Test:
Produkt der sammenlignes med :
Logitech G9 Laser Gaming Mouse
Musen er testet over et par dage, der er blevet spillet, surfet, skrevet artikler og redigeret billeder.
Spil:
Jeg har spillet lidt forskellige spil med musen, og da jeg lige fik den justeret ind, må jeg indrømme, det er en ret lækker mus. Den suser hen over måtten helt uden problemer, der er intet der hakker, og alle ting fungerer bare. Jeg har primært spillet FPS spil, som jeg ser som det mest krævende for en mus, den skal være hurtig, man skal kunne holde godt fast på den, og knapperne skal være nemme at nå i en heftig kamp, ellers taber man. Og det må man sige er tilfældet med denne mus. Knapperne er lige hvor de skal være, de har en tilpas størrelse, der er intet galt med denne mus.
Dagligdag:
Selv efter at bruge musen et par timer i træk, har jeg på intet tidspunkt følt ubehag, den ligger godt i hånden, lige meget om man spiller, eller om det bare lige skal bruges til at surfe rundt på nettet. Knapperne kan indstilles til hvad man ønsker, og det har jeg da også brugt, den ene knap blev lavet om til en DPI cycling knap, så jeg kunne skifte mellem de forskellige DPI levels jeg havde defineret. Grebet om musen er rigtig godt, de gummi overflader der er sat på musen, er sat det rigtige sted, så det gør slet ikke noget at resten af musen er i groft plastik, for man har godt greb om musen.
Lys:
Denne nye udgave af DeathAdder musen, har jo fået tilføjet RGB belysning på scrollhjulet og på Razer logoet. Det gør at man kan tilpasse musen sine omgivelser og man kan eventuelt give de forskellige profiler forskellige lys, så man ved hvilken profil man bruger. Det syntes jeg er super smart, og rigtig lækkert, at man nu har mulighed for at vælge mellem alle farver der findes.
De sidste tanker og opsummering kommer på sidste side.