Test: Enermax Platimax EPM500W

Strømforsyninger d.  12. marts. 2014, skrevet af Polarfar 1 Kommentarer.  Vist: 7031 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 954,00
Produkt udlånt af: Enermax
DK distributør: DCS

Layout / Design


Det er næsten samme design som de store modeller, men 500 watt modellen er en anelse mere simpel, og alt overflødigt, eks. fartstribe relieffet fra de større modeller, er her skåret væk, så man har hele lige flader. Ganske som de andre i serien fremstår udseendet neutralt. Den udvendige byggekvalitet er god.



Hulplade på forsiden som vi kender det fra hundreder af andre modeller. På bagsiden er der placeret en række modulære stik, og her er Enermax meget omhyggelige med at skrive hvilke spændinger der er i stikkene, og hvilke linjer der hører til hvad. Husk at strømmen fra 12 V forsyningen fordeles mellem tre linjer, så det er ikke ligegyldigt hvad du gør.

 


Vi piller låget af og finder først den samme blæser som på de øvrige Platimax modeller. En 135 mm vifte med et patenteret selvsmørende leje, der skulle kunne holde over 100.000 timer uden brok.

 



Herunder et skud af hovedprintet. Det er en forholdsvis billig printtype der er brugt, og går man det efter, finder man markeringer til både 500, 600 og en 700 watt model. Sidstnævnte findes ikke, og 750 watt'eren bruger et andet design. Men det er nok ret sikkert at antage, at 600 watt modellen er præcis magen til indvendigt.

 

Der er brugt 100 % japanske elektrolytkondensatorer og/eller solid state typer hvor pladsen er trang. 3,3 V og 5 V linjerne er stablet op ved siden af 12 V siden, ganske som vi så det på 1000 watt modellen. Enermax satser altså på at lave kraftige 12 V maskiner, og så "klistre" de resterende linjer på efterfølgende. Det er dog ikke nogen skidt strategi hvis man har styr på teknikken, og det plejer de at have hos Enermax.

 

 

 

 

Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-03-2014 19:37:23
Svar/Indlæg:
8947/160
Fed psu fra egen fabrik, men alt alt for dyr.