Produktet er venligst udlånt af: http://www.empirespeakers.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.empirespeakers.com
Link til producentens website: http://www.empirespeakers.com
Pakkens Indhold
Subwoofer
2 stk. Satellithøjtalere
230 VAC Adaptor
3,5mm Stereo Jack kabel
Manual
Bæretaske
Hele sættet kommer fint indpakket i en lækker stofbeklædt bærbar taske. Lynlåsen er en af den slags som ikke binder eller gnaver sig fast i stoffet, så det er en fornøjelse af skulle have højtalersættet ind og ud af tasken. Der mangler måske et håndtag på selve tasken, men det er vel en smagssag.
Højtalerne
Højre satellit-enhed. På de to knapper overpå kan der skrues op/ned, samt mutes for hele systemet. Når deres skrues op og ned så bipper højtalerne svagt i baggrunden, accelererende hvis man skruer op og de-accelererende når man skruer ned. For at mute skal begge knapper holdes inde samtidigt.
Subwooferen er lavet i et rugt og mat aluminiumsrør. Ja, det er ikke plasik og det ser super flot ud. Soklen er som så af plastik, men alt det synlige af den er belagt med en slags gummi som faktisk får den til at virke "blød" at se og føle på. Enderne er af plast med et reflektivt lag som buer ind i subwooferen.
Selve skriften og den lille trekant på soklen lyser blåt når der er sat strøm til. Lyset er jævnt fordelt og ses fint i dagslys på en vinterdag.
Det er ret simplet af tilslutte sættet. Strøm, kabel til højtaler og lyd-input og man er kørende.
Bemærk at "Speaker"-tilslutningen ikke er så simpel som de plejer at være. Det er for at få plads til de ekstra funktioner så som On/Off/Mute.
12V konverteren er ikke en hvilken som helst konverter. Den kan levere 1,3 Amp til systemet. Så man skal ikke regne med at kunne bruge sin bærbare cd-afspillers strømforsyning uden af lydkvalitet/kvantiten svinder ganske mærkbart.
Her er systemet så sat til en bærbar. Det skal nok lige siges at den bærbare i virkeligheden ikke er så stor som billedet kunne hentyde. Faktisk kan den bærbare ligge skjult under en C4 konvolut.
Kablernes længde er fint anpasset til denne slags brug, men vil man sætte det til en PC som kommer kablerne til kort. Man kan ikke få begge satellitter særligt langt fra hinanden hvis man vil have dem på samme side af subwooferen, ligeledes kan kablet ikke nå fra PC'en til subwooferen.