Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.Sapphiretech.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.Rosenmeier.dk
Link til producentens website: http://www.Sapphiretech.com

Kortet





Det hvide PCB, som Sapphire har valgt til dette bundkort er og bliver særdeles opsigtsvækkende og lidt lækker må man jo også bekende det er. Billederne snyder lidt, idet boardet rent faktisk er råhvidt (eller elfenbenshvidt, som LeeLoo så smukt beskrev det.) frem for mælkehvidt. Personligt synes jeg, at det ville lige have været en tand federe, hvis det havde været mælkehvidt, men lad os nu lade det ligge.

Det hvide PCB står i skarp kontrast til brugen af røde porte og man føler næsten kærligheden for moderlandet skylle ind over sig med de rød/hvide farver :).



Normalt bruger jeg ikke tid på at tage billeder af bundkortets bagside, men i dette tilfælde synes jeg alligevel, at det var det værd - detaljer, detaljer.



Vender vi tilbage til forsiden, er det første jeg vil kigge på North Bridge køleren. ATi's Xpress 200 er åbenbart ikke den store strømsluger, da Sapphire har valgt at udstyre denne med en passiv køleprofil frem for en lille larmende blæser, som man finder på alt for mange nForce 4 baserede bundkort - optur der!



Holder vi os til køleprofilerne et øjeblik, så har Sapphire også smidt en stor passiv køleprofil på de varme MOSFETs og det kan også kun siges at være positivt. Nogle af kondensatorerne er lige tæt nok på CPU soklen, men det burde ikke give problemer medmindre man ejer en ekstremt stor køler.

Et stort hul hvor com/parrallel porte normalt plejer at være placeret afslører, at chipsættet også kan fås med integreret grafik, da der er plads til et DVI og VGA stik.



Den sidste køler vi skal kigge på er South Bridge køleren, som også er, you guessed it, passivt kølet. Under denne køler gemme der sig en SB450 South Bridge chip, som styre de omkringliggende porte og stik og udvalget er bl.a. 6 S-ATA porte og 2 PCI slots.

Bemærk også de to nederste knapper i højre hjørne, som er reset og power knapper - ganske handy for tweakeren og også testeren, der ikke er bange for at have hardware liggende på bordet.

Før jeg kommer alt for langt væk fra køleprofilerne, så har Sapphire også udstyret enkelte mindre komponenter med små passive køleprofiler - igen detajler, detaljer.



Vi rykker nu videre til de forskellige porte, hvoraf de første er PCI-Express og PCI portene. 1 enkelt PCI-Express x16 og 2 x1 er det blevet til, mens der er 2 af de gamle PCI slots.



De næste porte på listen, er RAM soklerne, som der som sædvanlig er 4 stk. af. De er alle i samme røde nuance, så man må ty til manualen for at finde ud af hvordan RAM blokkene skal placeres, hvis man vil køre dual channel og så er det i øvrigt de 3 største kondensatorer, jeg nogensinde har set på et bundkort.

Øverst til venstre kan man ane PCI-Express x16 porten som er lige tæt nok på RAM soklerne, hvis man har et stort grafikkort installeret, så helt perfekt er layoutet ikke.



Dernæst er der 2 IDE porte og en floppy port til rådighed - de er selvfølgelig også røde. Lige ovenfor førstnævnte er der også blevet plads til en onboard højttaler, så man ikke behøves installere en ekstern.

ATX strømstikket ved Sapphire også hvor skal sidde - 24-pins ved kanten af bundkortet.



4-pins 12V strømstikket har Sapphire også fundet en god plads til - igen kanten af bundkortet, så ledningerne ikke kommer i vejen for andet hardware.



Og så kaster vi lige blikket forbi stikkene igen. Skulle man være i tvivl om udvalget, så får i lige listen igen:

I/O porte - bagpå:
  • 2 stk. PS/2 porte.

  • 1 stk. FireWire port.

  • 4 stk. USB2.0 porte.

  • 1 stk. RJ45 LAN porte.

  • 6 stk. lydstik.

  • Lars_hjort
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 00:35:38
    Svar/Indlæg:
    1900/33
    Endelig fik du testet det;) Egentlig en nice detalje med sapphire logoet bag på!

    Nu venter jeg bare på Cross fire og tilhørende bunkort + en pris der er 500 kr lavere :00

    /Lars



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 00:45:01
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #1 vi har RET travlt for tiden, så det kunne sq ikke blive tidligere...

    Prisen er desværre lidt høj og Crossfire er på vej *fløjte*



    matt??
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 20:10:17
    Svar/Indlæg:
    5600/32
    Der var lige en ting jeg faldt over ved Specifikationer;
    Diskenheder:
    Onboard nForce 4 SLI controller.
    ?:(



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 20:20:29
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #3 hehe - der var vist lige en smutter fra min sædvanlige nForce 4 skabelon :e.

    Skulle været rettet nu :).



    matt??
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 20:21:30
    Svar/Indlæg:
    5600/32
    Hehe tænkte jeg nok ;).



    MeLViS
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    23-10-2005 21:36:31
    Svar/Indlæg:
    113/13
    synes da godt de kunne have smidt nogle ting mellem PS2 porte og det andet... gider ikke alle de skide brackets.