Test: Altec Lansing VS4121

Lyd d.  05. november. 2005, skrevet af MO 0 Kommentarer.  Vist: 8078 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.Midt-data.dk
Produktet distribueres i DK af: www.Gss.dk
Link til producentens website: www.Alteclansing.com

Design og installation





De ydre rammer for både sub og satellitter er godt nok lavet i plastik, men det er heldigvis gjort ordentligt. Den sikre løsning når man vil skjule en plastikfront har altid været sort mat plastik, men denne gang er der tale om en metallisk mørk grå.
Overfladerne er matte og grove, og der skal faktisk bankes på delene før man konstatere at der er tale om plast. Især satellitterne som jo er det udpræget mest synbare, er lavet godt. Linjen er meget ren, designet er klart møntet på kontorbrug, og ellers generelt det voksne publikum.



Fronten af de to satellitter er helt flad, og består primært af et sort metalgitter til at beskytte diskantenhederne.
Hvor den nederste halvdel af venstre satellit er tom, rummer den højre satellit knapper til Volume-, Treble- og Bassjustering, en powerknap og en enkelt blå diode til at vise om systemet er tændt.



Desuden er der også et mini jack udtag til høretelefoner i siden af den højre højttaler. Det er faktisk en mægtig rar ting hvis man kun sjældent har brug for høretelefoner og ikke gider kravle rundt og rode med kabler bag på computeren.

Subwooferen er naturligvis holdt i samme stil selvom den i 9 ud af 10 tilfælde sikkert blot får et par sure sokker som selskab under skrivebordet i stedet for at få lov til at vise sig frem.



Bag på subwooferen findes stikkene til den integrerede forstærker. Som det kan ses kan installationen af Altec Lansings stereosystemer ikke gøres forkert medmindre man er farveblind og ualmindelig god til at bøje og knække jern.