Test:
Så skulle der monteres hardware i kabinettet. Selve montagen gik uden problemer, der er masser af plads både foran og bagved.
Testmaskinen består af :
Bundkort: ASUS P8Z77-I ITX med RAM og CPU
Køler: Scythe Kabuto II (højde: 130 mm, 26 dB)
Grafik: Zotac GTX285 (længde: 280 mm)
HDD: Seagate 200 GB. SATA
SSD: Kingston 64 GB. SATA
Første billede af montagen viser det hele samlet, kablerne var nemme at trække og få frem til de rette stik på bundkort og grafikkort. Som man kan se, er der masser af plads til overs til et større og længere grafikkort.
Så pynter det, når man sætter det sidste dæksel på, så har man jo gemt det meste kabelrod væk. Nu ser det jo helt pænt ud.
Således ser bagsiden ud, alle kabler kunne pakkes fint under velcro holderne, så de ligger godt fast og stabilt. SSD og HDD var heller ikke noget problem at montere. Siden lukkede helt uden problemer, og afstanden mellem bundplade og siden har jeg målt til 25 mm. Hvilket er mere end rigeligt til det meste kabelrod.
Så fik jeg taget et billede af HDD lampen, som sidder på siden af kabinettet i forbindelse med reset knappen. Lampen lyder hvidt, og er dejligt afdæmpet.
Lyset i fronten kan man skifte farve på efter behov, styrken i dioden er også her tilpas og afdæmpet, så man ikke skal have svejsebriller på for at sidde foran maskinen.
Så blev det tid til en støjmåling. og det ser jo helt fornuftigt ud. De larmer ikke vildt meget, de 2 blæsere der følger med kabinettet.
Til slut har vi lige skalaen, så man kan sammenligne værdierne i ovenstående skema med noget man måske kender bedre til.
De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.