2 blæsere til en port), man skal bare sørge for at porten kan levere strøm nok til de to blæsere, og så skal de nok også helst være af samme model for at det virker optimalt 🙂
Ellers må du ud og have fat i 2 blæserstyringer? 😛


RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-10-2013 19:22:02
Svar/Indlæg:
45/3
Det er lidt det jeg har nu, kører 3 blæsere på hver sin kanal (3stk Scythe Gentle Typhoon 1850rpm), da 6stk uden tvivl ville nakke min fan controller :)


Mitsu
 
Superbruger
Tilføjet:
29-10-2013 21:36:33
Svar/Indlæg:
168/40