Test: Creative T15 Wireless højttaler

Lyd d.  10. marts. 2014, skrevet af neemos 4 Kommentarer.  Vist: 20478 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: neemos
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 518,00
Produkt udlånt af: Creative
DK distributør: Creative

Test



Da jeg modtog pakken med T15 højtalerne i, lignede det alle de andre pc højtalere som jeg efterhånden har været igennem. De har næsten alle sammen samme design og lyd, hvilket vil sige fungerende ved normalt brug men fejler når der bliver skruet op for volumen. Det bliver spændende at se hvad Creative med deres T15 højtalere kan præstere.

Selve testen er foregået i mit hjem med helt dagligdags ting hvor de er blevet brugt. Jeg har brugt enten min Samsung Note 3 som afspiller eller min almindelige stationære. Ved begge dele er der hverken installeret drivere eller ændret på nogen indstillinger og lyden er som alle i vil opleve den

Funktionalitet
Man pakker højtalerne ud og sætter strøm til, så er man faktisk klar. Jeg synes det er utroligt hvor nemt det er at sætte T15 op. Hold bluetooth knappen inde indtil en venlig dame stemme siger den er klar. Derefter er det bare at parre din telefon med højtalerne og man er klar til at afspille musik via bluetooth. Hvis man ikke har bluetooth i sin telefon, så følger der et 3,5mm kabel med og det er bare plug and play, så afspiller T15 musikken fra din telefon.
Udover at være nemme at tilslutte, så er de også super nemme at tage med rundt i sin lejlighed. Jeg har haft T15 højtalerne med rundt i hele lejligheden herhjemme og der skal bare strøm på og så i gang med at spille musik. De vejer ikke noget og der er ikke noget kabelrod og det gør det nemt at flytte rundt på dem.
Hvis der kommer et opkald mens din telefon fungerer som afspiller, så bliver musikken dæmpet og du tager bare din telefon som du normalt ville gøre. Den sender ikke samtalen ud over højtalerne så alle kan høre din mor gøre dig flov ved at spørge hvornår du henter vasketøjet. Igen fungerer det bare og alt sker uden at man skal tænke over det eller sætte sig og læse en tyk manual.

Lyd
Jeg har kørt både musik, film og gaming over T15 sættet og jeg vil ligge ud med musik delen. Den består af 3 forskellige stykker musik indenfor 3 forskellige genrer for at få et nogenlunde fuldt billede.

Klassisk
Som altid startede jeg med at høre lidt Mozart fremført på piano. Jeg blev overrasket over hvor god og klar musikken var på T15 uden at være skinger på de høje toner. Faktisk synes jeg ikke rigtigt der er en finger at sætte nogen steder og jeg får et ganske godt lydbillede af den klassiske musik ved normal volume. Men når jeg skruer helt op for volumen, så er det et helt andet billede der tegner sig. Der er knas i lydbilledet når der bliver skruet helt op for T15 sættet. Det er faktisk så slemt at det ikke er til at holde ud at høre på. Jeg vil dog godt lige sige at det er kun drejer sig om de sidste 10 % og når vi kommer så højt er det alligevel ubehageligt at lytte til, i hvert fald for en gammel tester som jeg.

Rock
Her i rock sektionen har jeg smidt Bloodhound Gang på maskinen og ved normal og høj volumen får man et rigtigt godt og fyldigt lydbillede. Der er dog en lille smule knas i de tunge toner og det forværres til totalt uhørbar knas hvis man knalder volumen helt i bund. Det er synd at de har gjort at man kan skrue så højt op når det er tydeligt at højtalerne ikke kan følge med helt derop. Jeg vil dog godt understrege at det igen kun er på allerhøjeste volumen at højtalerne simpelthen ikke kan følge med og knaser/larmer. Ved ganske ”normal”  og høj volumen klarer T15 sig forrygende og det gør det næsten endnu mere synd at de ikke har sat en begrænser på. Man skal dog stadigvæk have i baghovedet at dette er et sæt højtalere til at tage med på farten.

Dance
Her smed jeg en nummer med M.I.K.E på for at se hvordan den klarer dance og tramper bassen. Igen får jeg et lækkert og fyldigt lydbillede og musikken lyder bare godt må jeg sige. Bassen er okay tung, specielt når vi tænker på det er uden subwoofer og de lyse toner går fint igennem selv om bassen bumper derud af. Faktisk har specielt dance delen været brugt rigtigt meget til et par små komsammen fester, og de klarer sig helt fint da der slet ikke er brug for at skrue helt op på knappen. Jeg synes så bare det er fjollet at de ikke har sat en begrænser på.

TV og film
Her har det virkelig været lækkert at teste T15, fordi de er så nemmet at flytte rundt med, er de blevet brugt både på min computer og til fjernsynet når vi skal se film her i hjemmet. De giver en rigtig lyd til både film og tv. Det er helt sikkert et godt sæt til børneværelset eller kontoret, man kan sågar have dem med i tasken over til en kammerat og se film. På det her område er de perfekte på alle måder, næsten ingen ledninger og ikke særligt store, men stadigvæk med god lyd.


På næste side kommer konklusionen.

p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-03-2014 10:36:11
Svar/Indlæg:
3100/53
Hvordan er lyden når den bliver sat op mod lignende produkter i samme prisklasse, så som:

http://hwt.dk/Test/22918/Antec...

http://hwt.dk/Test/23410/Gizmo...

og http://hwt.dk/Test/23063/Arcti...



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
10-03-2014 11:16:59
Svar/Indlæg:
1129/307
#1

Da jeg ikke har testet de ovenstående produkter, kan jeg ikke sammenligne lyden. Må dog sige at jeg var meget overrasket over hvor god lyden var når man tænker på det "bare" er et par tag med på farten højtalere.


p0Pe
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-03-2014 11:36:38
Svar/Indlæg:
3100/53
Det vil jeg også meget gerne tage for gode ord. Men syntes virkeligt det er en skam at i ikke giver en reel sammenligning mellem højtalerne. Det er egentligt det eneste jeg som forbruger vil vide, nemlig hvordan den er i forhold til de andre højtalere.

Det ville i mine øjne give god mening at sende et par lignende enheder med ud når der bliver sendt review varer ud, ligesom det gøres med grafikkort. Det er jo trods alt en enhed hvor kvaliteten relativt nemt kan sammenlignes i modsætning til muse og lignende hvor det er meget op til personlige preferencer.


neemos
 
Moderator
Tilføjet:
10-03-2014 13:07:21
Svar/Indlæg:
1129/307
#pope

Jeg forstår udemærket hvad du mener, men at jeg ville få enhederne med, kan på ingen måde garanterer at du får et bedre sammenlignings grundlag. Jeg kan både se og har oplevet at min opfattelse af hvordan et produkt lyder kan være stik imod en anden tester f.eks.

Lige præcis lyd er ekstremt subjektivt da vi alle hører forskelligt og har forskellige opfattelser af hvad god lyd er. Derfor vil det ikke gavne noget og det eneste der i mine øjne ville kunne ændre det, er hvis det er den samme mand der står for anmeldelserne. Det vil dog blive lidt svært da vi til tider har rigtigt tralvt og det derfor ikke altid kan lade sig gøre at samme mand tester enhederne.