Test: Shuttle XPC SD11G5

Barebones d.  30. december. 2005, skrevet af Polarfar 2 Kommentarer.  Vist: 21909 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.shuttle.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.inter-data.dk
Link til producentens website: www.midtdata.dk

Test og overclocking



Vi skal i gang med testen. Vi har følgende testopstilling til formålet.

Hardware
Shuttle SD11G5
Intel Pentium M 745 - 1.8GHz/400FSB
2x512MB Corsair XMS2 8000UL (4-3-3-8 ved 400FSB)
Club3D X800XL 256
Seagate 40GB ATA100
Lite-on DVD

Software
Windows XP pro med SP2
3Dmark03
3Dmark05
PCmark04
SuperPI mod1.4

Sisoft Sandra til måling af
CPU Arithmetic Benchmark
CPU Multimedia Benchmark
Memory bandwith

For lige at få en fornemmelse af maskinen kørte jeg de første test med onboard grafikkortet, og jeg må sige at det uden sammenligning er den suverent mest støjsvage maskinen jeg til dato har været i stue med. Den siger ganske simpelthen ikke en lyd - og ja, jeg har tændt. Man skal helt hen til den og lægge øret til for at kunne opfange Seagate diskens snurren og den svage hvisken fra heatpipe blæseren. Selv da Club3D kortet kom i var der ikke ret meget at komme efter, da det kører med den store kobberkøler, som er standard på de fleste ATI X800 kort.

Vi lægger ud med at par benchmarks fra Sisoft Sandra. Jeg har valgt at stille resultaterne op ved siden af det Aopen i915GMm-HSF bundkort vi tidligere har set på, da det er samme CPU og Chipset.

Arithmetic benchmark



Som vi kan se så er systemydelsen en tand højere hos Shuttle end på Aopen kortet. Vi kan også se hvordan ydelsen er i forhold til de "rigtige" desktop maskiner, men husk lige at denne CPU kun kører med 1.8GHz.

Multimedia benchmark



Igen er vi lige en tand over Aopen kortet, og vi bider en Sempron 3300+ i haserne.

Memory bandwith



Her er en af de store hængepartier for Pentium M platformen. Vores DualChannel DDR2 løsning har lavere båndbredde end de DDR1 baserede.

Lad os se på en gang kontor benchmarks.

PCmark2004



Som det ses eer det et fedt om vi har en Sempron 3300+ eller en Pentium M når vi skal på nettet eller skrive i Word. Men strømforbruget på vores P-M er under det halve af Sempron'ens.

Så skal der knuses tal.

SuperPI 1.4 mod.



Her bliver Sempron så sat af, og Pentium M begynder at vise tænder.

Rigtig spændende bliver det når vi lader vores maskine tygge på et par 3Dmarks.

3Dmark03



Jeg har sat systemet op mod en rigtig gamer-rig med DFI nF4 mobo, AMD 3700+, 1GB OCZ VX gold og et ASUS X800XL 256MB, og jeg må sige at jeg er ret imponeret over hvor godt den lille lydløse kasse på testbænken følger med.

3Dmark05



I den sidste 3Dmark test er det vist kun vindforhold og solens position på himlen der er til forskel. Det er bestemt ikke uden grund at Pentium M har fået ry for at være en rigtig sej gamer CPU.




Overclocking

Som sagt under gennemgang af BIOS så levnes man ikke de store muligheder for at overclocke.
Jeg ved dog fra testen af Aopen kortet at denne CPU kan køre 146FSB på stock Vcore, så der skulle være muligheder. Desværre viste det sig at blive en ret kort test, da maskinen simpelthen nægter at boote ved FSB højere end 133MHz. Det giver et chipset overclock på 0MHz, og jeg må sige at det er lidt skuffende ærligt talt, men som testen af Aopen kortet viste så er I915 chipsettet ikke nogen OC'ers drøm.

Til gengæld betyder det jo at kortet er stabilt på 133MHz, og med en multiplier der er låst til 18x, så får vi pludselig en CPU der render over 2.4GHz. Mon ikke det gi'r et eller andet. ?



Minsandten. Vi rykker forbi en Athlon 4000+ der ligeledes kører 2.4GHz.

SuperPI får også en tur til



Endnu en gang må AMD's 4000+ se sig slået.

Der kommer også ekstra gang i 3D applikationerne



Over 11000 point i 3Dmark03 må siges at være ret godt gået. Samtidig bliver CPU'en ikke varmere end 33C og støjniveauet er ikke steget overhovedet. Strømforsyningen blev kun håndlun, så der er heller ingen fare på færde her.
Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
29-12-2005 22:58:29
Svar/Indlæg:
14079/622
For lækker..

Dog ærgeligt at der ikke er mulighed for ændring af v-core :l



Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2006 16:23:51
Svar/Indlæg:
3214/18
Den er da bare for fed. Ærger mig næsten over købet af min 25P'er nu. :l

Ja, lidt ærgeligt man ikke kan ændre v-core. Så kunne der sikkert godt have kommet nogle syge clocks ud af de små Pentium M'er.