Test: QNAP HS-251 NAS

NAS Server d.  23. september. 2014, skrevet af Havenissen 3 Kommentarer.  Vist: 16584 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Havenissen

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 4047,00
Produkt udlånt af: QNAP
DK distributør: QNAP

Layout / Design

Vi lægger lige ud med nogle billeder af maskinen, til sidst får i 360 grader billeder.


 

Foran har vi en tom front lavet af pianosort plastik. Der er ingen stik eller noget foran, bortset fra to klistermærker, hvorpå der står "SilentNAS" og "QNAP". På bagsiden finder vi til gengæld en masse stik, men ingen klistermærker. Der fra venstre til højre: Strøm ind, reset knap, 2 USB 2.0 porte, 2 gigabit LAN porte, Kensington lås, HDMI udgang, en tilstoppet port (jeg er ikke sikker på hvad der skulle have været, men der står "Reserved" over den), 2 USB 3.0 porte og endeligt tænd/sluk knap.
 

 

Ovenpå ligger der en flot plade i børstet aluminium med QNAPs logo. Man skal dog ikke stille noget ovenpå, som der også står i brochuren, da den godt kan gå hen at blive meget varm i drift. Den er nemlig en del af kølersystemet for at holde harddiskene kolde, så de holder længere.
 

 

På undersiden finder vi 4 store fødder, som hjælper HS-251 til at stå fast. Jeg har sat HS-251 ovenpå min gamle DVD maskine og HS-251 suger sig nærmest til den og den virker til at være solidt plantet. På billedet til venstre ser vi klistermærket på strømforsyningen.

 

 

Fjerner man den øverste plade ser man printpladen og de to holdere til harddiske, som understøtter både 2.5" og 3.5". På billedet til højre ses bunden af selve kabinettet.

HS-251 føles god og solid, materialerne føles af rigtig god kvalitet. Designet gør at det nemt falder ind på hylden sammen med Blu-Ray afspiller mv.
 

This content requires HTML5 & Javascript or Adobe Flash Player Version 9 or higher.


Ovenfor kan i se HS-251 på 360 graders billeder.

På næste side ser vi lidt nærmere på softwaren.

 

Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-09-2014 11:18:30
Svar/Indlæg:
306/54
"Dog synes jeg at den har en lidt lang start tid på cirka 10 minutter"

Nå det syntes du 😀 Der knækker filmen lidt for mit vedkommende, det er bare ud over hvad min tålmodighed rækker til, eller havde den været ret interessant til stuealteret, som supplement til BD-afspilleren.


Havenissen
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-09-2014 11:31:13
Svar/Indlæg:
131/19
#1 Ja. Det er kold start. Normalt er den vel tændt konstant? Og når den først er tændt regerer den jo hurtigt og diskene spinner jo op i den hastighed, som de nu gør. 😀

-Havenissen


Klump
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-09-2014 17:00:38
Svar/Indlæg:
447/2
4000kr er godt nok mange penge i forhold til det Intel Atom Quadcore bundkort som i viste forleden. Der kan man få et komplet HTPC system for under 2500kr med SSD + storage drive.