Lyd d. 20. marts. 2015, skrevet af Biostud 0 Kommentarer. Vist: 5763 gange.
Hovedtelefonerne er nemme at tilpasse i størrelse og føles solidt byggede. Størrelsejusteringen er tilpas stram, så headsettet holder den størrelse, som det er sat til. Jeg røg ud i at skulle bruge headsettet i max. størrelse, men jeg har også fundet ud af, at 62 cm hovedstørrelse åbenbart er XXL i hattestørrelse. Headsettet er relativt let, og efter at have haft det på i nogle timer, er jeg ikke træt af at rende rundt med det. Så komforten er helt i orden.
Til at afprøve MAD CATZ F.R.E.Q.M headsettets Bluetooth funktioner parrede jeg det både med min Lumia 920 og iPad. Begge parringer gik nemt og uden problemer. Efter at have parret det med iPad’en blev jeg straks sent til ’App Store’ hvor jeg kunne hente MAD CATZ app’en. Herigennem fik jeg adgang til batteriniveau og equalizers, og de er vigtige hvis man vil have den bedste lyd ud af headsettet. App’en viser også batterilevetiden på 21 timer ved fuld opladning (ikke 24 timer som der står på pakken). Jeg fik dog noget mindre ud af dem på ca. 16 timer. Under testen var der enkelte kortvarige udfald over Bluetooth, men det var ikke noget, der generede.
Der blev prøvet en masse forskelligt musik, og det generelle lydindtryk er meget behageligt. Jeg testede 192 kbps mp3 på de mobile enheder og FLAC/320 kbps mp3 på PC’en. Der er o.k. opløsning i musikken, men bassen forvrænger ved meget bastunge stykker, og vi er ikke inde i Hi-fi lyd. Der er ingen tvivl om at lyden var bedre på iPad’en med ’music’ equalizer end uden equalizer. Den lød også bedre end Lumia 920’en. Derefter smed jeg dem i PC’en med 3,5 mm tilslutning, og her var musiklyden også mere indelukket end gennem iPad’en. Så i forhold til musik, så kræver det at man bruger headsettet sammen med en enhed der understøtter app’en (iOS/Android), eller at man selv roder rundt med en equalizer. Ved at rykke lidt på equalizerne på PC’en, blev lyden også o.k.. Det er også muligt at tilslutte headsettet med USB, og da det blev testet på PC’en, var lyden meget bedre. Både i spil og til film spillede headsettet rigtigt fint. Men alt i alt en god lyd i headsettet, der dog ikke blæser en ned af stolen af ren benovelse.
Anmeld
Information