Test: BenQ BL2710PT monitor

Skærme d.  17. februar. 2014, skrevet af neemos 0 Kommentarer.  Vist: 15063 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: neemos
Oversættelse: noXpert

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3816,00
Produkt udlånt af: BenQ
DK distributør: Fourcom

Test



Jeg har brugt min egen computer under testen, og skærmen er ikke blevet kalibreret. Der er heller ikke ændret på nogen indstillinger, så det er helt som man modtager den fra fabrikken af. 

Testmaskinen består af:

cpu:
Haswell G3220 CPU
Bundkort: H81I-PLUS
Grafikkort: 650TI-BOOST edition
Hukommelse: 8 GB hyperX fra Kingston
Harddisk: 240 GB SSD fra Kingston 
Psu: Seasonic 650W
Køling: EVO 212
OS: Win7 64 bit


Så er tiden kommet til testen af BenQ´s BL2710 skærm, som er en 27" skærm som sigter mod det arbejdende folk inden for forskellige grafiske genrer. Denne skærm har været en stor fornøjelse at teste.
Der er kun en lille ting, og det er, at de har sat en højtaler i skærmen og en lille en af slagsen. I min verden når man gør det, så gør man det ordentligt, ellers gør man det slet ikke. Men som sagt en fornøjelse at teste skærmen som helt klart ligger i den høje ende når det gælder præstationer og muligheder.
Der er tænkt på mange forskellige ting som speciel indstilling til hvis man skal læse på skærmen, eller hvis du sidder og arbejder med CAD, så er der en indstilling til det, som gør det nemmere at differentiere de forskellige lag.

Dagligt brug / Komfort
En fornøjelse, simpelthen en ren fornøjelse at bruge denne skærm i det daglige. Lige fra man pakker kassen op og begynder at samle den, kører alt bare på skinner. Foden er nem at sætte på, og i løbet af 5 minutter var jeg klar. Selve opsætningen af skærmen, altså via menuer, var også super nemt. Jeg blev noget overrasket over at se hvor mange profiler/indstillinger man kunne vælge imellem for at opsætte skærmen til lige det man skulle bruge den til.
Jeg har som skrevet tidligere ikke indstillet noget som helst på skærmen, men har selvfølgelig prøvet forskellige ting af som allerede er forudprogrammet. Så jeg løber et par af disse indstillinger/features igennem.

Den første ting jeg prøvede var indstillingen til "reading" som gør at skærmen bliver mere som papir ser ud og gør det nemmere at læse i længere tid uden at det trætter øjnene. Det fungerer bare super, strakt man sætter den til, er det ligesom et gennemsigtigt lag bliver trukket hen over skærmen og det gør det bare nemmere for øjnene. Jeg er helt sikker på at deres anti flimmer  teknologi også har en hel del med det at gøre. Generelt har jeg helt klart kunne mærke at der er mindre træthed i hovedet af at sidde foran skærmen i lang tid. 

Eco setting, en virkelig fornuftig indstilling for dem som tænker på elregningen. Den dæmper simpelthen lyset i skærmen, men den er stadigvæk behagelig at sidde foran. Selv i Eco indstillingen har jeg ingen problemer med at sidde foran skærmen i flere timer i træk. En anden smart ting der er ved Eco indstillingen er, at når den går på sleep, så reagerer den selv på, når der er en der sætter sig foran skærmen og aktiverer derved skærmen.

I foto mode bliver der virkelig skruet op for skærmen, og alle farver står helt krystal klart. Ingen tvivl om at denne setting er der blevet kræset for. Min personlige oplevelse af denne setting er, at det nok er det flotteste skærmbillede jeg har set her foran computeren. Alle farver og kanter står fuldstændig klart og skarpt, og der er ingen form for udtværing af hverken billeder eller farver. Det kan der ellers godt opstå i en skærm med en mat overflade, men ikke her. Mens jeg har siddet og gjort billeder klar til denne artikel har den stået i denne indstilling, og den hiver virkelig de ægte farver frem og er virkelig godt at arbejde med.

Det var lidt om de forskellige indstillinger på skærmen som jeg har arbejdet med, helt igennem en fornøjelse. Komforten med denne skærme er også i top, må jeg sige, nem at indstille både i højde og vippe i forskellige vinkler. Men ikke nok med at den er nem at have med at gøre, så har de også et par andre ting lagt ind til at hjælpe lidt med på komforten. De har blandt andet sørget for at skærmen ikke flimrer, for selv om vi normalt ikke ser det, så flimrer en normal skærm 200 gange i sekundet. Det kan være med til at man hurtigere bliver træt i hovedet og øjnene. Det har BenQ sørget for helt at fjerne så der ingen flimmer er, ligegyldigt om det er ved høj eller lav belysning. En anden ting er at skærmen har en sensor som holder øje med lyset i rummet. Det gør den, så at den kan dæmpe belysningen i skærmen og derved sørger for kontrasten mellem skærmen og rummet ikke er for stor. Skærmen har endda en timer indbygget som man kan sætte via menuerne i skærmen. Den kan sættes, så den kan minde dig om at du f.eks. skal holde en pause en gang imellem.

Gaming
Nu er denne skærm ikke målrettet som en gaming skærm, meeen det skal da ikke stoppe mig fra at teste den til diverse spil. Jeg har testet den i lidt forskellige små spil, som jeg har spillet for rent tidsfordriv, så det er blevet til både lidt adventure og FPS spil.
I FPS spil er man altid bange for at en skærm som denne, som sigter mod det arbejdende folk, er helt umulig at spille fra. Jeg må dog sige, at når man sætter den til det højeste i AMA settingen, så har denne skærm ikke noget problem med at følge med. Farverne og grafikken er virkelig skarp og følger fint med selvom der er fuld knald på skud og eksplosioner. 
Når vi kommer til adventure spil, så viser denne skærm jo virkelig hvad den kan, specielt når man har skærmen sat op til photo, da det virkelig vækker farverne til live. Der er totalt klarhed i al grafikken inde i spillet, og jeg har ingen udtværede linier set. Det hele kører bare, selvom man bliver angrebet fra alle sidder og står i midten af 30 orker og kæmper for sit liv. Men der, hvor denne skærm viser sit ægte jeg er, når man render rundt i de smukke landskaber i f.eks. "kingdom of armelour" og alt bare står fuldstændig klart. Det gør virkelig en forskel, og jeg synes, at man lever sig meget meget mere ind i spillet, når man spiller på en skærm som denne og det hele bare glider perfekt uden at man skal tænke over det.

Det tekniske hjørne
Jeg har selvfølgelig også kigget en smule på det tekniske og her har jeg brugt flatpanels.dk monitor test

Vi starter med testen der viser skærmens evner til vise tætliggende gråtoner, som starter helt i sort og ender helt i hvidt. Det man skal holde øje med er, hvordan den klarer nuanceringen. Altså om der er nogen store hop. Som man kan se på ovenstående billede så klarer skærmen sig ganske godt.



Her igen samme test som før bare med rød farve, og igen klarer skærmen sig rigtigt flot.



I denne test måler man trailingen ved at lade den sorte kasse køre hen over de forskellige farver og derved se om der er trailing. Jeg har ingenting kunne se på denne skærm og igen synes jeg skærmen klarer sig rigtig flot.



Testen her skal vise hvor godt skærmen klarer skrift i forskellige størrelser. Igen må jeg sige at den klarer sig rigtigt godt, og alt står fuldstændig klart.


På næste side kommer konklusionen.