Test: Corsair Graphite 230T

Kabinetter d.  06. november. 2013, skrevet af Renissen2 6 Kommentarer.  Vist: 11949 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 496,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Layout / Design

 

Så nydeligt ser kabinettet ud når det står til udstilling på ens gulv eller på skrivebordet. Det med farven er jo en ganske individuel vurdering og der er sikkert ufattelig mange meninger om netop denne farve. Jeg forholder mig lidt neutral ved at sige at jeg personligt nok foretrækker en helt sort model, men igen det har vi jo snart kunnet få i rigtigt mange år så måske er det snart på tide at få gang i lidt pangfarver.

  

Fra venstre siden er sidepladen udstyret med et pænt stort vindue, så man kan se på sin lækre hardware indenfor. længere mod højre der et par ned pressede områder i stålpladen som udgør det for en slags håndtag. Det er sikkert også ment som en dekoration på siden, da det samme piltema også går igen på toppen af kabinettet. På billedet til højre ses et relativt velkendt design og layout. I bundkort pladen er der 5 huller uden gummityller til at trække ledningerne i. Stag/afstands stykker til bundkortet er for monteret og det der sidder nærmest midten har en tap som kan holde bundkortet på plads medens man i sætter og spænder de øvrige skruer. I højre side ses foroven 5,25" pladserne som der er 3 af længere nede den tværstillede 2,5" SSD/HDD holder som har plads til 4 drev og endelig nederst er det buret til 3,5" harddiske. 

  

På billedet til venstre ses fra oven et hul til I/O skjoldet og ved siden af meshgitteret til den indbyggede bagsideblæser. Længere nede ses de 7 PCI-e udvidelses pladser hvori der er monteret sorte blindplader i metal. På midten ses de 2 stk. fingerskruer der holder sidepladerne på plads. De afmonteres nu helt anderledes end af hvad man normalt forventer, for sidepladerne skal skydes af mod fronten. Faktisk holdes sidepladerne på plads af nogle metal styr som de skydes henover for at blive låst og derefter er det rigeligt med en fingerskrue i hver side.

 

  

Her er det så harddisk burene eller SSD ditto som der er fokuseret på. I den gule cirkel er det de 4 pladser til 2,5" SSD'er eller harddiske og i den røde cirkel er det låse anordningen til 3,5" harddiske der er vist. Når man skubber harddisken ind rammer disken bagenden af låsedimsen som så får trykket sin låsepal ind i det dertil hørende "skruehul" i harddisken og dermed er det værktøjsfrit. I den røde oval ses de fjedre som er med til at holde hardiske på plads i slidserne i højre side. 

5,25" pladserne er der 3 af og låsemekanismen er en ret simpel konstruktion. Det er simpelthen et stykke fjederstål, bøjet i den ene ende og med 2 stk. stifter svejset på indersiden og det er disse stifter der passer i hullerne på f.eks. det optiske drevs skruehuller. Man kan som nævnt montere et drev uden først at skulle afmontere fronten. Jeg måtte dog lige trække lidt ud i fjederen for at få drevet forbi låsestifterne, men ellers fungerer systemet fint nok og igen er det værktøjs fri montering.

Kabinettets betjeningspanel og diverse ind og udgange sidder på kabinettets front i toppen. Fra venstre er det først de 2 interne USB 3.0 stik som kræver et stik på bundkortet. Dernæst er det hovedtelefonstikket og ved siden af mikrofonstikket. Helt til højre ses reset og power knappen som er sammenbygget med HDD LED'en i midten. Det er bestemt ikke den mest lækre tænd/sluk knap og reset jeg har haft fat i, desværre synes jeg den virker lidt for plastikagtig. Men igen ok den virker efter hensigten.

Når eller hvis man skal installere et DVD drev skal man først fjerne en dækplade i det hul man har tænkt sig at montere det i og det må siges at være rigtig nemt for pladen holdes kun på plads af 2 små plast låsearme (vist i gule cirkler) i hver side som lige klikker på plads, eller let bøjes indad afhængigt af om man monterer eller afmonterer dækpladen. 

 

Selve kabinettets front er lavet af plast og det er monteret ved hjælp af 6 store plasttappe som klikkes på plads eller bøjes lidt indefra for at afmontere hele fronten. På indersiden under de 3 stk. 5,25 dækplader sidder der et finmasket plastikfilter som er limet til fronten, så det kan kun skylles under vand hvis man afmonterer hele fronten. På billedet til højre ses de to LED blæsere i fronten. I toppen af kabinettet er der monteret gummityller i nogle af hullerne og de kan flyttes alt efter om man monterer 120 mm eller 140 mm blæsere.

I bunden er der plads til at montere en ekstra blæser enten en 120 mm eller en 140 mm. Luftindtaget til PSU'en er dækket af et plastfilter som let kan afmonteres og skylles under vand. Det skydes let på plads igen i slidserne som holder filteret i hver side. Totalt kan der altså i dette kabinet sidde 6 stk. blæsere og det burde kunne holde selv det mest kølekrævende hardware nede på rimelige temperaturer, naturligvis afhængigt af hvilke blæsere der eventuelt eftermonteres.

 

Tak til Corsair for billederne uden Hwt logo.

 

På næste side monterer vi hardware i kabinettet.

zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
06-11-2013 10:40:08
Svar/Indlæg:
701/7
Fin test 🙂

Og hvad angår kabinettet, tja.. Så afspejler det jo prisen. Intet at råbe hurra for. Personligt ville jeg hellere selv smide 200,- kroner ekstra og købe et Fractal R4. Der for man altså bare så meget bedre et kabinet.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-11-2013 10:43:27
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Tak og jeps så fik jeg da vist udtrykt det som det skulle udtrykkes 🙂


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
06-11-2013 14:12:25
Svar/Indlæg:
519/32
yeh, men oh my god der er sket noget siden år 2000, hvor det nikotin-gule kabinet var obligatorisk :P
Hvad er der plads til i toppen? En 240mm x 120mm radiator, eller kun noget kvadratisk?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
06-11-2013 14:14:53
Svar/Indlæg:
2045/273
#3
Nope der er kun plads til blæsere for selve bundkortet kommer så tæt på at en radiator er udelukket. 🙂


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
06-11-2013 17:09:46
Svar/Indlæg:
519/32
argh ok, tak :)


Bwana
 
Superbruger
Tilføjet:
10-11-2013 21:07:19
Svar/Indlæg:
132/3
Når stumperne er smidt i så virker det overfyldt og rodet med kabler på kryds og tværs - så heller hive lidt flere penge op af lommen og købe et lidt mere pro kabinet.