Layout / Design:
Så tager vi lige et kig på kabinettet, og jeg må sige at det gemmer på lidt af hvert i forbindelse med lidt nytænkning, som jeg ikke lige har set før i tidligere tests.
Først billedet forfra og bagfra, hvor man kan se pladsen til blæserne, og de 7 pladser til indstikskort. Betjeningspanelet sidder ovenpå.
Her har vi et billede af bagsiden. Der er en god udstansning, som gør at kablerne kan trækkes bagpå. Dog ikke den nemmeste løsning når man skal montere siden, men det kan lade sig gøre.
Her er et billede af forsiden. Der er den samme udstansning dog med mulighed for montering af et styk 120 mm blæser.
Et billede af bunden, hvor man kan se støvfilteret til strømforsyningen.
Filteret trækkes bagud, og man kan godt komme til det, selvom kabinettet står op på fødderne, da disse er ret høje.
Her tager vi et kig inde i kabinettet. Der er monteret stag til et Micro ATX bundkort. I forbindelse med montage af 5,25" enhederne er der en lidt sjov montage, de hvide er simpelthen fastmonterede fingerskruer, som kan glide i hullerne og så skrues ind i drevets skruehuller. HDD buret kan man ikke flytte rundt på, de er nittet fast.
Her har vi bagsiden af kabinettet. Der er fine fordybninger der hvor kablerne ligger som gør det nemt at trække kabler op langs siden. Der er også en god stor udstansning under CPU til kølerbagpladen.
Under fronten finder man låsen til filteret, som skydes til siden og så trækkes filteret lidt ned for at løsne det. Ret smart løsning syntes jeg.
Sådan her ser det ud bag ved det forreste filter. Man kan montere 2 x 120 mm blæsere på kabinettet bag filteret for yderligere ventilation.
På bagsiden finder man en lås magen til den på frontfilteret. Denne udløser toppen så man kan komme til blæserne der.
Selve toppen ser således ud under afdækningen. Da det er en udblæsning, er der ikke monteret noget filter her.
Her har vi panelet som er oven på kabinettet, Forrest (øverst) har vi en lang diode som angiver power, til venstre en power knap, til højre en lille rund reset knap, imellem disse en lille hvis diode som indikerer HDD aktiviteten. Så har vi tilslutningerne som er 2 x USB 3 samt lyd ind / ud. Bagerst (nederst) har vi blæserstyringerne.
Til sidst har vi HDD monteringen, som er 2 løse stykker plast, man gør fast på hver side af sin HDD. Man kan skrue dem fast med en enkelt skrue. Bemærk der er forskel på plaststykkerne. Der er 4 sæt i alt.
Nu er det tid til at teste produktet på næste side.