Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: [storm]
Oversættelse: [storm]

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi

R9 285 grafikkortet er det første til at anvende en ny og opdateret version (1.2) af den velkendte Graphics Core Next arktitektur (GCN). Det er tredje gang GCN arkitekturen får en opdatering og denne variant af chippen går under kodenavnet Tonga og har 1792 stream processorer, hvilket er lidt færre end 'lillebroderen' R9 280X der har 2048. Vi får se om den opdaterede arkitektur virkelig kan opveje forskellen, da 280X på papiret skulle være hurtigst. Denne nye variant af GCN har dobbelt så høj ydelse når det kommer til primitive setup, hvilket er den første del af render pipelinen på grafikkortet som ses nedenfor. Med fire primitives per clock skulle der være mulighed for at bruge meget findelt (tesseleret) geometri.
 


Kortet introducerer også support for 16 bit floating point- og heltalsværdier, hvilket traditionelt er noget man mest har brugt på håndholdte platforme da det bruger mindre energi. Det kræver dog at man skriver shaderne specifikt til at bruge dette, da det ikke er alle shadere der vil virke med lav præcision. Når AMD en dag begynder at fremstille GPUer med 20 nm fremstillingsteknikken, bliver en skrumpet version af denne GPU sikkert en favorit i budget segmentet.

Da det er den nyeste version af GCN arkitekturen understøtter dette kort ud over AMD TrueAudio også en teknologi kaldet freesync, der minder om Nvidias G-Sync men som også skulle virke med almindelige skærme.

Som de andre GCN baserede kort fra AMD kan man bruge kortet til både DirectX, OpenGL og Mantle spil. Dette kort skulle også have en opdateret version af Crossfire, men det bliver svært at teste da vi indtil videre kun har et eksemplar af kortet til test. Da kortet har to DVI tilslutninger, Displayport og HDMI kan man lave sig et Eyefinity 3 setup med tre skærme sat til et grafikkort.

AMD Radeon R9 285 er den første GPU fra AMD med den nye video dekoder UVD - Unified Video Decoder, som understøtter fuld hardware dekodning af 4K H.264 videoer. Denne dekoder understøtter H.264 base, main og high profile, op til level 5.2 som er det højeste niveau. Fordelen ved at have dekoderen implementeret i hardware er at den er meget effektiv, med lavt strømforbrug og lav CPU belastning til følge.

GPUen understøtter som alle andre nye grafikkort PCI-Express 3.0.

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-09-2014 11:49:38
Svar/Indlæg:
331/7
Jeg mindes de dage hvor OC af GFX var mindre komplekst.:D


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-09-2014 12:03:03
Svar/Indlæg:
8947/160
JA, hvad er der galt med den gamle måde hvor man selv kunne styre det hele. Og forstår ikke hvorfor amd ikke laver nogle ordentlige OC kort fra start af, er ret sikker på at nogle reviews med gode OC resultater ville sætte skub i salget.


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-09-2014 16:48:15
Svar/Indlæg:
3321/21
#1+2
Man har da altid været nødt til at modde lidt, for at få det optimale ud af sine grafikkort 🙂

Det PowerLimit som både AMD og Nvidia er begyndt på er nemt fixet med et hardmod.
Førhen var det et voltmod der skulle til, da softwaren ikke understøttede dette.
Så i min optik er det nemmere at clocke i dag end førhen. -Om man er begrænset af den volt man max kan sætte, eller den strøm kortet kan trække, er jo et fedt, man kommer ikke videre.

Så frem med loddekolben kyllinger 😀

Mit 660Ti kunne inden hardmod ca 1300MHz core, som iøvrigt hoppede op og ned under belastning for at holde sig inden for det givne PowerLimit.
Efter mod kan det benche ved knap 1500MHz, hvor MHz ikke hopper nogle steder.



Moddet snyder kortet til at tro det bruger mindre strøm, end det faktisk gør.
I software der viser %TDP, bruger det nu 20-30% under load, mod 120-130% før, som var max før kortet clockede ned.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
11-09-2014 17:10:37
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Tak til noxon for denne nice lille guide:)



Husk det er under jeres eget ansvar 😉


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af The Boss d. 11-09-2014 17:18:55.


[storm]
 
Overclocker
Tilføjet:
11-09-2014 21:22:12
Svar/Indlæg:
47/94
#3 Tak for mod-guiden. Jeg har selv loddet på bundkort og grafikkort med gode resultater men tror ikke dette kort kan komme meget højere da strømstikkene (i teorien) ikke vil kunne levere mere strøm, selv hvis kortet snydes til at power target skrues op. Det er selvfølgelig et forsøg værd hvis review eksemplaret ikke skal tilbage til producenten :yes: