Test: Shuttle XPC SD11G5

Barebones d.  30. december. 2005, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 21911 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.shuttle.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.inter-data.dk
Link til producentens website: http://www.shuttle.com

Layout og design



På overfladen er der også denne gang gjort noget ud af finishen. Vi er efterhånden vant til Shuttles ALU-kabinetter, men denne maskine har fået en lækker hvid lakering, der får den til at se lidt elfenbensagtig ud.



Ellers er fronten som vi kender den fra Shuttles modeller - enkel, stilren og med skjulte drev og porte.

I bunden finder man udtag til USB, Firewire og lyd bag den lille klap.



På bagsiden er der sket lidt nu da powersupplyen er rykket udendørs, så der blevet plads til et par ekstra features.



Billedet er taget mens der var monteret et X800XL grafikkort - det er de stik til højre. Men ellers er der mere end rigeligt med udtag for sådan en lille maskine. Der hvor PSU'en sidder på de fleste andre modeller er der her blevet plads til at kræse for lydudgangene. Der er separate udtag til alle surroundkanaler fra det indbyggede SoundBlaster Live 24bit, og både optisk ind- og udgang. Derudover finder vi USB, Firewire, LAN, mus/tastatur til PS/2, VGA og DVI fra onboard Intel Extreme GFX kortet, sågar en TV-out. I yderpositionerne finder vi, markeret med sort, en lille knap til BIOS reset, og det 6-polede stik i orange zone er til den eksterne PSU.

Tager vi et kig ind i maskinen finder vi det føromtalte SB Live kort siddende for sig selv.



God løsning da man så i videst mulig udstrækning undgår elektrisk støj fra andre komponenter på bundkortet.

Hvis vi fjerner drevbåsen og køleren får vi frit udsyn til indmaden.



Superkompakt er det at se på. Der kan næsten ikke mases mere ind på det bundkort. Alle varme chips i maskinen, med undtagelse af CPU er passivt kølede for at eliminere støj.

Selve CPU-køleren er en noget særpræget heatpipe konstruktion.




Den er lavet så den passer præcist ind mellem de andre køleprofiler i maskinen, og består af to lange heatpipes, hvor standard ellers er fire på de andre modeller. Men nu er det Pentium M CPU'er der skal køles og de bruger trods alt ikke mere end 25-30watt, alt efter model. Kølefinnerne blæses igennem af en 92mm blæser der er temperaturstyret.



Her ser vi CPU soklen med de 478 huller - aka socket 479 så ingen forveksler den med den almindelige socket 478. Vi kan også skimte powerkablet fra PSU'en.

Med I915 chipsettet følger også muligheden for PCI-ekspress.



To af dem tak - en x16 port til grafikkort, og en x1 til udvidelseskort. I øverste venstre hjørne finder vi desuden et mini-pci slot til f.eks videocapture moduler eller et trådløst ethernetkort. Endnu en indikation af at vi har at gøre med teknik der grundlæggende er laver til laptop PC'er.


Drevene bliver monteret i dette stykke bukkede plade, kaldet en drevbås.



Der er plads til to 3.5" drev og et 5¼" optisk drev.

Hvis vi lige forlader kassen et øjeblik og kigger lidt på den eksterne PSU. Der er nok en del der vil være skeptiske overfor en PC med en strømforsyning der ligger på gulvet. Det er der ikke meget mandfolk over. Ser vi på specifikationerne for PSU'en finder vi flg.



En rating på 12V og 18Ampere - det er 216watt vi har til rådighed. Ikke meget synes man, men kigger vi lidt på power-regnskabet for maskinen så trækker vores test CPU model 745 ca 27Watt, og det X800XL grafikkort vi har puttet i tegner sig for gennemsnitligt 75 watt. Så vi har altså 114 watt tilbage til at trække chipset, ram, harddisk og DVD-rom. Det burde kunne række, men det siger sig selv at man nok ikke skal forsøge sig med et voldmoddet/overclocket 7800GTX i denne maskine. Og jeg skylder da også at sige at det indbyggede Intel Extreme grafikkort kun trækker en brøkdel af den strøm vores ATI mellemklasse kort forbruger. Det er med andre ord en rigeligt stor supply der følger med.

Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
29-12-2005 22:58:29
Svar/Indlæg:
14079/622
For lækker..

Dog ærgeligt at der ikke er mulighed for ændring af v-core :l



Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2006 16:23:51
Svar/Indlæg:
3214/18
Den er da bare for fed. Ærger mig næsten over købet af min 25P'er nu. :l

Ja, lidt ærgeligt man ikke kan ændre v-core. Så kunne der sikkert godt have kommet nogle syge clocks ud af de små Pentium M'er.