Test: MAD CATZ F.R.E.Q M Wireless headset

Lyd d.  20. marts. 2015, skrevet af Biostud 0 Kommentarer.  Vist: 5759 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Biostud
Oversættelse: Biostud

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 907,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design

Selve headsettet er lavet i mat plastik med metalbøjler som virker solidt og udstråler kvalitet. Man kan se at hovedtelefonerne er samlet med skruer, og det er med til at give et indtryk af et kvalitetsprodukt. Som mange andre gamer produkter har man valgt det kantede ”stealth” look, men fordi høretelefonerne ikke er så store, virker designet relativt diskret. Personligt er jeg ikke så meget til det look, men synes man det er fedt, så er det godt udført.
 


På den højre hørebøf sidder kontrolknapper til volumen, frem/tilbage, play/pause, multifunktion og mikrofon. Desuden sidder stik til mikroUSB, 3,5 mm stik og status LED også her. Headsettet kan foldes sammen og kan snildt pakkes ned i den medfølgende forede bærepose på 12x19 cm. Manualen er nem at gå til, og er trykt i en god kvalitet. Headsettet fås også i blank sort eller rød.