Køling d. 09. juni. 2015, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 9318 gange.
Testen er udført på samme måde som vi plejer:
- Idle temps er aflæst efter maskinen har stået stille i 15 min.
- Load temps er aflæst efter 15 Prime95 Torture
- Støjmålingen er foretaget ved, at lægge støjmåleren ½ m fra kabinettet på gulvet. Kabinettet har sidepanel monteret under hele testen.
Vores testmaskine består af:
Fractal Design Define R5 (med 1 stk 140mm blæser monteret i fronten som in-take, og en 150mm Noctua som out-take)
AsRock Fatal1ty 990FX Killer
AMD FX 8320E
4GB A-Data XPG 2133 Gaming
Inno 3D GTX 560 Ti
120GB OWC Mercury Electra 3G SSD
Enermax Galaxy 1Kw PSU
Windows 8,1 Pro x64
Testprogrammer:
Prime95
CPU-Z
AsRock F-Stream Tuning Utility
Volcraft SL-100 dB-måler
Som altid starter vi ud med, at teste ved standard frekvensen (3,2GHz)
Intet alarmerende her. Dog ligger PH-TC14S sig øverst, hvilket ikke er fedt, når vi snakker CPU temperaturer. Det kan dog skyldes der er kommet lidt forår i luften.
Lad os se om det ændrer sig, når vi sætter vores FX´er på arbejde med Prime95.
Billedet ændrer sig ikke. Igen ligger PH-TC14S øverst. Vi kan dog konstatere, at blæseren fungerer. 6 graders forskal fra low til high er godkendt.
Ikke mere pjat. Vi smækker CPU´en op på 4GHz og smider 1,4V Vcore efter den.
Som altid ligger vi ud med idle temps.
Det ser altså ikke helt dårligt ud. PH-TC14S udmærker sig ved et lavt støjniveau, og temperaturene er også OK. Det er dog stadig idle temps, så vi starter Prime95, og ser om luftkøleren kan følge med de tidligere testede AIO´s...
Avs. Det ser bestemt ikke godt ud. 69 grader, når blæseren kører for fuld skrald, er simpelthen alt for meget, og jeg blev en smule chokeret.
Jeg prøvede at geninstallere køleren, men det ændrede ikke noget. For at være på den sikre side, mærkede jeg lige på selve køleren, og den var altså mere end bare en smule lun. Jeg prøvede også at geninstallere AsRock´s F-Stream Tuning Utility (det er jo Windows), men heller ikke dét ændrede på noget.
Konklusion på næste side
Anmeld
Information