Test: Aerocool DS200

Kabinetter d.  13. oktober. 2014, skrevet af Monberg75 2 Kommentarer.  Vist: 11106 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 750,00
Produkt udlånt af: AeroCool
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design:

 

Aerocool har taget nogle gode billeder af kabinettet med alle dæksler på, jeg har taget yderligere billeder af de ting jeg mente der manglede. Kabinettet findes i mange forskellige farver, jeg har modtaget den orange udgave.

 

 

Fronten her, Aerocool har taget de samme billeder med og uden filter på toppen. Alle plastsider er rubber coated, så de føles fløjlsbløde, super lækkert.

 

  

 

Her har vi top panelet, til venstre har vi lyd ind/ud, reset- og power-knap. Til højre har vi 2 stk. USB2 og 2 stk. USB3. I midten har vi blæserstyring og temperatur visning. Der kan skiftes mellem Celcius og Fahrenheit, så den skal man placere et strategisk godt sted i kabinettet. Der er 4 indstillinger for blæserne, slukket, lav, mellem og høj hastighed. Displayet kan skifte mellem 7 forskellige farver. 

 

  

 

Temperaturen der vises i displayet, kommer fra en lille føler på en ledning inde i kabinettet. Her er et billede der viser eksempler på hvordan denne kan monteres, rundt på forskellige stykker hardware. Det lille klistermærke til at klister den fast med, følger med i tilbehøret.

 

 

Her er toppen og siden fra en lidt anden vinkel, jeg syntes de har gjort det godt med dette kabinet.

 

  


 

Kabinettet kan købes i 2 udgaver, med og uden vindue i siden.

 

 

 

Et kig på bagsiden og lidt ind i kabinettet, Strømforsyningen i bunden. Kabelgennemføringer i blød gummi. Siderne af kabinettet er beklædt med blygummi på indersiden.

 

  

 

Et billede hvor filter er fjernet i toppen, der er plads til 240/280 mm radiator. Der kan sidde 1x200 mm / 2x140 mm / 2x120 mm blæsere heroppe.


 

Man kan fjerne det ene HDD bur, så der er bedre plads til lange grafikkort, med længde op til 410 mm, imod de 290 mm der er med buret i kabinettet. Det er dog kun det øverste grafikkort der kan være langt, så man får problemer med at køre med flere lange kort i dette kabinet.

 

  

 


Her viser jeg blæser og filter på fronten. Fronten kan hives af uden de store problemer. Her kan monteres 240/280 mm radiator med tilhørende 120/140 mm blæsere. Radiatorene kan være op til 45 mm tykke.

 

 

 

Inde i den nederste plads til de optiske drev, sidder der en holder / adapter, som kan lave en drev plads om til 3,5" drev.

 

 

Under strømforsyningen er der et støvfilter. I første omgang troede jeg ikke lige man kunne tage det ud, uden det skulle være rigtig besværligt, men har man en smule negl, så kan man gribe fat i kanten i bulen, og trække det ud på den måde, det var faktisk nemt nok når man lige lærte tricket at kende.

 

 

Her til sidst et billede af HDD skufferne, der er vibrations dæmpende holdere indbygget i dem alle.

 

 

 

Nu er det tid til at teste produktet, som du kan læse om på næste side.

 

Morpheuz1986
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2014 22:21:51
Svar/Indlæg:
486/37

Synes det ser kanon ud. Hvis man går efter noget med lidt farve på, så ligner det et rigtig godt bud.

Hvilket materiale er de farvede dele lavet af ?
Bare hård plast eller ?


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
13-10-2014 22:23:02
Svar/Indlæg:
1194/156
Ja, det er hård plast med den lækre coating så det føles blødt. 🙂