Test: Creative T30 Wireless højtaler

Lyd d.  31. maj. 2014, skrevet af neemos 6 Kommentarer.  Vist: 16056 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 882,00
Produkt udlånt af: Creative
DK distributør: Creative

Test



Så er tiden kommet til at teste T30 højtalerne fra Creative. De er testet på mit TV, min telefon og computer. Denne gang var jeg faktisk til stede da manden fra Creative kom og afleverede dem, og selvfølgelig fik vi en salgstale om hvor gode de var og alt det, så han har sat barren højt for sig selv. Jeg må dog sige at højtalerne på ingen punkter har skuffet mig, og det har været en fornøjelse at teste dem igennem.


Funktionalitet
Ganske som sin lillebror T15 som jeg også har testet, så er T30 også utrolig nem at have med at gøre. Jeg vil dog godt starte med at sige, at T30 er ikke ledningsfri som produktnavnet godt kan få en til at tro. Når Creative har skrevet ”wireless” så mener de at man kan streame musik via NFC/Bluetooth. Når man skal opsætte T30 for første gang, er det ganske simpelt: pakke ud, sætte stik i og så kører det bare. Der er ingen indstillinger man skal igennem først for at det virker, og skal man bruge Bluetooth, så hold knappen inde og vupti så er din smartphone på også. Står du og skal bruge lyd til din iPod f.eks., så er det bare at sætte det medfølgende 3,5 mm jackstik i, og så har du et anlæg. Ligesom sin lillebror så er T30 sættet ganske nemt at flytte rundt, selvom det selvfølgelig er lidt besværligt, men uden sub'en er det jo nemt. Så alt i alt synes jeg det her sæt er supernemt at have med at gøre og opsætte.

Tv og film
Jeg har brugt T30 sættet til at se film og TV et godt stykke tid, og tak skal du have en lyd, i hvert fald når man ser på hvor den kommer fra. Der følger jo ingen subwoofer med til systemet, og jeg var derfor lidt nervøs for hvor fyldig lyden ville være. Nej det kan ikke følge med et high end surround, men i betragtning af at der kun er 2 højtalere, så er lyden virkelig god. Når der er gang i biljagten og eksplosionerne buldrer frem, så følger T30 sættet fint med, og jeg synes man får en rigtig god lyd med god fylde.

Musik
Jeg har testet T30 sættet med en hel del blandet musik, og sættet er også blevet brugt til et par fester for at se hvordan det klarede høj musik i lang tid. Til det helt almindelige daglige brug er T30 en fornøjelse at have med at gøre. Jeg skulle ikke have fat i anlægget eller starte den bærbare op, jeg skulle bare åbne min mobil og sætte det musik på, jeg nu havde lyst til at høre. Lyden er lækker fyldig til den mere bastunge musik, dog til det helt tunge lidt for let. Der mangler noget umpf når der virkelig skal trampes igennem, men det er naturligt, når der nu ingen subwoofer er. Til det lidt finere musik klarer T30 sig virkelig godt, og jeg synes man får et rigtig behageligt lydbillede uden at det bliver skingert på nogen punkter. Helt generelt set har jeg været virkelig glad for sættet og det har været en fornøjelse at teste det.

Fejl og mangler
Der er ikke rigtig noget at komme efter med dette sæt når det gælder funktionaliteten. Der er dog en ting der virkelig har generet mig gennem testen, og det er at jeg er nød til at tænde for sættet hver gang det lige har stået ubrugt i 5 minutter. Normalt er det jo en god feature at have, men fordi jeg slukker for musikken i 5 minutter eller tager et opkald, så er det jo ikke meningen at det skal slukke.


På næste side kommer konklusionen.

EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-05-2014 02:04:07
Svar/Indlæg:
4337/121
Knap 900kr 🤣 🤣 🤣 🤣 🤣 🤣 🤣

400-500kr ville nok have været mere rimeligt :yes:


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
31-05-2014 11:48:20
Svar/Indlæg:
4741/1690
#1

Har du da hørt dem?


neemos
 
Moderator
Tilføjet:
31-05-2014 21:38:58
Svar/Indlæg:
1129/307
#1
Jeg vil sige jeg studsede også over prisen, men efter jeg har hørt dem, så synes jeg de fuldt ud lever op til prisen. Og leder man efter noget som eventuelt kan flyttes rundt, så er dette sæt intet mindre en perfekt.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-05-2014 22:33:33
Svar/Indlæg:
4337/121
Jeg tror gerne de spiller okay trods størrelsen specielt hvis de skal med i en mindre taske, men i segmentet under 1000kr vil jeg mene man trods alt er bedre kørende med f.eks

http://www.hifiklubben.dk/Prod...

http://www.hifiklubben.dk/Prod...

http://www.hifiklubben.dk/Prod...



Tahiti
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2014 00:22:11
Svar/Indlæg:
2676/147
#4

De er ikke wireless? :)

Ellers er der MANGE bud på højtalere til under 1000 kr 😳


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2014 01:31:48
Svar/Indlæg:
4337/121
#5 Nææ men det koster ca 200Kr at gøre dem trådløse via BT dongle 🙂

Havde de T-30 Haft indbygget batteri var de et snedigt produkt og klart de ekstra penge værd IMO 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af EasterKanin d. 01-06-2014 01:35:18.