Test: SanDisk Extreme Pro 480GB SSD

Solid state disk d.  19. oktober. 2014, skrevet af Polarfar 9 Kommentarer.  Vist: 10668 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på SSD hos PriceRunner 2039,00
Produkt udlånt af: SanDisk.com
DK distributør: n/a

Test


 

Testmaskinen består af :
ASRock Z97 Exteme 6
intel core i5 4690K
2x2GB DDR3-1333, CL9
Samsung XP941 256GB M.2 Ultra
Windows 8.1

Programmer:
ATTO
Crystal DiskMark
AS SSD
Anvil Storage Utilities

 

 

   
 

ATTO

ATTO er det program producenterne oftest henviser til, når de skal opgive læse- og skrivehastigheder. Programmet bruger komprimerbare data, hvilket alt andet lige vil give højere hastigheder og dermed en højere score ift. tilfældige data fra en harddisk.
 


Skal vi tro på ATTO så er der helt tydeligt sket noget med hastighederne for mindre filer. Det er de grønne kurver på graferne. Det er faktisk kun Samsung's 840 Pro der kan følge bare nogenlunde med, og den får baghjul på skrivehatighederne op til 64 KB. Jeg ved ikke hvorfor Extreme Pro skal lave det lille knæk på læsehastighedeskurven til sidst. Jeg har kørt testen tre gange, og det var det samme resultat. Stadigvæk meget fine målinger.


Crystal DiskMark:

Crystal diskmark bruger ukomprimerbare data, så derfor kan der være stor forskel på resultaterne ift. ATTO, især på skrivehastigheden. Her ser man ofte ydelsestab for SSD'er der anvender komprimeringsalgoritmer, da de først skal opdage at data ikke kan skrumpes, og dernæst finde ud af hvad de skal stille op med dem.



Her ligger Extreme Pro helt fremme sammen med de bedste, og vinder flere af enkeltopgaverne. Det er især tydeligt at der er gang i sagerne når køen bliver lang. Gennemsnitligt ligger ydelsen meget højt i denne test.


AS SSD

AS SSD bruger ligeledes ukomprimerbare data, så målingen bør ligne Crystal Diskmark.

 


Som i ATTO testen er det faktisk kun 840 Pro modellen fra Samsung der kan hamle op med SanDisk. Her er den lige et mulehår foran i alle enkelttests. Men stadig fornem ydelse fra Extreme Pro.


Anvil Storage Utilities

Anvil programmet baserer sine målinger på IO Meter der er det tætteste man kommer på en industristandard inden for test af harddiske og SSD'er.


 


Her kan vi tydeligt se at 4K ydelsen på læseopgaverne har fået et boost, og endda efterlader Samsung i støvet når vi øger queuedepth. Ydelsen for skrivning ligger igen i den høje ende. Kigger vi på IOPS tallene bliver det ydeligt hvorfor.
 

IOPS

For at se hvad der sker indvendigt i SSD'en har jeg målt IOPS tallene, både med standard indstillingerne og med maks queue depth. Jo højere IOPS tal, jo hurtigere kan SSD'en ekspedere data ind og ud samt flytte dem internt. Det  har især betydning for hvor godt drevet håndterer store filer.

 


Her kan vi se at SanDisk Extreme Pro elsker at have mange opgaver ad gangen. Det er stadig Samsung der er udfordreren, og den eneste der er i nærheden af SanDisk set over hele testen.

 

Skruer man helt op for antallet af opgaver i kø, ser det således ud.

 

 

 

Hver for sig er IOPS tallene i den meget høje ende, men dog ikke helt oppe hvor vi blev lovet i specifikationerne. Ved blandede operationer virker det som om at controlleren slås lidt med at skifte over fra læsning til skrivning. Uanset så er det meget fine tal.
 

Sammenfatning og point på næste side.

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-10-2014 23:01:08
Svar/Indlæg:
5874/1287
Hmmm Polarfar. Pris-nissen er vist rendt lidt for dig.
Du skriver dette i konklutionen:

Prisen er fra 2039 kr for 480 GB versionen i danske butikker. Det er billigere end både OCZ's Vector 150 serie, de nye Radeon R7 SSD'er og Samsung 840 Pro, uden at det ligefrem er en foræringspris.

En Samsung 840 EVO 500Gbyte koster under 1500,-kr, så det er en lidt unfair karakter du giver i Pris.
Eksempel her:
http://www.bj-trading.dk/bjsho...

Resten af din test, tekst og konklution er som sædvanlig i topklasse 🙂


Tha
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-10-2014 23:40:18
Svar/Indlæg:
833/98
Ja en 500gb EVO koster kun 1500

http://www.proshop.dk/Harddisk...

en 840 Pro er væsentlig dyrere 😀


bmwnp
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-10-2014 23:47:39
Svar/Indlæg:
611/4
Evo har kun tre års garanti,samt tvivlsom opførsel med tabt data.

Men god test og gennemgang af teknologien,dog er prisen per gb ikke 10 kr længere,snarere det halve;)


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-10-2014 01:41:08
Svar/Indlæg:
5874/1287
Sorry #2 har ret. Der var jeg for hurtig. 😳 🤡


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2014 12:39:42
Svar/Indlæg:
306/54
Som markedet er lige pt. finder jeg de test af SSD ret ensformige.
Vi har nået toppen af hvad interfacet kan klare, selv når det kommer til den biligere evo model og det er ved at være begrænset hvor meget forskel der er på de enkelte mærker og deres hastigheder.

Alt i alt kommer det vel an på pris, stabilitet og garanti når man skal vælge sig en ny SSD, for i daglig brug, vil det være svært for de fleste at opdage forskel rent ydelsesmæssigt.

Jeg glæder mig til at vi:
A: får en hurtigere SATA port. (mon det sker?)
B: kommer over på PCI-lanes. (nok mere sandsynligt)
Så bliver der noget konkurrence og noget at hente på ydelsen igen.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2014 15:34:34
Svar/Indlæg:
5874/1287
Det med PCI-lanes er der jo allerede, men det er noget skod for os der har Z77/Z87/Z97 chipsæt, da vi i forvejen er begrænset af PCI-lanes. Udover SSD, vil vi jo også gerne have grafikkort i vores PC'ere 🙂

SATA-4 står øverst på min ønskeseddel.


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-10-2014 18:56:08
Svar/Indlæg:
2309/846
#5 Ja, det er ved at være lidt den samme mølle fra gang til gang. Derfor er det også rart når SanDisk som her viser at der stadig kan forbedres på ydelsen på SATA porten. Maks hastighederne er som sådan uinteressante, da du ikke kan mærke forskel på 450 eller 550 MB/s. Men hvis man kan klemme ydelsen på håndtering af små filer i vejret så betyder det rigtig meget for oplevelsen.

Vi er ved at få flere og flere M.2 og PCI-E SSD'er ind af døren til test.

/Polarfar


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Polarfar d. 21-10-2014 18:56:20.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-10-2014 09:23:00
Svar/Indlæg:
2186/186
Dette kun meget vel være min kommende system disk, jeg har egentlig været ganske tilfreds med mine samsung disk's

Men jeg glæder mig dog til at se jeres PCI-E og M2 test


Westvind
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2014 19:58:23
Svar/Indlæg:
227/16
Ser også frem til nogle M.2 test. Regner med at bygge et X99 system snart 🙂