Test: Be quiet Silent Base 800 Orange

Kabinetter d.  09. januar. 2015, skrevet af Renissen2 8 Kommentarer.  Vist: 11160 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 935,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Kabinettet er holdt i et meget stilrent og minimalistisk design udvendigt. Det eneste der skiller dette kabinet ud fra den store mængde er de store støtteskinner som kabinettet står på. Jeg havde forventet et noget mere retro agtigt kabinet ud fra navnet især når der skrives "orange" i navnet. Jeg blev dog glædeligt overrasket over at se at det orange er meget begrænset til kun den smule man ser på fronten,

Fra siderne er kabinettet ret ens og firmaets logo er trykt på hver side. Derudover er sidepladerne holdt på plads af 2 fingerskruer på bagsiden.

Indenfor ser herlighederne sådan ud og temaet "orange" fortsætter til gummityllerne til ledningsføringen. I højre side er der 2 individuelle harddiskbure som kan fjernes efter behov som vist på billederne herover.

Sidepladerne er beklædt med et kraftigt lyddæmpende materiale. Hvis man alligevel får behov for en blæser på siden kan en plastplade på midten klikkes af med de fire holdere man ser på billedet. I hullet kan man eventuelt isætte be quiets egne 120 mm blæsere med 3 hastigheder.

PSU'en skal monteres i bunden og den har fire gummi punkter at stå på. I overkanten af billedet ses en plade der er bukket ud og den hjælper med til at holde PSU'en på plads i kabinettet. I højre side ses hullerne til en 120/140 mm blæser.

I venstre side ses her be quiets egen 120 mm 1500 rpm blæser med de karakteristiske riller i blæser bladene for at mindske støjen. Længere nede kommer de 7 pladser til PCI enheder. Der er monteret metaldækplader med fingerskruer.

På fronten er der øverst en låge der giver adgang til 5,25" pladserne. Der er plads til at montere 3 stk. 5,25" enheder eller alternativt sætte det ene harddiskbur herop for at give plads til lange grafikkort længere nede. 5,25" pladserne er udstyret med en snaplås som virker ved at man skyder låseknappen ca. 10 mm bagud i kabinettet og det er faktisk en meget smart lås.

På fronten sidder der også et stort filter der sikrer at støv ikke når indenfor. Det er fremstillet af plast og kan derfor skylles under rindende vand. frontpladen før filteret er også beklædt med lyddæmpning og den åbnes ved at trykke på 2 kliklåse i overkanten af pladen. Blæserne i fronten er 140 mm 1000 rpm be quiet blæsere og der er monteret orange gummityller i hjørnerne på blæserne for yderligere at fjerne eventuel støj fra blæserne.

På bagsiden af bundkorts pladen finder man 2 stk. SSD/Harddiskholdere som kun sidder fast med en enkelt fingerskrue. Hullet til montering af bagplade til en CPU køler er fint stort så der får man ingen problemer. Desværre er der ikke specielt mange fæstepunkter til at fastholde ledninger på bagsiden. Der er heller ikke specielt meget plads til at trække ledningerne her på bagsiden. Der er selvfølgelig plads til den tykke ledning fra PSU'en men der skal ikke lægges andre ledninger over den da det så kniber med pladsen.

Her på toppen finder man startknappen som ikke er til at overse den er faktisk temmelig stor. Under den sidder en LED til indikation af harddisk aktivitet og den fungerer samtidig som reset knap ved at man trykker ned på den. I højre side sidder frontens audiostik og 2 stk. USB 2.0 samt 2 stk. USB 3.0 stik.

Her har jeg afmonteret toppladen som er af plast. Det er kun nødvendigt hvis man vil installere blæsere eller radiator i toppen af kabinettet. Pladen sidder fast med 6 kliklåse i de firkantede huller på metalkabinettet

Bagfra ser kabinettet ud som på billedet. Fra venstre er det først et hul til I/O skjoldet og ved siden af 120 mm blæseren, og derunder 3 huller med gummityller til ekstern vandkøling. Derunder sidder de 7 PCI pci dækplader og til højre herfor et groft meshgitter. I bunden sidder PSU hullet og lige under er det håndtaget til det store PSU/bundfilter.

 

Så nåede vi bunden af kabinettet og der er absolut ikke meget at fortælle om hernede, det er ligesom toppladen en plastplade der er sat på stålkabinettet og kabinettets lange støttepunkter er sat ind i nogle specielle huller til formålet. Vægten af kabinettet skal nok sørge for at de ikke falder af ved et tilfælde, da de nærmest er selvlåsende. Billedet til højre viser det lange plastfilter fra bundpladen. Det er også vaskbart.

Støttepunkterne er 2 lange plastik skinner og i hvert hjørne er der isat en gummi indsats for at dæmpe eventuelt brum fra harddiske eller PSU yderligere.

 

Så skal der isættes hardware på næste side.

Kleiner86
 
Overclocker
Tilføjet:
12-01-2015 09:44:01
Svar/Indlæg:
209/32
Vil ha. Vil ha. Vil ha!!!!!!!!!!!!! 😛


zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
15-01-2015 23:30:43
Svar/Indlæg:
701/7
Intet nyskabende over kabinettet, men fint std tower ser det da ud til at være.

Medhensyn til artiklen, så kunne man måske godt lige bruge 5 minutter ekstra på at trække ledningerne ordenligt. Det ligner, at hardwaren bare er kastet ned i kabinettet for, at tage de få billeder. Det gør ikke kabinettet nogen tjenester, ligesom kvaliteten af billederne er temmelig ringe 😐


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-01-2015 00:00:13
Svar/Indlæg:
2045/273
#2
Ja det giver så ikke meget mening at trækkeledningerne pænt og nydeligt. Det skal blot illustrere hvordan man kan isætte hardware ... ikke hvor pænt ledningerne ligger og som du selv er inde på det hele skal ud igen, så det bruger jeg ikke overflødig tid på.
Take it or leave it med hensyn til kvaliteten. Jeg har ikke professionelt fotoudstyr. 🙂


Polle68
 
Overclocker
Tilføjet:
16-01-2015 11:50:41
Svar/Indlæg:
983/167
#2 enig


Promoe
 
Superbruger
Tilføjet:
16-01-2015 12:11:42
Svar/Indlæg:
504/34
Men lige at bruge måske 5 min på at trække ledningerne ordenligt ...

Jeg må indrømme jeg syntes den er for stor og ikke særlig pæn .. R5 er mere i min stil.


wendigo
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-01-2015 23:29:13
Svar/Indlæg:
1069/157
Lækkert kabinet. Helt sikkert det istedet for Fractal R5.
IMO er det her bedre end R5.


Polle68
 
Overclocker
Tilføjet:
18-01-2015 13:45:25
Svar/Indlæg:
983/167
Kan man se foreskellen på den HWT testen og Denne her test hvor de har brugt 5 min på at få det til at se ordentlig ud. 😉

http://www.techpowerup.com/rev...


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-01-2015 14:01:44
Svar/Indlæg:
2045/273
#7

Jamen du skal da være velkommen som crewmedlem med test af store kabinetter som specialle og ledningstrækning i særdeleshed og hvor gider jeg dog ikke engang kommentere mere på det bavl ledningerne bliver alligevel gemt bag en sideplade så hvad er pointen.