Test: ASUS VivoBook S551lb

Bærbare d.  19. november. 2013, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 16190 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 7899,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: n/a

Software

ASUS har, som de plejer, pre-installeret lidt forskellige programmer, nogle mere brugbare end andre. Der er blandt andet Adobe Acrobat X, ASUS install, som kan installere lidt forskellige ekstra-programmer, links til diverse små spil på skrivebordet, ASUS DVD og Trailer & Teaser der indeholder lidt forskelligt informations- og marketingsmateriale om produktet.
 

ASUS Vivobook  

Ved hjælp af en genvej på tastaturet kan man tilgå programmet ASUS Vivobook, der giver et overblik over diverse indstillinger og status. 
 


 

Programmet er til dels en samling let-tilgængelige genveje til steder, hvor man blandt andet kan justere på lyd og billeder, genveje til ASUS Cloud, og så viser den hvor meget plads på harddisken der er, samt hukommelsesforbrug. 

ASUS Tutor


 

Det klart mest brugbare stykke software, som følger med. Som navnet antyder, er det en samling guides til hvordan man bedst muligt bruger computeren. Her er guides til Windows 8, brug af multi-touch, genveje på keyboardet, strømstyring, og opdatering. Et rigtig fint lille program, som selv en garvet bruger som jeg selv kan lære lidt af. 
 

AudioWizard

Til at styre lydindstillingerne har ASUS inkluderet det lille program AudioWizard, som indeholder en række pre-definerede lydindstillinger. På den måde bliver det lidt lettere at tilpasse indstillingerne, så de passer til den type lyd man vil afvikle.



Ideen er ikke ny, men egentlig fin nok, da det jo trods alt er de færreste, som fin-tuner lydkortet, hver gang man skifter f.eks. fra spil til en film. Omvendt er min egen erfaring med den her slags programmer, at man alligevel aldrig får skiftet rundt, selv om det kan gøres let via et program som AudioWizard.

 

ASUS Splendid Technology

I samme boldgade som AudioWizard finder vi ASUS Splendid:
 


Dette lille program gør det lettere at skifte imellem forskellige skærmindstillinger, efter om man ser film, surfer på nettet, eller noget helt tredje. Det er farvetemperaturen som stilles på, og igen ikke et program, som de fleste ikke kan leve uden.

 

Power4Gear Hybrid

ASUS eget bud på et program, til at styre maskinens strømstyring.
 


 

 

Umiddelbart kan programmet ikke noget, som man ikke allerede havde mulighed for i Windows egen strømstyring. Grafisk er Power4Gear dog lidt mere moderne, og måske også lidt lettere at overskue. Jo en enkelt ting kan det faktisk, og det er at justere om maskinen skal optimeres til at starte hurtigt fra sleep eller optimeres til at bruge mindre strøm i denne tilstand - og det er faktisk en meget god mulighed at have.

 

 

 

(FIH)TheDon
 
Overclocker
Tilføjet:
19-11-2013 13:07:36
Svar/Indlæg:
225/13
har selv s550cm modellen og jeg syntes det fungere vildt godt med win8 og touch, den er temmelig præcis hvilket jeg IKKE havde forventet, fede maskiner som man også fint kan spille på.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af (FIH)TheDon d. 19-11-2013 13:07:47.