Køling d. 09. juni. 2015, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 9319 gange.
Installation
Du får en rigtig god manual med, hvis du køber denne køler. Den er dog ikke på dansk, men dét bliver opvejet af de mange billeder i den.
Som altid fulgte jeg den slavisk.
Punkt 1 var at fjerne monteringsbeslaget til AMD´s standardkøler. Da den sidste køler der sad i vores testmaskine var en Corsair H80i GT, der ikke bruger dette beslag, var der ikke noget at fjerne.
Backplate´n sad stadig på bagsiden af bundkortet, og dén skulle jeg bruge.
De to dele der udgør monteringsbeslaget til PH-TC14S, skrues fast i backplate´n, med afstandsstykkerne nederst. Buerne på beslaget skal vende mod hinanden, ellers bliver afstanden for stor, og du kan ikke skrue selve køleren på.
Når du har fuldført første del af operationen, skulle du meget gerne ende op med noget, der ligner det her.
Punkt to er at installere køletårnet. Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det nu du skal finde en skruetrækker frem. Så tager du blæseren ud af køletårnet, og vil opdage to skruer i bunden. Disse skal skrues fast på det beslag du lige har monteret på bundkortet.
Dét drillede mig en del. Den første skrue skal kun lige have fat - hvis du skruer for meget, kan du ikke få den anden i. Når du har fået begge i, er det bare spænde den helt fast. Lidt ad gangen, selvfølgelig, så du ikke laver et ujævnt tryk på CPU´en.
Du burde nu sidde foran noget der minder om mit resultat.
Punkt tre er at få sat den medfølgende 140mm blæser i køletårnet. Her er det en god idé, at tilslutte den til bundkortet først. Især hvis pladsen er trang. CPU blæserstikket sidder faktisk lige under køletårnet i dette tilfælde, og det var umuligt, at få stikket i, med blæseren monteret.
Holderne til blæseren sidder på selve blæseren, så det er bare at skubbe den ned, og klipse den fast i køletårnet.
Det var faktisk det. En forholdsvis simpel installation, der ikke tager meget mere end et lille kvarter.
Det færdige resultat.
Test og OC på næste side
Anmeld
Information