Test: Arctic S111 BT Bluetooth højttaler

Diverse d.  12. september. 2014, skrevet af Monberg75 1 Kommentarer.  Vist: 8763 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 370,00
Produkt udlånt af: Arctic
DK distributør: Arctic

Test:



 

I min test af dette produkt, har jeg hørt noget forskelligt musik. Musikken der kommer ud af disse højtalere er faktisk ret god, størrelsen taget i betragtning. Jeg syntes detaljerne er ret fine i musikken, måske kunne man have ønsket sig en lidt tydeligere diskant og en lidt dybere bas, men alt i alt spiller de fint, og hvis man skal bruge dem i et hyggeligt selskab, hvor musikken bare skal være i baggrunden og skabe lidt stemning ved stranden eller hvor man nu måtte være, gør de det rigtig godt. Jeg ville ikke anbefale dem til den store HIFI analyse, for det er de ikke gode nok til lige meget hvad.

De 4 Watt som højtalerne er nomineret til forplanter sig godt, det er fint styrke til at spille et lidt større rum op, så man sagtens kan høre musikken. Det samme gælder udenfor, hvis man er en lille forsamling, som skal hygge sig i haven, eller ved stranden.

Rækkevidden på højtalerne er fine, jeg har ikke oplevet nogen problemer med at musikken ikke kunne afspilles i huset. Man kan jo diskuterer om en rækkevidde på 100m eller noget i den stil har nogen relevans for sådanne højtalere, så længe huset er dækket ind, må det være fint efter min mening.

I forbindelse med om man bruger enten Bluetooth eller kabel i forbindelse med at spille sin musik, er der ingen kvalitets forskel for mine ører. Jeg har prøvet forskellige kilder at afspille fra, og lyden er umiddelbart den samme. Der var heller ikke nogen problemer med at skifte imellem disse kilder, hvis jeg eksempelvis brugte min mobil, kunne jeg sagtens skifte 'on-the-fly' mellem Bluetooth og kabel, og musikken spillede videre. Så ikke noget med at man skal slukke og tænde enheden igen osv.

Det at man kan bruge volumen knapperne til at springe numre med er rigtig fedt, hvis man bruger sin mobil, og man ikke lige giver hive den frem og vil skifte nummer, så trykker og holder man bare volumen knapperne nede for at skifte. vol+ skifter frem og vol- skifter tilbage. Powerknappen pauser musikken, den skal man dog ikke holde nede, den skal man bare trykke kort på. Holder man knappen nede, så slukker den højtalerne, hvor det er lige omvendt med volumen knapperne.

Fejl / Mangler:

Jeg syntes højtalerne har lidt fejl og mangler.

En af tingene jeg savner, er en slags lydmæssig feedback på om der er en enhed forbundet, altså når man forbinder, kunne det være rart hvis den havde fortalt med en tone eller noget, at enheden var forbundet. Man kan dog se det ved hjælp af lysedioden, men det er jo ikke altid man har mulighed for at se den, det vil jo oftest betyde at man skal flytte på højtaleren.

En anden ting jeg også savner, er at man kan tage den ene højtaler fra. Det er måske ikke altid man lige har behov for at spille med begge højtalere, så kunne det være super, hvis man lige kunne tage den ene fra, og derved endda måske opnå længere spilletid. Det kan man desværre ikke. Jeg bør måske også nævne at kablet mellem højtalerne er 55 cm langt, det giver en afstand mellem højtalerne på omkring 46 cm når de skal stå fra hinanden og pege samme vej.

Sidst men ikke mindst i forbindelse med mangler og ønsker, så kan man ikke bruge disse højtalere som USB højtalere, så man kan ikke sætte dem til sin USB port og spille lyden fra for eksempel sin computer der igennem, det kunne ellers have været super lækkert, nu man har USB porten i forvejen.

 

De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.

 

Temp
 
Overclocker
Tilføjet:
12-09-2014 21:49:26
Svar/Indlæg:
196/5
Tak for en god anmeldelse - tror det bliver mine nye køkken højtaler 🙂