Test: Silverstone Raven RV05

Kabinetter d.  15. august. 2014, skrevet af Monberg75 6 Kommentarer.  Vist: 10665 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: SilverStone Technologies
DK distributør: Komplett.dk

Test:

Testmaskinen består af :

ATX Bundkort: Gigabyte X48-DS5 med RAM og CPU
Køler: Scythe Kabuto II (højde: 130 mm, 26 db)
Grafik: Zotac GTX285 (længde: 280 mm)
SATA 3,5" HDD
SATA 2,5" SSD

 

Så blev hardwaren monteret og det gik faktisk rimeligt smertefrit. Der er jo altid lidt man kan finde, blandt andet, kan man ikke skrue skruerne i lige forfra, når man skal montere dem helt ude ved kanten, men det er kun de færreste kabinet byggere der har forstået det kan være et problem. Her forfra ser det jo ganske nydeligt ud, nogle af kablerne kan gemmes bag bagpladen, men lige dem til grafikken kunne jeg ikke lige en brugbar vej til grundet min modulære forsyning, det forklarer jeg lidt om senere.

Der er ret god plads til mit grafikkort, den maksimale længde på grafikkort i kabinettet er angivet til 314 mm. Det samme gælder for CPU køleren som maksimalt må være 162 mm i højden, der er min også en god del under, så ingen problemer.



 

Således kom kabelføringen til at se ud bag på, HVIS jeg havde haft 2stk. SSD, OG optisk drev i maskinen, tror jeg ærligt talt at der ville have været problemer med forsyningskablerne til selve bundkortet, for der er ikke meget plads mellem bundplade og siden at gøre godt med. Jeg måler 28mm der hvor der er mest plads. Længden på kablerne ville også komme til at knibe lidt tror jeg. 



 

Her syntes jeg godt nok de har et design problem i dette kabinet. Min strømforsyning som er en ganske normal forsyning i størrelse fylder næsten ned til HDD buret, og som man kan se skulle kablerne bukkes meget lige da de kom ud af stikket, og stikkene var svære at montere. Der er under 4 cm mellem HDD buret og strømforsyningen.



 

Jeg har her monteret en HDD mere i buret, da der kan sidde 2 stk. i buret. Bare lige for at vise hvordan det ser ud og hvor tæt de sidder. Jeg måler under 1 cm imellem de to enheder, det syntes jeg måske er lige i underkanten. Montagen foregår ved bare at skubbe diskene ind, det er lige til, der er huller til skruer, så man kan fastgøre diskene.



 

Så er vi kommet til lyset i kabinettet, power og HDD lyset. Power lyset er fint hvidt lys midt på kabinettet, det ser ret sejt ud.



 

Når der kommer HDD aktivitet, vises det med rødt midt i det hvide, også et ret lækkert påfund efter min mening. Det ser godt ud, og styrkerne er helt perfekt, afdæmpet og tilpas.



 

Der er absolut ingen støjdæmpning i dette kabinet, og det er så godt som åbent for oven, kun dækket af en plast rist, og for neden er der kun et tyndt filter. Der er dog ingen huller i siderne, og heller ikke i fronten, pånær en lille revne hvor der kan komme en cd/dvd skive igennem. Bag på, er der jo så kun huller til blæseren fra strømforsyningen.

Der skal også laves en lille støj måling, det har jeg her gjort, CPU blæseren er sat til 7 volt på lav og 12 volt på høj hastighed. Der er ingen tvivl om, at det er de interne blæsere der larmer over selve grundsystemet på høj og mellem hastighed, men så ved lav hastighed, er det faktisk helt fint. Det skal dog siges, at ved høj hastighed, står der en mindre orkan op af kabinettet, de 180mm blæsere flytter en god bid luft hen over hardwaren.



 

Og så for en god ordens skyld, skal vi lige have skalaen, så i kan sammenligne støjen med andre ting I måske kender i forvejen.



 

 

De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.

Bossmann_dk
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2014 08:44:34
Svar/Indlæg:
463/25
Sprødt kabinet, god gennemgang af funktionerne/manglerne.
Mangler dog lidt mere info om vanddelen, der ud til at 3,5" båsen forsvinder, hvis der skal klemmes en rad ind der. samt har svært ved at se hvor pumpe/res skal sidde,ser meget kompakt ud. Hvad med "hullet" over IO portene, ser ud til meget spildplads, hvis det bare er til IO kablerne. Måske man kan få fusket 3,5" båsen derop?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Bossmann_dk d. 15-08-2014 08:44:56.


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
15-08-2014 11:57:03
Svar/Indlæg:
1194/156
Jeg tror du kigger lidt forkert på billedet?

Radiator osv, skal sidde i fonten, altså i modsatte side som 3.5" båden, den sidder nemlig bagerst i kabinettet, så den vil ikke komme til at sidde i vejen for noget af kølingen.

Resevoir og pumpe er stort set aldrig aktuelt i nogen kabinetter, da producenterne så vidt jeg lige fornemmer, altid anbefaler AIO løsninger, som også er tilfældet her, altså en løsning, hvor det hele købes samlet.

Silverstone anbefaler selv et par stykker på deres hjemmeside under Raven 5 kabinettet. Selvfølgeligt deres egen AIO løsning.

Håber det besvarede dit spørgsmål.

Hvis man skal lave custom build på dette kabinet, så ja, så skulle man nok fjerne 3.5" båsen og sætte pumpe og resevoir på bagsiden, og så radiatorer foran, eller top, men jeg ved ikke hvordan det skulle gøres rent teknisk, og om det er muligt.


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2014 18:10:21
Svar/Indlæg:
949/9
At tænke vand i dette kabinet er jo utopi. Kabinettet er jo lavet specifikt til luftkøling.


Bossmann_dk
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2014 18:30:59
Svar/Indlæg:
463/25
#3 hvorfor utopi, når silver selv har nævnt det som mulighed, dog med AIO løsninger.

#2 Kan sku ikke greje det du siger, ser ud til den eneste mulighed for rads , er der hvor de to 180 sidder. Inde på silvers side er der heller ikke meget hjælp.


Pelinox
 
Superbruger
Tilføjet:
15-08-2014 23:04:27
Svar/Indlæg:
949/9
#4 Jeg tog også luft over AIO til enhver tid. Selvfølgelig skal de nævne det, men Raven-serie kabinetter har aldrig været beregnet vand. Så forsvinder pointen jo i at rotere det hele 90 grader.


zaqwer
 
Overclocker
Tilføjet:
16-08-2014 09:10:19
Svar/Indlæg:
18/1
Helt enig... Kabinettet er jo, lige som mit hedengangne RV02, designet til luft, i og med at der bl.a. er de to 180 mm (?) fans i bunden. I toppen er der heller ikke plads til rads andet end en 120 mm. Heller ikke på bagsiden er der gjort klar til det. Så skulle man lave noget ghetto modding, men det ville jo også være en skam, siden det nu engang er optimeret til luft...

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af zaqwer d. 16-08-2014 09:10:38.