Test:
Så skal der monteres hardware. Selve monteringen gik helt uden problemer. Kablerne kunne sagtens være nede i kassen, og bag bagpladen. Alt i alt en nem og problemfri montering.
Testmaskinen består af :
Bundkort: Gigabyte X48-DS5 med RAM og CPU
Køler: Scythe Kabuto II (højde: 130 mm, 26 db)
Grafik: Zotac GTX285 (længde: 280 mm)
HDD: Seagate 200 GB. SATA
SSD: Kingston 64 GB. SATA
Som man kan se, takket være de strategisk godt placerede huller i bagpladen og kabel kassen i bunden, er man helt fri for kabelrod. Det ser dejligt rent ud. Jeg kunne nok også have gjort det pænere med hensyn til kablerne til grafikkortet. Der var fin plads til grafikkortet. Skulle det være længere, kunne jeg bare have afmonteret HDD skuffen bag, så var der masser af plads.
Kablerne kunne sagtens være bagpå, og siden kunne uden problemer sættes på igen. I specifikationerne er der også angivet afstand mellem side og bagplade, og laveste sted er 17.7mm og højeste sted er over 30mm så der er god plads.
Power lys rundt om power knappen. Selve power lyset er fint tilpasset, ikke for kraftigt.
Så kom HDD lyset som er inde i samme ring, og det skal man ikke kigge ind i, for det er godt nok kraftigt. Lige i overkanten for min smag.
Når vi nu er ved lyset, så kan man bag på kabinettet tænde for lys effekter. Det vil sige at logoet på kabel kassen lyser op i fint hvidt.
Og bagpå har vi også et par dioder der lyser stikkene fint op, så man kan finde dem. Det er godt tænkt, så slipper man for lommelygte hver gang man skal bag computeren under bordet.
Jeg har selvfølgelig lavet en støjmåling. Der er mange blæsere i dette kabinet, men de larmer faktisk ikke så meget, selv ved høj hastighed. Den medfølgende fordeler til blæserne kan ikke styre hastigheden. Så derfor har jeg haft min egen controller på, så høj hastighed er 12V og lav hastighed er 7V. Fordeleren der følger med kabinettet giver 12V konstant. Det frie system er mit system lagt på et bord uden kabinet og startet op.
For at kunne sammenligne værdierne med noget vi alle kender, får i her en skala.
De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.