Test: Altec Lansing VS4121

Lyd d.  05. november. 2005, skrevet af MO 0 Kommentarer.  Vist: 8084 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.Midt-data.dk
Produktet distribueres i DK af: www.Gss.dk
Link til producentens website: www.Alteclansing.com

Testen


Tilspilning af et nyt sæt højttalere inden man bedømmer dem er naturligvis altid vigtigt, men med de nye produkter fra Altec Lansing skulle det betyde endnu mere end man er vant til fra computerhøjttalere, og faktisk være altafgørende for hvordan højttalerne bliver bedømt i en test som denne.

Det kan nogle gange godt konflikte lidt med de deadlines som sponsorerne af produkterne ønsker, men efter en meget opfordrende samtale med produktchefen fra GS Scandinavia på Viborg messen, var det lidt nemmere at presse et par uger ekstra ud af produktet.

Det er en ting der er ret vigtig at vide da man ellers hurtigt kan blive ret skuffet over den udprægede og alt for dåsede lyd i de højere frekvenser, der præger satellitterne i starten.

Bassen er til gengæld klar til at levere et overraskende godt og stramt punch fra starten af. Faktisk så godt at det langtfra var noget jeg ville have forventet af et sæt højttalere til 400 kr.



Til at sammenligne lyden fra VS4121 har jeg mine egne Altec Lansing GT5051R, et dipol 5.1 Surround sæt til ca. 800 kr. Til testen er GT5051 sæt sat til at spille stereo (det kan indstilles på selve forstærkerenheden)for en mere nøjagtig sammenligning.

De to subwoofere minder meget om hinanden i størrelsen, men her må jeg altså sige at den der følger med VS4121 systemet sætter min egen lidt på plads.
Jeg har allerede rost den, og jeg gør det så lige igen så ingen er i tvivl. Den er i den grad punktligt, hurtig og jeg har endnu ikke hørt den buldrer eller rumle som resultat af en for langsom membranførsel i musikafspilning.

Her har GT5051 systemet, som jeg ellers også generelt synes gør en god profil, et lidt langsommere, hvilket altså koster i musiksammenligningen.

Efter godt og vel 100 timers tilspilning kan satellitterne nu bedømmes mere rimeligt. Og der må siges at være en kæmpe forskel!. Lyden er faktisk direkte ringe de første ca. 10 timer, med alt for indeklemt og monotont diskantlyd. Ca. Celine Dion med snotnæse, stoppet ned i en blikdåse.



Men herefter går langsomt men målrettet den rigtige vej. L.O.C.'s stemme på Cassiopeia albummet får flere og flere nuancer, Især "Verden Udenfor" har vist sig rigtig god til testformålet.
Gary Moore's guitar har fået et par ekstra strenge, og Chemical Brothers - Come with us albummet kommer lige så langsomt mere til sin ret.

Forvandlingen er komplet og VS4121 leverer nu de højere frekvenser rigtigt godt, og med sorg i sinde må jeg nok konstatere at mit eget system nu også her bliver slået.
Det mest overraskende er faktisk at diskanterne kan følge med rigtigt højt op i volumen uden at lydbilledet ændrer sig. De sidste 15 % af lydskalaen begynder man at kunne høre begrænsninger, men oppe i den volumen er det altså bare heller ikke ret behageligt at være i rummet mere.

Bassen er fuldstændigt ligeglad. Den har masser af overskud uanset lydtryk. Skulle man være i tvivl på trods af en super oplagt basgang på næsten hele Cassiopeia albummet, er det bare at sætte "My Hump" med Black eyed peas på :).
Faktisk er standardindstillingen for bas lige et par hakker for højt i forhold til hvordan jeg mener det skal lyde, på en skala for bass indstilling der går fra 0 til 200, med 100 % som normalt, passer det i mit lille kontor ca. med 80 %

Diskanten på 100 % passer perfekt, men her kan man passende skrue lidt op for niveauet imens højttalerne spilles til, så lyder de lidt mere rigtigt, og samtidigt går tilspilningen hurtigere.

Af et par højttalere til 399 kr. synes jeg man får ualmindeligt meget lyd for pengene.

Fra mine Creative Inspire 6100 til mine Altec Lansing GT5051 var der en verden til forskel som jeg var ret imponeret over, men at det her lille sæt til under 400 kr. kunne sætte dem til vægs havde jeg ikke troet. Godt nok er de to andre sæt surround systemer hvilket naturligvis står for en del af merprisen, men til syvende og sidst synes jeg simpelthen at VS4121 er et endnu bedre produkt til en lavere pris.

Ud over de nævnte albums er højttalerne blevet brugt til hverdag i en ca. 3 ugers periode til både musik, film og spil, og det generelle indtryk er dannet herud fra. Højttalernes force kommer primært til udtryk i musik da det generelt er her man lægger mærke til de små detaljer der gør forskellen i lydbilledet.
I film og spil mangler man naturligvis lige surrounddelen, men det er jo et bevidst valg når man køber et sæt stereohøjttalere.