Layout / Design
MSI's GT60 2PE er lidt af et stort skrummel, men mindre er ikke at forvente fra en stor gamer bærbar som denne. Bærbaren er lavet med sort børstet aluminium på ydersiden af låget samt forrest på bærbaren hvor man hviler armene, hvor resten af bærbaren er lavet i sort plastik. Jeg synes dog at mixet af materialer er en smule ærgerligt da det kunne være rigtigt fedt, især i forhold til at dette er en high-end gamer bærbar, hvor der i mine øjne godt må være lidt ekstra kreds for brugeren. Dermed ikke sagt at bærbaren virker billig, kvaliteten er helt i top og der er ingen tvivl om at man sidder med et kvalitetsprodukt.
På venstre side af bærbaren finder vi kortlæseren og de tre USB 3.0 porte. Bemærk at den ene af disse porte er markeret med et "strømstik" som indikerer at dette er MSI's Super-Charger port specielt beregnet til iPhones og iPads, hvor tilsluttede enheder her kan lade hurtigere i forhold til normale USB porte. MSI nævner dog ikke noget om understøttelse for andet end Apples produkter. Ved siden af kan man desuden se det ene luftudtag, hvor CPU køleren gemmer sig umiddelbart bagved.
På højre side af bærbaren finder vi den ene USB 2.0 port der er på bærbaren samt de fire lydporte nævnt fra venstre mod højre, høretelefoner, mikrofon, line-in og line-out, helt til højre ses blu-ray brænderen
Bagpå finder vi de forskellige skærmtilslutninger. Vi finder et HDMI stik og to mini DisplayPort porte. Til venstre for skærmtilslutningerne finder vi først netstikket og derefter ladestikket så bæstet kan få noget strøm. Helt til venstre er en kensington lås, så det er muligt at låse sit dyrt indkøbte stykke elektronik fast. På bagsiden finder vi også endnu et luftudtag i højre side. Sjovt nok har MSI valgt at blænde den venstre af luftudtagende af pga. blu-ray drevets placering. Personligt havde jeg dog nok placeret drevet anderledes så der havde været plads til endnu en blæser, det er trods alt high-end hardware som ofte bliver temmeligt varmt, især i bærbare PC'er.
Tastaturet på MSI's GT60 er designet af SteelSeries og byder på blandt andet fuldt LED belysning og super lækre taster. Alle taster kan tilpasses til brugerdefinerede makroer, perfekt til gameren der kan tilpasse tastaturet fuldstændigt så det passer til hans måde at spille på. Der kan med det medfølgende SteelSeries software tilpasses op til 4 forskellige tastatur konfigurationer med hver deres makroindstillinger. Makroeindstillingerne kan programmeres til både at emulere tastatur- og musetryk samt text input, alt sammen aktiveret med hvilken som helst tast du ønsker. Tastaturets LED farvebelysning er opdelt i tre dele og kan konfigureres til stort set alle farver. LED belysningen kan desuden konfigureres til at lyse i forskellige mønstre, her iblandt, konstant, blinkende, pulserende, i bølger eller så det ændres alt efter lyden der bliver afspillet.
Skærmen er på 15.6 tommer, altså en ganske normal størrelse skærm. Det der gør skærmen speciel er dens høje opløsning. MSI har nemlig brugt et IPS display med en opløsning på hele 2880 x 1620 pixel. Den har desuden nogen rigtigt lækre farver og et bredt synsfelt, hvor det kun er lysstyrken der mindskes lidt når man ser på skærmen fra siden af.
På næste side kigger vi på det medfølgende software