Test:
Super lækkert kabinet, det er lige til at gå til, massere plads til alt det hardware man kunne ønske sig at smide i. Jeg har slet ikke noget at indvende, man har nem tilgang til blæserne, både for oven og i fronten, alle skruer er nemme at komme til, og der er massere plads til kablerne.
Testmaskinen består af :
Bundkort: Gigabyte X48-DS5 med RAM og CPU
Køler: Scythe Kabuto II (højde: 130 mm, 26 db)
Grafik: Zotac GTX285 (længde: 280 mm)
HDD: Seagate 200 GB. SATA
SSD: Kingston 64 GB. SATA
Som man kan se, er der rigeligt plads til grafikkort også, skulle man komme i bekneb i længden, kan man hænge det ene HDD bur op under de optiske drev, så det skaber et mellemrum der hvor grafikken skal sidde. Jeg måler 80 mm fra enden af mit grafikkort til HDD buret, det giver en samlet længde på 360 mm uden modifikationer. Jeg måler også 80 mm fra toppen af min CPU køler og ud til siden, det giver en samlet højde på 210 mm.
Plads til kabler er slet ikke noget problem i dette setup, jeg har bare smidt dem ind, uden at tænke over krydsninger eller noget. Afstanden fra bundpladen til siden måler jeg til 40 mm, hvilket er meget i forhold til de fleste andre kabinetter man kan købe.
Så er der lyset i knapper og piktogrammer. Det ser flot ud med det rene hvide lys, piktogrammer der er oplyste med lyd og USB er ikke set særlig tit, det er et fint touch, dog syntes jeg personligt det er meget kraftigt det lys der er lige på dette kabinet. Det kunne godt have været lidt mere afdæmpet. En fin detalje er også, at dioderne på blæserstyringen skifter, så det viser rundt om knappen, hvad hastighed der køres med på blæserne. Blæserstyringen kan ikke slukke for blæserne, og heller ikke køre PWM.
Et billede af grafen over, hvor meget blæserne larmer. Der er ikke nogen decideret støjdæmpende tiltag i dette kabinet, der er fri adgang til blæserne foran, kun lige et gitter der jo ikke dæmper det store. Det afspejler sig nok lidt i målingen, da niveauerne er lidt høje.
Her har vi skalaen, så man kan sammenligne med noget andet som vi kender i hverdagen.
De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.