Test: Cooler Master CMSTORM NovaTouch TKL keyboard

Styre-enheder d.  11. november. 2014, skrevet af Monberg75 5 Kommentarer.  Vist: 9036 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Monberg75
Oversættelse: Monberg75

Pristjek på Tastatur hos PriceRunner 1399,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: MMD.dk

Test:

 

Produkt der sammenlignes med :

Ozone Strike Pro Mehcanical Gaming Keyboard

 

Jeg har testet dette tastatur ved at spille lidt spil, og bruge det i dagligdagen over et par dage. Og her kommer mine indtryk.

 

Dagligdags brug:

Dette tastatur gør det rigtig godt, det er behageligt at trykke på, og reagerer som det skal. Umiddelbart larmer det som standard mindre end mit mekaniske tastatur, hvilket for nogen også vil være rigtig lækkert. Man har ydermere mulighed for at dæmpe det endnu mere, ved hjælp af de medfølgende o-ringe.
Alle taster har en tilpas størrelse, jeg er dog ikke så glad for den lille enter tast, som der er på dette tastatur. Dog ved jeg ikke om tastaturet som standard har dette layout. Jeg har modtaget den engelske udgave, så om den danske / nordiske udgave har samme layout, skal jeg lade være usagt.
Tasterne føles en smule hårdere at trykke, men har en god feedback. Tasterne er stramme i starten, men er bløde i bunden. Så når man først har trykket hårdt nok, kommer resten af sig selv. Det er det specielle ved kontakterne på dette tastatur.

 

Gaming:

Jeg vil ikke sige, at dette tastatur er et decideret gaming tastatur, og det skriver Cooler Master nu heller ikke noget om at det skulle være specielt designet til. Men derfor kan det jo sagtens bruges til gaming.
Man har nogle dejlige taster at trykke på, de reagerer med det samme, og som de skal. Det man mangler i forbindelse med gaming på dette tastatur er programmerbare taster, så man kan ligge makro funktioner ind, og bagrunds lys i tasterne. Jeg selv bruger ikke makro funktioner, men jeg spiller tit i mørke, og her kommer dette tastatur for alvor til kort. Det at der mangler lys i et gaming tastatur når man skal spille ud på de sene aftentimer, det ser man efterhånden meget sjældent.

 

Generelt:

Generelt har det været en super mulighed, at få lov at teste tastaturet. Jeg kan se både fordele og ulemper ved tastaturet, men alt i alt er det nu et fedt og robust tastatur de har lavet. Man skal vænne sig til det layout der er valgt til dette tastatur, den lille enter tast, og manglen på det numeriske tastatur. Men når man først har gjort det, kan dette tastatur sagtens bruges til det meste. Med mindre man lige er revisor, eller regnskabs ansvarlig på anden måde, så kan man nok ikke undvære det numeriske tastatur.

 

Problemer:

I min gennemgang af tastaturet, skulle jeg selvfølgeligt prøve at montere de medfølgende o-ringe på tasterne. Det var en lidt større opgave, da jeg aldrig har prøvet at montere den slags før, og hvorfor nu det? Jo, der var slet ikke nogen vejledning med tastaturet, om hvordan man monterer disse o-ringe. Så jeg måtte på nettet og søge efter hvordan man på andre tastaturer monterer disse ringe. Og jeg fandt umiddelbart ud af at de skal monteres som på nedenstående billede. Cooler Master kunne godt have vedlagt en lille illustration om hvordan man monterer disse ringe, så man ikke skal have den frustration.

 

 

 

De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.

Confidenze
 
Overclocker
Tilføjet:
06-11-2014 11:00:52
Svar/Indlæg:
217/59
Hvaaa...
Var du ikke stoppet?! (no offence! 😉 )


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
06-11-2014 11:14:19
Svar/Indlæg:
1194/156
Haha, forstår godt dit spørgsmål. 😀

Jo, men jeg har været en flittig dreng, og lavet en del artikler, som venter på frigivelse (mener der er omkring 7 tilbage i gemmerne)

Så i vil stadig se en smule til mig det næste stykke tid.

Men arbejdet er gjort færdigt og godkendt, det skal bare frigives med tiden.


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
11-11-2014 10:58:56
Svar/Indlæg:
1500/79
Hvorfor stopper du ? 😢


Monberg75
 
Moderator
Tilføjet:
11-11-2014 11:07:33
Svar/Indlæg:
1194/156
Det har jeg da skrevet i den anden tråd, hvor jeg skrev 'Tak for denne gang' Den kan du finde i soap-boxen i forummet :)


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
11-11-2014 13:14:36
Svar/Indlæg:
4741/1690
#3

Monberg vil prøve kræfter på Tweak.dk