Test: Cooler Master Elite 110

Kabinetter d.  19. november. 2014, skrevet af Renissen2 14 Kommentarer.  Vist: 10684 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 311,00
Produkt udlånt af: Coolermaster
DK distributør: MMD.dk

Layout / Design

 


 

Sådan tager det lille kabinet sig ud og det ser jo ret nydeligt ud og ligner lidt hen ad en "cube" altså ret meget lig en terning i megastørrelse. Top og sider er i et stykke og det holdes på plads af 4 fingerskruer på bagsiden.
 


 

Set forfra ser fronten således ud og selve fronten er lavet i plast med et metal meshgitter som dækker det meste af fronten. Som man kan se er det en meget lille størrelse kabinettet har sammenlignet med en coke zero.



 

Så kom dækslet af og layoutet er jo til at overskue. Der er huller i bunden til de 4 stag som man selv skal montere med et lille stykke "værktøj" fra skrueposen. Der medfølger en Molex til 3 pin blæserledning hvis man ikke lige har et ekstra blæserstik på bundkortet.



 

Her har jeg afmonteret fronten så man kan se 120 mm blæseren som kabinettet er født med. Det er en af Coolermasters egne blæsere og den leverer en pæn gennemstrømning ved fuld hastighed. Fronten sidder fast med 4 plastcllps der klikker på plads når fronten monteres igen.  



 

Montering af diverse drev er lavet ret praktisk på den venstre side og her er plads til 2 stk. SSD eller 1 stk. SSD og 1 stk. 3,5" harddisk.



 

SSDer monteres ved hjælp af 4 specialskruer der holder en gummitylle med en rille så drevet lige kan glides ned på plads på sidepladen. 



 

Vi er endnu ikke helt færdig med drev montering, men for at det giver mening skal man lige se dette billede hvor dækpladen er fjernet. I overkanten sidder der en plade som skal afmonteres for at man kan installere diverse hardware. 



 

Her er pladen så afmonteret og man kan på den også montere yderligere 2 stk. SSD i de røde cirkler eller 2 stk. 3,5" harddiske i hullerne ved de grønne cirkler eller en kombination som man nu har lyst..



 

På siderne er der et stort ventilations gitter og her på venstre side af kabinettet sidder også knapper og stik. Øverst startknappen, 2 stk. USB 3.0 stik, mikrofon og headset stik, harddiskaktivitets diode og endelig nederst en reset knap.



 

På bagsiden sidder PSU'en og den er monteret i en særlig holder som sørger for at PSU'en bliver holdt på plads et stykke ude af kabinettet. Under PSU'en er der en række ventilations riller og derunder det velkendte hul til I/O skjoldet. Yderst til højre ses 2 stk. dækplader til PCI pladserne.



 

I bunden ses 6 stk. befæstelses punkter til plaststrips og kabinettets 4 fødder/støttepunkter. Desværre er fødderne fremstillet i hård plast og det dæmper altså ikke harddisk brum særlig godt. Holder man sig udelukkende til SSD bliver det selvfølgelig aldrig et problem.

 

Tak til Cooler Master for billederne i artiklen uden Hwt.dk logo

 

Så sætter jeg hardware i kabinettet på næste side.

 

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2014 08:54:45
Svar/Indlæg:
331/7
Men de nye korte 970 fra gigabyte - så kan et sådan kabinet som dette stadig rumme et kraftigt setup.

Med en 120 mm custom vandkøler - såsom H60 eller H80 kan man stadig OC cpu.

Ingen tvivl om at jeg ville prøve et sådant setup hvis jeg stod til at købe ny computer i dag.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af VojenZ d. 19-11-2014 08:55:33.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
19-11-2014 09:23:35
Svar/Indlæg:
2045/273
#1

Ja da, det er det jo næsten som skabt til. Bare lidt bøvlet at få plads til mange ledninger. 🙂


Gob
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-11-2014 01:25:38
Svar/Indlæg:
557/100
Love It. :yes:


#2
Go modulær, det bør gøre Bøvlet lidt mindre. 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-11-2014 10:32:18
Svar/Indlæg:
2045/273
#3

Ja det er en modulær PSU jeg bruger. 🙂 Men alligevel er der ikke meget plads at gøre godt med i bunden.


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-11-2014 11:34:32
Svar/Indlæg:
306/54
Jeg har nu aldrig været stort fan af CM og al deres teenage-lysshow.
Men omvendt kan man altid kende deres kabinetter.. Det er dem der kan anvendes som nødbelysning på landingsbanerne og er så gennemhullede af "ventilation" at det er umuligt at holde støv ude 😀 (Støvfiltrene der så er installeret er ofte ligegyldige, da støv alligevel kan komme ind så mange andre steder.)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zero_x d. 20-11-2014 11:38:45.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-11-2014 11:51:48
Svar/Indlæg:
2045/273
#5

Jamen det er så din mening og smag og behag er jo heldigvis (for producenterne) forskellig. 🙂


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-11-2014 13:48:03
Svar/Indlæg:
331/7
#5 Også noget af en generalisering. De har også flere kabinetter som er ret stilrene og/eller simple. Såsom:

CM 690, 452, 352, 311 og 344.

IMO, er der flere andre producenter der er lige så slemme som CM.

Men ja der er flere der udelukkende producerer simple kabinetter(Fractal Design, Lian Li osv.).


weberollin
 
Overclocker
Tilføjet:
24-11-2014 11:42:52
Svar/Indlæg:
58/0
Kunne være det mini-itx jeg er på udkig efter..
Det skal bare være så småt som muligt, men stadig være et powerhouse med et 970 😀


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-11-2014 11:55:06
Svar/Indlæg:
2045/273
#8
Ja det kan det sagtens men husk at 970 skal være i en meget kort model. 🙂


Tenkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-11-2014 13:57:15
Svar/Indlæg:
3332/33
#1 + 8 Har lige prøvet at lave min primære gamer computer om i et Elite 130... Det blev skiftet efter et par uger.

Ja, de kabinetter er fikse og lækre, der kan pakkes meget kraft ind i dem. Men for helvede... at strikke det sammen er pain in the ass. Der er virkelig ingen plads til noget som helst - alt skal planlægges inden det sættes i.

Som der bliver nævnt, er der heller ikke lagt op til noget støjsvagt. Airflow er der mere eller mindre intet af. Heller ikke med et lille vandkøl på CPU.

Selvom man kan smide store komponenter i sådan en case her, vil jeg klart fraråde folk at gøre det. Hvis man derimod vil have et fedt mediecenter med nogle rimelig habile komponenter, så er kabinettet perfekt. 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Tenkin d. 24-11-2014 13:58:31.


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
24-11-2014 14:09:03
Svar/Indlæg:
2045/273
#10
Rart at høre fra en mand der har haft "hands on" selv. Det er så rigtigt som noget kan være, men det kan man jo ikke skrive i et review for ikke på forhånd at være for negativ. 😀


tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-11-2014 09:57:45
Svar/Indlæg:
197/63
Har haft kabinettet siden starten af året og det er helt perfekt til mit setup med en Intel Core i5-4670S, Gigabyte H87-MB, 16Gb Ram, 2TB HDD, 256Gb SSD og en modulær PSU fra BeQuiet - koblet med et eksternt optisk blu-ray drev fra Pioneer.
Dejligt skift fra mit tidligere Antec P180 og ja, det er tight, men ikke noget problem, hvis man blot planlægger setuppet og byggeprocessen - det kørte som smurt og har gjort det siden det blev bygget. Starter lynhurtigt og er også meget støjsvagt, men stadig power til det jeg bruger det til - spiller dog ikke - så havde jeg sikkert valgt noget med plads til et større grafikkort!


Tenkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-11-2014 12:49:54
Svar/Indlæg:
3332/33
#11 Sad og så en masse reviews af Elite 130 og det blev jo rost til skyerne - men som du er inde på, er der ikke fokus på, hvor svært skidtet er at installere.

Ja, det følger nok med i "pakken", men for mig synes jeg det er fint at påpege, hvor lidt plads der er og hvor besværligt det gør nogle ting. 🙂

Som i LinusTech, for nyligt med den lille "box" PC de har med et Nvidia 770 i, fortæller han det lyder lovende, men varmen bottlenecker hele systemet. Hvilket jo hurtigt bliver et problem her også.

Jeg lavede mit Elite 130 til mediecenter, men selv med 2 x 120mm blæsere og kun en stock i5 2500, kan jeg da høre CPU køleren snurre godt op. Ingen grafikkort deri. 😕


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
25-11-2014 13:15:29
Svar/Indlæg:
2045/273
#13
Ja helt klart er det værd at holde fokus på om kabinettet kan komme af med varmen for ellers er det jo ikke meget bevendt til et kraftigt build. 🙂